Nils Peter Angelin (23. juli 1805 i Lund13. februar 1876) var en svensk palæontolog.

Nils Peter Angelin

Personlig information
Født 23. juli 1805 Rediger på Wikidata
Lunds domkyrkoförsamling, Sverige Rediger på Wikidata
Død 13. februar 1876 (70 år) Rediger på Wikidata
Stockholms stad, Sverige Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Lunds Universitet Rediger på Wikidata
Medlem af Kungliga Vetenskapsakademien Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Palæontolog, docent Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Lunds Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Side fra Paleontologia Scandinavica af Nils Peter Angelin

Angelin blev student i sin fødeby. Han begyndte at studere palæontologi, særligt Skånes palæozoiske dannelser, og hans undersøgelser af disse blev af stor betydning for geologien. Særlig var det trilobiterne, som han i den første tid beskæftigede sig med, og af hvilke han beskrev 273 arter i sin Palæontologia scandinavica, af hvilken første hæfte udkom 1851, andet og sidste hæfte 1854. Dette værk skaffede ham doktorgraden fra universitetet i Breslau (1857), og kort efter blev han udnævnt til docent og senere til adjunkt ved universitetet i Lund.

I 1864 blev han ansat som intendant ved de palæontologiske samlinger i Riksmuseum i Stockholm, hvor hans private samling senere blev indlemmet. Angelin havde tidligere udarbejdet et geologisk kort over Skåne, som var færdigtrykt 1859; men beskrivelsen blev dog først udgivet 1877 efter hans død. Ligeledes efter hans død og på foranstaltning af Kungliga Vetenskapsakademien blev hans arbejde over svenske siluriske crinoideer udgivet under titlen: Iconographia Crinoideorum in stratis Sueciae Siluricis fossilium i 1878 og Fragmenta silurica i 1880.