Åbn hovedmenuen

Niels Bohr Institutet

forskningsinstitutter
(Omdirigeret fra Niels Bohr Instituttet)
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Niels Bohr Institutet

Niels Bohr Institutet (oprindelig Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik, men kendt under det nuværende navn – først uofficielt, senere officielt – og fortsat med den gamle stavemåde "Institutet") blev grundlagt af Niels Bohr i 1920.

I 1920'erne og 1930'erne spillede instituttet en central rolle i udviklingen af teorierne vedrørende atomfysik og kvantefysik. Fysikere fra hele Europa og omverdenen besøgte instituttet for at diskutere nye teorier med Bohr. Københavnerfortolkningen af kvantemekanikken har fået sit navn fra det arbejde der blev udført i København i denne periode.

Instituttet har fostret adskillige nobelpristagere – specielt i mellemkrigstiden.

I 2010 indstiftedes Niels Bohr Institutets Æresmedalje i anledning af 125-året for Niels Bohrs fødsel.

Dark Cosmology CentreRediger

Dark Cosmology Centre, i daglig tale DARK, er en tilføjelse til Niels Bohr Institutet, som åbnede i 2005. Dark Cosmology Centre ligger i Rockefeller-bygningen tæt på det originale Niels Bohr Institut og er den afdeling af instituttet, der arbejder med kosmologi. Centret fokuserer på forskning i naturen af mørkt stof og mørk energi. Ud over den forskning der foregår på centret, er centret også involveret i undervisningen af de astrofysikstuderende på Københavns Universitet. Nævneværdige forskere på instituttet er blandt andre Jens Hjorth, Steen Harle Hansen, Anja Cetti Andersen, Darach Watson, Sune Toft, Marianne Vestergaard, Lise Christensen, og Johan Fynbo.

Greenland TelescopeRediger

Forskere fra Niels Bohr Instituttet kommer til at deltage i ”Event Horizon Telescope-projektet” når Greenland Telescope flytter ind på indlandsisen for at tage "billeder" af sorte huller.[1]

Ekstern henvisningRediger