Nordhavnslinjen

metrolinje mellem København H og Orientkaj i København

Nordhavnslinjen (M4), også kaldet Nordhavnsmetroen, er en metrolinje der betjener metrostrækningen Københavns H - Orientkaj i København. Linjen har betegnelsen M4 og åbnede d. 28. marts 2020.[1] På strækningen København H - Østerport deler linjen spor med M3 Cityringen. Det betyder at der kan være helt ned til halvandet minut mellem togene på strækningen København H - Østerport og at togene på den strækning dermed har en højere frekvens end på resten af Cityringen.[2] Fra Østerport deler M4 sig fra Cityringen og kører ad en helt ny afgrening ud til to nye stationer i Nordhavn. Afgreningen fra Cityringen er 2,3 km lang. De første 2 km fra afgreningskammeret under Sortedams Sø ved Østerport ligger i borede tunneller, mens de sidste 300 meter i Nordhavnen er bygget som højbane. Nordhavnslinjen har kostet ca. 3,2 mia. kr. at bygge.[3]

M4
M4 logo
Overblik
Andre navne Nordhavnsmetroen, M4
Type Undergrundsbane
System Københavns Metro
Forbindende baner M1, M2 og M3
Antal stationer

8 (i drift)

5 (under konstruktion)
Website m.dk
Drift
Åbnet 28. marts 2020
Ejer(e) Metroselskabet
Operatør(er) Ansaldo STS
Teknisk
Antal spor 2
Sporvidde 1.435 mm
Elektrificering Tredjeskinne 750V DC
Strækningshastighed

Maks: 90 km/t

Gns. inkl. stop: 40 km/t

M4 har otte stationer, hvoraf seks deles med Cityringen. De to nye stationer på Nordhavns-afgreningen er Nordhavn Station og Orientkaj Station. Orientkaj er den eneste overjordiske station på hele strækningen. Metroselskabet vurderer at Nordhavn og Orientkaj vil få ca. 9.000 daglige påstigere tilsammen i 2025. Til sammenligning forventes København H at få 49.000 daglige påstigere i 2025.[3]

I sommeren 2024 forventes Sydhavnslinjen fra København H via Sydhavnen til København Syd at åbne. Til den tid vil linje M4 blive udvidet med fem nye stationer.[3] På længere sigt er det desuden muligt, at M4 kan blive forlænget videre ud i Nordhavnen eller til den foreslåede ø Lynetteholmen.[4]

Stationer redigér

 
Diagram over for metroen efter åbningen af Nordhavnsmetroen i marts 2020.

Nuværende stationer på M4 redigér

M4 åbnede 28. marts 2020. Stationerne fra Østerport Station til Københavns Hovedbanegård har siden september 2019 været en del af Cityringen (M3).

Forlængelse til Sydhavnen under anlæg redigér

Forlængelsen i Sydhavnen fra Københavns Hovedbanegård til København Syd er under anlæg og forventes åbnet i sommeren 2024. Her er de nye stationer:

Projekteret forlængelse i Nordhavnen redigér

Metroselskabet projekterer en udvidelse i Nordhavnen med følgende stationer. Anlægslov er ikke udarbejdet endnu.

  • v/Levantkaj (Ikke besluttet)
  • v/Krydstogtkaj (Ikke besluttet)
  • v/Nordstrand (Ikke besluttet)
  • v/Fiskerikaj (Ikke besluttet)
  • v/Oceankaj (Ikke besluttet)

Stationsdesign redigér

Stationerne på Nordhavnslinjen er ligesom på Cityringen udtænkt til at passe til det miljø de repræsenterer.[5] Her kan du danne dig et overblik over de to nye stationer i Nordhavn:

  • Nordhavn Station er udført med rød vægbeklædning, som skal symbolisere at S-togenes karakteristiske farve.[6]
  • Orientkaj Station er udført i hvide mosaikker fordi bydelen og bygningerne ved stationen er planlagt som Den Hvide By, og selve stationsrummet fremstår hvidt indvendigt og med en udvendig beklædning i lyst aluminium, der spejler himlen. [7]

På strækningen København H - Østerport repræsenterer stationerne også det lokalområde de ligger ved. Et eksempel er Marmorkirken Stations, hvis vægbeklædning er inspireret af de palæer, der ligger over jorden. Den er beklædt med varme og gyldne sandfarvede kalkstenspaneler. Desuden er Marmorkirken også den dybeste station på hele M4, faktisk også på hele det københavnske metronet. Nederste perron på Marmorkirken Station befinder sig 30 meter under jorden.[8]

Åbningen redigér

Der blev ikke holdt noget åbningsfest d. 28. marts 2020 som planlagt. Festen blev aflyst på grund at situationen med coronavirus. Linjen åbnede dog stadig, men Metroselskabet opfordrede til at folk ikke at møde op, da der ville være risiko for smittespredning.[3]Hvis man kigger bort fra en åbning uden fest og fejring, så åbnede M4 både helt uden problemer og til tiden!

Tog redigér

På M4 køres der med AnsaldoBredas førerløse metrotogsæt, som desuden også kører på M1, M2 og M3 i den københavnske metro. Togene er førerløse, men der er dog stadig såkaldte metro-stewards der kontrollerer billetter og står klar til hjælp på de større stationer, samt personale i metroens to kontrolcentre der holder styr på metroen.

Fremtidige forlængelser redigér

Metroselskabet undersøger pt. to scenarier for forlængelser af M4 i Nordhavnen.

Det første scenarie er det såkaldte ”Lille Spørgsmålstegn”, der fremgår af en principaftale mellem staten og Københavns Kommune fra 2014.[9]

Det andet scenarie er en forlængelse ud til den fremtidige ø Lynetteholmen, der kommer til at huse 35.000 beboere i cirka 20.000 boliger. Aftalen om forlængelsen af M4 til Lynetteholmen blev præsenteret i en principaftale i 2018.[9][10]

Forlængelse af M4 med linjeføringen "Lille Spørgsmålstegn" redigér

"Lille Spørgsmålstegn" blev i principaftalen mellem staten og Københavns Kommune godkendt som grundlag for det videre arbejde med metroudbygning i Nordhavnen. Københavns Kommunes Borgerrepræsentation behandlede i 2016 en screeningsanalyse med en anbefaling til udbygning af metronettet i Nordhavn i fremtiden. I den forbindelse godkendte Borgerrepræsentationen, at der skulle arbejdes videre med linjen kaldet "Lille Spørgsmålstegn".

Her ses de kommende metrostationer i Nordhavn hvis lille M4 forlænges med "Lille Spørgsmålstegn"-scenariet:[9]

  • v/Levantkaj
  • v/Krydstogtkaj
  • v/Nordstrand
  • v/Fiskerikaj

Det er ikke endeligt besluttet at "Lille Spørgsmålstegn" skal anlægges, men danner grundlag for arbejdet med en forlængelse af metroen i Nordhavn. "Lille Spørgsmålstegn" forventes at blive en højbane, ligesom på Orientkaj Station.


Forlængelse af M4 med linjeføringen til Lynetteholmen redigér

I oktober 2018 præsenterede Københavns Havn planerne for øen Lynetteholmen.

Hensigten med aftalen er, at Lynetteholmen på sigt skal udvikles til en ny, attraktiv bydel. Som en del af aftalen er det aftalt, at en forundersøgelse af metroudbygningen til Lynetteholmen skal laves. Forundersøgelsen forventes at blive afsluttet i 2020 og den skal bl.a. kortlægge en rute under Kronløbet med stationer først på Lynetteholmen og derefter Refshaleøen samt området Kløverparken. I forundersøgelsen vil andre linjeføringer også indgå, som ikke er knyttet til M4 i Nordhavnen.[9][10]

Der vil herefter skulle udarbejdes en miljøvurderings-undersøgelse og en anlægslov på baggrund af forundersøgelsen. Ifølge tidsplanen for forundersøgelsen, forventes det at miljøvurderingen og anlægsloven udføres i årene 2021-2023.

Først når anlægsloven ligger klar, vil man kunne lave den reelle linjeføring. Og når den reelle linjeføring ligger klar, vil man kunne begynde på selve anlægsfasen - altså udbud, projektering og anlæg.

Her ses de kommende metrostationer i Nordhavn med en forlængelse af M4 til Lynetteholmen:[9]

  • v/Levantkaj
  • v/Krydstogtkaj
  • v/Nordstrand
  • v/Fiskerikaj
  • v/Oceankaj

Kilder redigér

Koordinater: 55°42′20″N 12°35′16″Ø / 55.7055°N 12.5877°Ø / 55.7055; 12.5877