Nyborg Voldspil er Danmarks ældste friluftsteater, startet i 1939 ved et fælles samarbejde mellem Ungdomsforeningerne i Nyborg. Den væsentligste aktivitet var den årlige friluftsforestilling på det gamle voldterræn ved Nyborg Slot. Forestillingerne blev senere flyttet væk fra slottet og længere op på voldene, deraf navnet Nyborg Voldspil. Kun afbrudt under besættelsen og enkelte andre år, har der hvert år været opført en populær musical eller operette på den smukke scene med årlig deltagelse af i alt ca. 300 frivillige på scenen og bag scenen.

Nyborg Voldspil
Udsigt over de udsolgte publikumsrækker til Frøken Nitouche i august 2019.
Generelle informationer
Type Friluftsteater
Sted Nyborg
Grundlagt 1939
Formand Jesper Bech Madsen
Andet
Cvr-nummer 84545716
Websted Officiel hjemmeside
Oversigtskort

Foruden den årlige sommerforestilling spilles der om vinteren en familieforestilling på Voldspillets eget hus, Slotsmøllen, og foreningen udbyder også undervisning i dans, sang og drama for børn og unge under navnet "Vinterskolen".

Gennem årene har mange kendte sangere og skuespillere startet deres karriere ved Nyborg Voldspil og fortsat deres professionelle karriere ved landets store scener, bl.a. Arne Lundemann, Betty Glosted, Kim Hammelsvang, Ulrich Thomsen, Therese Glahn, Johnny Jørgensen, Jakob Sveistrup og Michael Grønnemose.

Forestillinger 1939 – 2023 redigér