Natura 2000-område nr. 48 Stubbe Sø

Natura 2000-område nr. 48 Stubbe Sø er et EU-habitatområde (H44) der har et areal på i alt 778 hektar, hvoraf søen udgør ca. halvdelen af området. Stubbe Sø er den største sø på Djursland og den tredjestørste i Jylland. Det er en stor, næringsrig, lavvandet sø på knap 4 km² (376 ha). Søen var oprindeligt enden af en fjord, der gik fra Kattegat lidt nord for Dråby Strand og ind i landet. Den ligger i et sø- og moseterræn nordøst for Mols Bjerge, og har afløb via Havmølle Å til Kattegat. Oprindelig var det en hedesø, omgivet af lyngbakker, men beplantning har ændret landskabet, der nu mest består af mørke nåleskove med en lysere bræmme af el og birk ned mod søen.

Stubbe Sø
Stubbe Sø set mod vest fra fugletårnet ved østenden
Geografi
Region Region Midtjylland
Kommune(r) Syddjurs Kommune
Areal 778 ha
Udpegningsgrundlag
Naturtyper*

Arter

Oversigtskort
De *-mærkede er prioriterede naturtyper

Søen er udpeget fordi den har stor betydning som yngle- og især rasteområde for store flokke af gæs, ænder, lappedykkere og skalleslugere. Der ses desuden jævnligt rovfugle som havørn og fiskeørn ved søen. Spor efter odder er fundet omkring søens udløb i Havmølle Å.

Målsætning for området redigér

Den overordnede målsætning for Natura 2000-området er at områdets højmoser sikres, opnår en høj naturtilstand og udvides hvor de naturgivne forhold gør det muligt.

§3-naturtyper redigér

Af det samlede areal på 778 hektar er 440 ha (57%) af arealet omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvoraf 379 hektar er søer 31 ha er mose, 26 ha fersk eng, 4 ha overdrev og der er 3,5 km vandløb. Derudover er der 262 ha skov , hvoraf 198 ha er nåleskov, mens resten er løvskov.

Fredninger redigér

Stubbe Sø og områder omkring (381 ha) blev i 1963 fredet for at beskytte de landskabelige værdier. Fugleværnsfonden ejer et 23 hektar stort fuglereservat på nordøstsiden af søen, som er offentligt tilgængeligt [1]. Området er en del af Nationalpark Mols Bjerge.

Natura 2000-planen er vedtaget i 2011, hvorefter kommunalbestyrelserne og Naturstyrelsen udarbejdede bindende handleplaner for gennemførelsen af planen. Planen videreføres og videreudvikles i anden planperiode 2016-21. Natura 2000-området ligger i Syddjurs Kommune, og naturplanen er koordineret med vandplanen 1.6 Djursland.

Se også redigér

Eksterne kilder og henvisninger redigér

  1. ^ Om fredningen på fredninger.dk