Nykøbing Katedralskole
Nykøbing Katedralskole blev etableret i 1498, og har en over femhundredårig historie. Den er dermed en af landets ældste latinskoler. I 1535 udstedte enkedronning Sophie fundats for skolen.
Nykøbing Katedralskole | |
---|---|
![]() Indgangen til Nykøbing Katedralskole i 2018. | |
Generelle informationer | |
Type | Gymnasium |
Sted | Nykøbing Falster, Danmark |
Grundlagt | 1498 |
Rektor | Morten Pape Nielsen |
Eksterne henvisninger | |
www.nykat-gym.dk | |
CVR-nummer |
29546762 ![]() |
Oversigtskort | |
Nykøbing Katedralskole i Region Sjælland 54°46′28.16″N 11°52′33.26″Ø / 54.7744889°N 11.8759056°ØKoordinater: 54°46′28.16″N 11°52′33.26″Ø / 54.7744889°N 11.8759056°Ø |
Nykøbing Katedralskole ligger i Nykøbing Falster, hvor der ikke er nogen domkirke. Den er dermed den eneste by med katedralskole uden en domkirke. Det skyldes historiske omstændigheder, som også har placeret bispesædet i Nykøbing Falster, mens domkirken ligger i Maribo.
Som vidnesbyrd om katedralskolens lange historie besidder den en stor samling af sjældne og kulturelt værdifulde bøger. En af de mest kendte af skolens elever var forfatteren og polarforskeren, Peter Freuchen.
Nykøbing Katedralskole var i en lang årrække statsskole, men blev overdraget til Storstrøms Amt i 1986. I lighed med andre gymnasieskoler er Nykøbing Katedralskole i 2006 overgået til selveje (jf. Nykøbing Katedralskoles hjemmeside).
Kendte personer fra Nykøbing Katedralskole Rediger
- Bente Beedholm (f. 1939), arkitekt – første kvindelige rektor for arkitektskolen
- Biker-Jens (f. 1971), civiløkonom og tidligere tv-personlighed
- Peter Hersleb Classen den yngre (1804-1886), direktør
- Sophus Claussen (1865-1931), forfatter – flyttede dog til København med familien inden studentereksamens afslutning.
- Christian Falster (1690-1752), forfatter og filolog
- C.J. Fogh (1824-1879), skolemand
- Steen Frederiksen (f. 1943), Programmedarbejder og senere Musikchef og P2chef i Danmarks Radio 1986-99; fratrådt DR 1. februar 2008. Formand for Léonie Sonnings Musikfond.
- Peter Freuchen (1886-1957), forfatter og polarforsker
- Severin From (1828–1895), skakspiller
- Christopher Friedenreich Hage (1848-1930), politiker, minister og købmand
- Bjarne Goldbæk (f. 1968), tidligere A-landsholdsfodboldspiller
- Johannes Dam Hage (1800-1837), begyndte på Nykøbing Katedralskole, men dimitteredes 1817 fra Roskilde Katedralskole. Adjunkt, journalist og redaktør.
- Aage Heinberg (1895-1965), forfatter og redaktør
- Thorkil Hillerup (1873-1928), overretssagfører og tennisspiller
- Hans Severin Holten (1770-1805), zoologisk forfatter
- Ingerlise Koefoed (1922-2007), forfatter og folketingsmedlem
- H.M. Markersen (1881-1968), politiker
- Claus Meyer (født 1963), kok
- Poul Martin Møller (1794-1838), forfatter og filosof
- 1917: Kaj Munk (1898-1944), præst og forfatter
- Gert Petersen (1927-2009), politiker
- Jørgen Riis (1717-1749), forfatter
- Knud Romer (f. 1960), forfatter
- Henrik Jansøn Samuel (1719-1747), videnskabsmand
- Erik B. Smith (født 1939), folketingsmedlem (realeksamen)
- Tyge Rothe Stampe (1793-1878), embedsmand og proprietær
- Chr. Winther (1796-1876), forfatter og stedbroder til Poul Martin Møller
Referencer Rediger
- Nykøbing Katedralskole 500 år. For livet – ikke for skolen, Gandrup, Hans (Annoncetillæg til Lolland-Falsters Folketidende 28. november 1998).
- Nykøbing Katedralskoles Historie – Fra Reformationestiden til vore Dage, Lollesgaard, Johs. Stiftstidendes Bogtrykkeri, Nykøbing 1932. 254 sider.
- 1498-1998 – Nykøbing Katedralskole, Thomsen, Gert, f. 1948-02-20 (87 sider, ill.).
Eksterne henvisninger Rediger
- Nykøbing Katedralskole – Officiel website
- Om forfattere fra Nykøbing Katedralskole på Litteraturpriser.dk