Åbn hovedmenuen

Norges byer efter indbyggertal er en liste over de 20 største byer i Norge.

Ved definitionen af en by er gået ud fra, at det er en bymæssig bebyggelse med bystatus, som omfatter den kommune, byen ligger i, og som i de fleste tilfælde er identisk med summen af byens officielle bydele, hvor sådanne findes. Listen viser altså de officielle byer i Norge, dvs. områder som formelt og administrativt omfattes af den enkelte bys bystatus, og ikke de bymæssige bebyggelser som de er defineret af Norge statistiske kontor. For en sådan liste, se Norges bymæssige bebyggelser.

Listen viser de 20 største af landets totalt 96 officielle byer. Indbyggertallene er fra 1. oktober 2007:

Rang By Indbyggertal [1] Bystatus (År) Oprindeligt navn Kommunenavn Kommuneareal [2] Fylke
1 Oslo 557.052 1048 Oslo/Christiania Oslo 454,03 Oslo
2 Bergen 247.123 1070 Bjørgvin Bergen 465,57 Hordaland
3 Trondheim 164.245 997 Nidaros Trondheim 342,27 Sør-Trøndelag
4 Stavanger 119.176 ca 1125 Stavanger Stavanger 71,44 Rogaland
5 Kristiansand 78.585 1641 Christianssand Kristiansand 276,43 Vest-Agder
6 Fredrikstad 71 784 1567 Fredrikstad Fredrikstad 288,15 Østfold
7 Tromsø 65.089 1794 Tromsø Tromsø 2 566,22 Troms
8 Sandnes 61 605 1860 Sandnes Sandnes 304,46 Rogaland
9 Drammen 59.758 1811 Drammen Drammen 137,48 Buskerud
10 Sarpsborg 51.032 1016 Borg Sarpsborg 405,68 Østfold
11 Skien 50.736 1354 Scheen Skien 779,27 Telemark
12 Bodø 45.887 1816 Bodø Bodø 1 392,51 Nordland
13 Sandefjord 42.214 1845 Sandefjord Sandefjord 121,07 Vestfold
14 Ålesund 41.774 1848 Ålesund Ålesund 98,48 Møre og Romsdal
15 Larvik 41.631 1671 Larvik Larvik 534,50 Vestfold
16 Arendal 40.582 1723 Arendal Arendal 270,00 Aust-Agder
17 Tønsberg 38.286 871 Tønsberg Tønsberg 106,58 Vestfold
18 Porsgrunn 34.202 1842 Porsgrunn Porsgrunn 164,60 Telemark
19 Haugesund 32.761 1854 Haugesund Haugesund 72,72 Rogaland
20 Moss 29.052 1720 Moss Moss 63,49 Østfold

KommentarerRediger

Sandvika i Bærum har også bystatus (fra 2003), men det er ikke fastlagt officielt om denne omfatter hele Bærum eller en afgrænset del af den. Bærum kommune har i så fald 108.033 indbyggere og et areal på 192,32 km² og vil eventuelt indtage femtepladsen på listen.

Porsgrunn kommune omfatter officielt to byer, Porsgrunn og Brevik, men nogen officiell grænsedragning foreligger ikke, og kommunen er derfor præsenteret i sin helhed som byen Porsgrunn.

Karmøy kommune har hele tre bymæssige bebyggelser med separat bystatus og vil derfor eventuelt måtte vises som tre byer (Åkrehamn, Kopervik og Skudeneshavn), men nogen officielle grænsedragninger foreligger ikke. Bamble kommune omfatter ligeledes to bymæssige bebyggelser med separat bystatus uden klare grænsedragninger: (Langesund og Stathelle).

At definere en by som sammenfaldende med kommunen, byen ligger i, kan derfor kun forbeholdes større byer, som i de allerfleste tilfælde har tildelt hver del af kommunen status som officiel bydel. Tilsvarende overensstemmelse mellem kommune og bybegreb er ikke lige så klart for mindre byer, men disse omfattes ikke af listen her.

For de største byer er der imidlertid ingen tvivl om, at hele kommunen formelt omfattes af byen, med Tromsø og Bodø som mulige undtagelser.

KilderRediger