Nina & Frederik
Nina & Frederik var en dansk pop-duo bestående af Nina og Frederik van Pallandt. Frederik van Pallandt var hollænder, men født i København, hvor faderen var ambassadør. Parret begyndte at optræde sammen i 1957, blev gift i 1960 og fortsatte deres optrædener i begyndelsen af 1960'erne.
Nina & Frederik | |
---|---|
Information | |
Oprindelse | Danmark |
Genre | Pop, folk, calypso |
Medlemmer | Frederik van Pallandt Nina van Pallandt |
Duoen spillede en calypso-inspireret musik med mange indspilninger af traditionelle calypso-sange og sange af Harry Belafonte. Ud over calypso-musikken indspillede parret en række traditionelle sange og folk-rock/pop-melodier.
Parret opnåede betydelig popularitet i de sene 1950'ere og i begyndelsen af 60'erne i Danmark og i udlandet. Parrets EP Nina & Frederik fra 1960 blev nr. 2 i Storbritannien og holdt sig på de britiske hitlister i mere end to år.
Parret turnerede intensivt i Europa og gav også koncerter i USA.
Nina & Frederik spillede hovedrollerne i to danske spillefilm: Verdens rigeste pige (1958) og Kærlighedens melodi (1959), hvor parret sang en række af de populære sange.
Diskografi (udvalg)
redigérLP
redigér- Nina & Frederik (1958). LP udgivet i Danmark, Tyskland, UK, USA og New Zeeland på Metronome Pye og Columbia (også udgivet på 10 LP/EP i UK på Pye Nixa Records). Albummet blev nr. 9 på den britiske albumhitliste.
- Nina & Frederik – Introducing The Fabulous Nina & Frederik (1960). Amerikansk album udgivet på ATCO.
- Nina & Frederik – Where Have All The Flowers Gone? (1963). Amerikansk album udgivet på ATCO.
- Attitudes med Jørn Grauengaard And His Orchestra (1964). Dansk album, udgivet på Metronome og bl.a. udsendt i Tyskland.
- Nina And Frederik – Little Boxes And Other Favourites (1964). Udgivet i Storbritannien på Columbia.
- An Evening With Nina & Frederik At The Royal Albert Hall (1966). UK-album udgivet på Columbia og tillige udgivet i Australien og Tyskland samt i Danmark på Metronome.
- A Season's Greeting From Nina & Frederik (1966). UK-album udgivet på Columbia; tillige udgivet i New Zeeland.
- Nina & Frederik With Louis Armstrong. Udgivet på ACTO (indeholdende sange fra filmen Kærlighedens melodi).
EP
redigér- Nina & Frederik (1957). Udgivet på Metronome 1148 indeholdende fire sange.
- Nina & Frederik (1958). Udgivet i Europa på Columbia indeholdende fire sange (ikke identisk med Metronome EP'en fra 1957)
- Calypsos (1958). Udgivet i Spanien.
Singler
redigér- "The Formula of Love" (1959) (med Louis Armstrong). Fra filmen Kærlighedens melodi.
- "Lad Os Flyve Til En Stjerne". Fra filmen Verdens rigeste pige, sangen også udgivet på single internationalt som "Let us Fly to a Star".
- "Mary's Boy Child" (1959). Udgivet i Europa på Columbia; i Skandinavien på Metronome, blev nr. 26 på de britiske hitlister.
- "Listen to the Ocean" (1960). Udgivet i Europa på Columbia; i Skandinavien på Metronome, blev nr. 46 på de britiske hitlister.
- "Little donkey" (1960). Udgivet i Europa på Columbia; i Skandinavien på Metronome, blev nr. 3 på de britiske hitlister.
- "Longtime boy" (1960). Udgivet i Europa på Columbia; i Skandinavien på Metronome, blev nr. 43 på de britiske hitlister.
- "Sucu Sucu" (1961). Udgivet i Europa på Columbia; i Skandinavien på Metronome, blev nr. 23 på de britiske hitlister.
Eksterne links
redigér
Spire Denne artikel om en dansk musikgruppe er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |