NunaMinerals A/S var et grønlandsk selskab, der drev virksomhed med mineralefterforskning indtil 19. april 2015, hvor selskabet besluttede at erklære sig konkurs.[1] Selskabet havde hjemsted i Grønlands hovedstad Nuuk. Selskabet blev etableret af Grønlands Hjemmestyre den 24. september 1998 som et 100% hjemmestyreejet selskab. Selskabet overtog pr. 1. januar 1999 de mineralaktiviteter, der tidligere blev drevet af Nunaoil A/S, således at Nunaoil blev et rent olieselskab mens NunaMinerals blev et rent mineralselskab.

NunaMinerals A/S
Virksomhedsinformation
Selskabsform Aktieselskab
NASDAQ OMXNUNA
Branche Mineralefterforskning
Grundlagt 1998
Hovedsæde Nuuk, Grønland
Nøglepersoner Ole Christian Anthon Christiansen (dir.)
Anton Marinus Christoffersen (best.fm.)
Organisation
Antal ansatte
46 (2010)
Eksterne henvisninger
NunaMinerals A/S' hjemmeside

I 2001 påbegyndtes en delvis privatisering af NunaMinerals efterfulgt af en notering på internetbørsen Dansk Autoriseret Markedsplads A/S. Fra 2008 - 2015 [2] var NunaMinerals noteret på Nasdaq OMX Copenhagen i stedet. I starten af 2011 havde selskabet flere end 2100 aktionærer, hvoraf Grønlands Selvstyre ejede 33,7% og LD ejede 16,9%.

Selskabet drev primært efterforsking efter guld, sjældne jordarter (REE) og wolfram men havde også koncessioner indenfor diamanter, platinmetaller, nikkel og kobber.

Kilder og eksterne links redigér

 Spire
Denne artikel om et firma eller en virksomhed i Grønland er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.