Naturpark Amager
Naturpark Amager er en naturpark der består af det vestlige og sydlige Amager. Den har et areal på på 3.500 hektar og en kystlinje på omkring 25 kilometer. Naturparken består af Amager- og Kalvebod Fælled, Kongelunden og Sydamagers kystlandskab.[1] Naturparken er et enestående kultur- og naturområde med vidtstrakte vådområder med mange træk- og ynglefugle; her findes omkring 300 eller flere fuglearter og over 450 plantearter hvoraf flere er sjældne.
Naturpark Amager | |
---|---|
Ligger i | Danmark |
Område | Amager |
Areal | 3.500 hektar |
Oprettet | 2015 |
Kommuner | Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Dragør Kommune |
Oversigtskort | |
Baggrund
redigérNaturparken er en del af netværket Danske Naturparker som er en mærkningsordning der administreres af Friluftsrådet.[2] Området Amager Fælled, Kalvebod Fælled, Kongelunden og Dragør Sydstrand blev i januar 2015 formelt udpeget til Naturpark Amager. Bag udviklingen af projektet står et partnerskab bestående af Naturstyrelsen, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Dragør Kommune og By & Havn.[3]
Naturbeskyttelse
redigérEn stor del af naturparken ligger i Natura 2000-område nr. 143 Vestamager og havet syd for. Arealerne syd for Øresundsmotorvejen er udlagt som vildtreservat.[4][5] og er omfattet af flere store naturfredninger.
Kilder
redigér- ^ Om Naturpark Amager på naturstyrelsen.dk
- ^ Danske Naturparker på friluftsraadet.dk
- ^ Projektprogram for Naturpark Amager, her findes også et kort over området, hentet 30. november 2019 på naturstyrelsen.dk
- ^ Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet på retsinformation.dk hentet 27. november 2019
- ^ Om vildreservatet Arkiveret 21. februar 2021 hos Wayback Machine på mst.dk
- ^ Om fredningen af Amager Fælled på fredninger.dk
- ^ Om fredningen af Kystagerparken, Lodsparken og Strandengen på fredninger.dk
- ^ Om fredningen af Sydamager på fredninger.dk