Norsminde

fiskerleje ved Norsminde Fjord
Norsminde (Midtjylland)
Norsminde
Norsminde
Norsmindes beliggenhed

Norsminde er et lille fiskerleje i Østjylland ved udmundingen af Norsminde Fjord beliggende 20 kilometer syd for Århus centrum.

Norsminde

Norsminde ligger dels i Saksild Sogn, Hads Herred i Odder Kommune (Norsminde Strand) og dels på den nordlige side af fjordmundingen (Norsminde by) i Malling Sogn, Ning Herred i Aarhus Kommune. Begge områder af fiskerlejet tilhører Region Midtjylland.

Norsminde havnRediger

Så langt tilbage som omkring 6.600 f. Kr. findes der arkæologiske spor af beboere i Norsminde og langs Norsminde fjord.

Tidligere var havnen et vigtig anløbssted for handelsskibe med tilhørende handelsplads med pakhus. Først i begyndelsen af 1800-tallet overtog Århus havn titlen som den største handelshavn i området.[kilde mangler]

I dag er Norsminde en meget aktiv lystbådehavn med 85 kølbåds-pladser og 101 jollepladser. Både nord og syd for Norsminde findes i gå-afstand fra havnen store sommerhusområder. På havnerådet findes den gamle Norsminde kro bygget i 1693 og i sommerhalvåret en fiskerestaurant.

 
Norsminde set fra nordvest

Norsminde fjordRediger

Fjorden har været næsten dobbelt så stor og har haft 2 øer hvoraf den ene hed Kalvø, men midt i 1830 blev ca. halvdelen inddæmmet og i 1964 blev der etableret en sluse ved udløbet for at beskytte disse inddæmmede arealer mod oversvømmelse. Der har boet mennesker ved fjorden for flere tusinde år siden eks. er fundet rester fra maglemose- og ertebøllekulturen og vikingerne har også huseret ved fjorden. I dag er fjorden beskyttet som fuglereservat.

I Norsminde ligger også ruinen af Kysing Kirke.

 
Ruinen af Kysing Kirke, med en buste af Frederik 7. på toppen

LitteraturRediger

  • Erik Kjær Larsen, En isfugl i Norsminde – eller Kysing? : beretninger fra Kysing og Norsminde i perioden 1930-60 / Erik Kjær Larsen ; fortalt af egnens beboere. – [Malling]: Norsminde ByLaug, 1997.

Eksterne henvisningerRediger


Koordinater: 56°1′21″N 10°15′45″Ø / 56.02250°N 10.26250°Ø / 56.02250; 10.26250

 Stub
Denne artikel om geografi i Odder Kommune er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.