Novo Ventures er Novo Nordisk Fondens ventureselskab. Det hører ind under investeringsselskabet Novo Holdings A/S[1]. Novo Ventures blev etableret i 2000, da Novo Nordisk og Novozymes blev splittet op og Novo Holdings A/S (dengang blot Novo A/S) blev dannet[2]. Siden etableringen har Novo Ventures investeret over 10 milliarder kroner i 138 selskaber og frasolgt 44 selskaber med gevinst. Alene i 2016 investerede Novo Ventures 2 milliarder kroner, og selskabets gennemsnitlige årlige afkast har været over 20 pct. de seneste ti år[3]. Det gør også Novo Ventures til én af verdens største venturekapitalfonde[3].

Baggrund redigér

Novo Ventures har medarbejdere i både København, San Fransisco, Boston og London.

Novo Ventures investerer generelt i selskaber i alle forskellige udviklingsfaser. Der er fokus på seedinvesteringer og start-ups, samt både tidlige og sene ventureinvesteringer i både offentlige og private selskaber. Ledende partner er Thomas Dyrberg, der har været en del af Novo-koncernen siden 1990[4].

Novo Ventures har hovedsageligt interesse i at investere i selskaber, der er involveret i udviklingen af ny medicin, nye procedurer for diagnosticering og behandling af sygdomme, udvikling af medicinsk udstyr og instrumenter, biotek, life science, kosttilskud og fødevarer samt udvikling af bæredygtige løsninger for miljøet[5].

Investeringerne er oftest i selskaber baseret i Nordamerika og Europa.

Portefølje redigér

I den aktive portefølje har Novo Ventures i øjeblikket 36 selskaber baseret i USA og 11 i Europa. Ud af de 2,1 milliarder kroner der blev investeret i 2016, gik cirka 300 millioner kroner til Europæiske selskaber, mens de resterende 1,8 milliarder kroner blev investeret i amerikanske selskaber[3].

I 2016 blev 8 af Novo Ventures’ porteføljeselskaber børsnoteret.

Porteføljen i 2016 er som følger:[6]

Private selskaber:


Offentlige selskaber:

Kilder redigér

  1. ^ "Novo Ventures | Novo Holding A/S". Arkiveret fra originalen 29. juni 2017. Hentet 28. juni 2017.
  2. ^ FAKTA Novo Ventures
  3. ^ a b c Novo Annual Review 2016
  4. ^ "The Team | Novo Holding A/S". Arkiveret fra originalen 1. juli 2017. Hentet 28. juni 2017.
  5. ^ Novo Ventures: Private Company Information - Bloomberg
  6. ^ Novo Annual Review 2016