Oklungen Station
Oklungen Station (Oklungen stasjon) var en jernbanestation på Vestfoldbanen, der lå i Porsgrunn kommune i Norge. Stationen bestod af tre spor og en perron. De sidste år den var i drift, blev den kun betjent efter behov af to-tre tog om dagen i hver retning.[1]
Oklungen Station | |||
---|---|---|---|
Overblik | |||
Land | Norge | ||
Tidligere navn(e) | Aaklungen | ||
Adresse | Oklungen, 3920 Porsgrunn | ||
Kommune | Porsgrunn | ||
Jernbane | Vestfoldbanen | ||
Nabostationer | Bjørkedal Station, Eidanger Station, Eikenes Station, Kjose Station | ||
Afstand | 182,1 km fra Oslo S | ||
Meter over havet | 45,1 | ||
Åbningsdato | 24. november 1882 | ||
Lukket | 7. august 2018 | ||
Arkitekt | Balthazar Lange (revet ned i 1985) | ||
Transport | |||
Operatører | Vy | ||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Stationen blev åbnet 24. november 1882, da Vestfoldbanen blev forlænget fra Larvik til Skien. Oprindeligt hed den Aaklungen, men den skiftede navn til Oklungen i april 1921. Stationen blev fjernstyret 16. december 1971. Stationen blev nedlagt 7. august 2018 i forbindelse med de sidste arbejder forud for omlægningen af Vestfoldbanen ad en ny dobbeltsporet strækning mellem Larvik og Porsgrunn.[2] Den nye strækning er en del af Bane Nors InterCity-projekt og følger hovedsageligt Europavej E18, om end den mest ligger i tunnel.
Stationsbygningen blev opført efter tegninger af Balthazar Lange i 1880. Den toetages bygning var opført i træ i laftekonstruktion og rummede oprindeligt ventesal, kontor og to tjenesteboliger for banevogtere. Den blev revet ned i 1985. Et udhus i bindingsværk blev opført i 1880.
Litteratur
redigér- Thor Bjerke og Finn Holom (2004). Banedata 2004. Hamar/Oslo: Norsk Jernbaneklubb/Norsk Jernbanemuseum. s. 218-219. ISBN 82-90286-28-7.
- Aasmund Dahl, red. (1990). NSBs bygningsregistrering: Drammen distrikt: Vestfoldbanen. NSB Arkitektkontoret. s. 279-286.
Eksterne henvisninger
redigérNoter
redigér- ^ "Oklungen - Bane NOR", www.banenor.no, arkiveret fra originalen 2018-02-23, hentet 2018-02-22
- ^ Siste tog er gått, www.op.no, 2018-08-07, hentet 2018-08-11