Niels I. Meyer

Niels Ivan Meyer (født 3. august 1930) er en dansk ingeniør, forsker, samfundsdebattør, tidligere prorektor ved Danmarks Tekniske Universitet og forhenværende politiker (Junibevægelsen, Solidarisk Alternativ og Minoritetspartiet).

Niels I. Meyer
Født	3. august 1930
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Danmarks Tekniske Universitet
Beskæftigelse	Fysiker, selvbiograf
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Indholdsfortegnelse

Baggrund og private forhold

Meyer er søn af civilingeniør og direktør Knud Meyer og arkitekt Sonja Meyer. Forældrene blev skilt i 1947.

Niels I. Meyer blev gift 6. februar 1954 med Benedicte Fenger (født 22. marts 1931 i Hjørring), datter af overkirurg, dr. med. Mogens Fenger og hustru Anne Mathea f. Schmiegelow.

Karriere

Videnskabelig karriere

Meyer blev cand.polyt. i 1954 og dr.techn. i 1960 og var 1961-2000 professor i halvlederfysik på Danmarks Tekniske Højskole, nu Danmarks Tekniske Universitet. I 1964 blev han medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber, hvor han var præsident 1971-77.

Samfundsdebattør

Han var en central stemme i debatten om alternativ energi efter energikrisen i 1973 og Midteroprøret i 1980’erne. Han var talsperson for Danmark 92 i 1991-1992.

Politisk karriere

Han var medlem af ledelsen i Junibevægelsen 1992-2005, hvor han de første år som talsperson. Han var ledende medlem af Solidarisk Alternativ i 1990’erne. Dette parti blev aldrig opstillingsberettiget til Folketinget.

Meyer blev senere medlem af hovedbestyrelsen for Minoritetspartiet.

Udgivelser

Blandt Niels I. Meyers mange udgivelser kan nævnes:

• Med K. Helveg Petersen og Villy Sørensen: Oprør fra midten, 1978.
• Røret om oprøret, 1982.
• Udviklingens ulidelige skævhed, 2001. Gyldendal.
• Fra højre mod venstre: Samtidshistoriske erindringer, 2004 (erindringsbog). Tiderne Skifter.
• Samtaler på en anden måde, 2008. Tiderne Skifter.
• Nok er nok, 2012. Tiderne Skifter.