Norderhovfløjen
Norderhovfløjen, også kaldett Hallvardsmærket, er en skibsfløj af typen flaug (som gerne sad i toppen af masten, i modsætning til veðrviti som gerne sad i stævnen af skibet) som sandsynligvis sad monteret i spiret på Norderhov kirke (i Ringerike, i tidligere Buskerud nu Viken) og blev flyttet til den såkaldte "Munkestua" ved Norderhov præstegård (som ligger vis-à-vis kirken) en gang mellem 1622 og 1723. Fløjen var oprindeligt udformet i forgyldt kobber og er fra omkring år 1300.[1]
Norderhovfløjen er formet som en skibsstavn og afsluttes øverst i et dragehovede med lange ører. Fløjen har gennembrudt ornamentik som viser en blomsterranke og St. Hallvard med sin møllesten og pilebundt.[1] Både fløjen og Munskestua omtales i det lokalhistoriske Heftet Ringerike af H. J. Hammer i 1933.[2] Regelmæssige placerede huller på forsiden af fløjen kan have tjent til ophængning af løv.
Fløjen antages oprindelig at have siddet i masten på et skib (for at angive vindretningen) og er af typen flaug.[1] En teori er at fløjen oprindelig tilhørte Tanberg-slægten og blev placeret på kirkespiret da ledingsflåden lå. Magnus Lagabøtes Landslov fra 1274–1276 pålagde kirkerne at være oplagsplads for udstyret til ledingsflåden, som mast, rig, sejl osv. Da Tanberg-slægten fik len i Borgarsyssel og forlod Tanberg-gården blev fløjen muligvis efterladt.[2] Det er usikkert hvornår den blev flyttet over fra kirken til Munkestua, men det er sandsynlig at det kan være sket i enten 1622, da tårnet på kirken blev ombygget eller udvidet, eller i 1723, da sognepræst Daniel Ramus lod tårnet repareres.[2]
På hovedalteret i Urnes stavkirke står det bevaret lysestage i jern, med ni lyspigge og formet som et vikingeskib med vindfløje i både for- og bagstavnen.[3] Den dateres gerne til 1100-tallet, og vindfløjene (specielt dragehovedet og den generelle formen) ligner meget på Norderhovfløjen.
Originalen befinder sig i dag på Ringerikes Museum, som er synonym med Norderhov gamle præstegård. Det står også en kopi af fløjen på østgavlen af den såkaldte Munkestuen, en bygning som ligger i direkte tilknytning til museet. Fløjen indgår dessuden som et element i museets vignet.
Se også redigér
- Heggenfløjen
- Høyjordfløjen
- Tingelstadfløjen
- Söderalafløjen (Hälsingland, Sverige)
- Källungefløjen (Gotland, Sverige)
Referencer redigér
- ^ a b c Martin Blindheim (1982) De gylne skipsfløyer fra sen vikingetid. Bruk og teknikk. s. 85–111. I Viking – Tidsskrift for norrøn arkeologi. Bind XLVI – 1982. Norsk Arkeologisk Selskap, Oslo 1983. ISSN 0332-608X
- ^ a b c H. J. Hammer (1933) En middelalderlig kirkefløj. Fra Norderhov prestegård Arkiveret 2. februar 2021 hos Wayback Machine. Heftet Ringerike, 1933, s. 4–6.
- ^ Margrethe C. Stang (2020) Luksus i Luster: Bli med inn i middelalderens kirkerom i Urnes stavkirke. Fortidsminneforeningen, 04.04.2020. https://fortidsminneforeningen.no/aktuelt/urnes-stavkirke-i-middelalderen/ Besøkt 2021-01-30
 | Spire Denne artikel om Norges historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |