Niels Ludvig Westergaard
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Niels Ludvig Westergaard (født 27. oktober 1815 i København, død 9. september 1878) var en dansk orientalist, far til Harald Westergaard.
Niels Ludvig Westergaard | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 27. oktober 1815 København, Danmark |
Død | 9. september 1878 (62 år) København, Danmark |
Gravsted | Assistens Kirkegård |
Børn | Viggo Westergaard, Harald Westergaard |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Bonns Universitet, Københavns Universitet, Østre Borgerdyd Gymnasium (til 1833) |
Medlem af | Videnskabernes Selskab (fra 1847) |
Beskæftigelse | Sprogforsker, universitetsunderviser |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Dannebrog (1852), Dannebrogordenens Hæderstegn (1874), Æresdoktor ved Lunds Universitet (1868) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Westergaard begyndte at studere sprog ved Københavns Universitet i 1833, nordiske sprog såvel som indiske (for Carl Theodor Johannsen). Senere fortsatte han sine studier i sanskrit ved Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität i Bonn, hvor han også begyndte at koncentrere sig på persiske sprog. Efter kortere ophold i London og Oxford kom Westergaard tilbage til København i 1839. Westergaard rejste til Persien og Indien i 1841-1844. Da han kom tilbage til København blev han først lektor ved universitetet og derefter professor i indisk-orientalisk filologi (1845).
Westergaards tidlige hovedværk er Radices linguæ Sanscritæ (1840-1841); dertil kom hans afhandling On the Connexion between Sanscrit and Icelandic (1840-1844). Han har senere bl.a. publiceret værker som: "Zur Entzifferung der Achämenidischen Keilschrift zweiter Gattung" (i engelsk version: "On the deciphering of the Second Achæmenian or Median Species of Arrowheaded Writing", publ. i Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskabs Mémoires 1840-44, s.271 ff.); Codices Indici bibliothecæ regiæ Hauniensis enumerati et descripti, cum indice codicum Indicorum et Iranicorum bibliothecæ universitatis Hafniensis (1846); såvel som en tekstkritisk udgave af Avesta'en, "Zendavesta, or the Religious Books of the Zoroastrians" (1852-54).
N.L. Westergaards søster Albertine var gift med C.C. Alberti.
Westergaard var medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling 1848-1849 valgt i Holbæk Amts 1. distrikt (Holbæk).[1]
Referencer
redigér- ^ Arthur Christensen; Verner Seemann (6. april 2016), "N.L. Westergaard", Dansk Biografisk Leksikon (3. udgave) – via Lex.dk
Eksterne henvisninger
redigér- Niels Ludvig Westergaard på gravsted.dk
- Westergaard, Niels Ludvig i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 18, 1904), forfattet af Vilh. Thomsen
- Westergaard, Niels Ludvig i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928), forfattet af D. Andersen
Foregående: | Rektor for Københavns Universitet 1867 - 1868 |
Efterfølgende: |
Johan Nicolai Madvig | Andreas Buntzen |
Spire Denne biografi om en sprogforsker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |