Olaf Olsen

For alternative betydninger, se Olaf Olsen (politiker).

Olaf Heymann Olsen (født 7. juni 1928 i København, død 17. november 2015) var en dansk historiker og arkæolog, som specielt arbejdede med middelalderarkæologi. Olsen var direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar 1981-1995.

Olaf Olsen
Olaf Olsen til højre med den norske arkitekt Håkon Christie (1922–2010) til venstre. Fotograf: Åsgeir Valldal, Norske Dagbladet, 1962.
Personlig information
Født	7. juni 1928 København
Død	17. november 2015 (87 år)
Forældre	Albert Olsen (1890-1949) Agnete Olsen (1905-1990)
Ægtefælle	Rikke Agnete Olsen (1971-2015)
Familie	Erling Olsen (bror, 1927-2011) Sverre Olsen (bror, 1930-)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Københavns Universitet
Institution	Nationalmuseet, Rigsarkivet
Beskæftigelse	Museumsdirektør, historiker, arkæolog
Aktive år	1952-2015
Nomineringer og priser
Udmærkelser	G.E.C. Gads Fonds Hæderspris (1966 og 1992) Rosenkjærprisen (1991) Ingenio et arti (1992) Den Kongelige Belønningsmedalje Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fonds Medalje (2003) Ragna Rask-Nielsens Grundforskningsfonds pris (2004)

Uddannelse

Olaf Olsen blev student 1946, cand.mag. i historie og geografi 1953. Han blev dr.phil. i 1966.

Arkæologisk forskning

Mindeplade på Fyrkat Møllegaard.

Olaf Olsen blev medhjælper ved Nationalmuseet 1950. Dets museumsinspektør 1958, dr.phil. fra Københavns Universitet 1966, professor i middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet 1971. Har foretaget talrige arkæologiske udgravninger af vikingeskibene i Roskilde Fjord sammen med Ole Crumlin-Pedersen og af adskillige middelalderlige kirker. Fra 1969 var han tillige censor ved universitetseksamen i historie.

Hans arkæologiske virke var i perioden 1962-1979 især koncentreret om vikingetidens cirkelborge, og han var leder af udgravningerne af Fyrkat i en længere årrække.

Hans doktordisputats Hørg, Hov og kirke, København 1966, er også udsendt i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie, 1965.

I 1999 udkom bogen Da Danmark blev til om Danmarks historie. Den blev udgivet i forbindelse med projektet Middelalder 99, der var et år var forskellige kulturinstitutioner havde særligt fokus på middelalderen.

Tillidsposter

Han var næstformand i Studenterrådet ved Københavns Universitet 1949-50, blev Fellow of The Society of Antiquaries 1959, medlem af styrelsen for Dansk Magisterforening 1960-66, var medlem af Selskabet for dansk Kulturhistorie 1961, sekretær 1962-70, medlem af styrelsen og forretningsudvalget for Vikingeskibshallen i Roskilde fra 1963, formand for Dansk historisk Fællesforening fra 1966 og medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie fra 1970.

Arbejde for Sovjetunionen

Under Den Kolde Krig 1947, mens Olaf Olsen endnu var mindreårig (myndighedsalder var dengang 21 år), udarbejdede og videregav han en liste på 500 fremtrædende videnskabsmænd og kunstnere til den sovjetiske ambassade i København. Derudover føjede han 75 korte biografier med angivelse af personernes politiske observans. Gennem Forsvarsstabens Efterretningsafdeling fik Politiets Efterretningstjeneste kendskab til forholdet i 1951 men undlod at rejse sag mod Olsen af hensyn til deres kilde. Sagen kom til offentlighedens kendskab i 2012 og Olsen udtalte i den forbindelse at han fortrød at have udleveret oplysningerne. PET-Kommissionen var bekendt med sagen, men i deres rapport fra 2009 var sagen anonymiseret.

Sovjetpropaganda

Ifølge historikeren Bent Jensen skrev Olaf Olsen en artikel i tidsskriftet Sovjet i Dag i 1949 med titlen "Er der jødeforfølgelser i Sovjetunionen?". Han svarede her nej til dette spørgsmål: "for naturligvis er der ikke jødeforfølgelser i Sovjetunionen. Enhver, der har blot det ringeste kendskab til kommunistisk teori og sovjet-russisk nationalitetspolitik, vil forstå, at enhver form for racediskrimination er ganske utænkelig i Sovjetunionen". Han skrev også ifølge Bent Jensen, at de sovjetiske jøder "var friere stillet end jøderne i noget som helst andet land".

Privatliv

Olaf Olsen var søn af professor, dr.phil. Albert Olsen og hustru Agnete Olsen født Bing. Han var yngre broder til Erling Olsen den tidligere boligminister og formand for Folketinget og ældre broder til bankdirektør Sverre Olsen.

Under besættelsen måtte Olsen flygte til Sverige. Han udgav posthumt sine erindringer Mit levned - et liv i arkæologiens og historiens tjeneste i slutningen af november 2017.

Han blev gift 21. maj 1971 med museumsinspektør, cand.mag. Rikke Agnete Olsen.

Hæder

• 1966 og 1992: G.E.C. Gads Fonds Hæderspris
• 1991: Rosenkjærprisen
• 1992: Ingenio et arti
• Den Kongelige Belønningsmedalje
• 2003: Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fonds Medalje
• 2014: Ragna Rask-Nielsens Grundforskningsfonds pris

Forfatterskab

• Olaf Olsen: Hørg, Hov og Kirke. Historiske og arkæologiske vikingetidsstudier; G. E. C. Gad, København 1966
• Olaf Olsen og Ole Grumlin-Pedersen: Fem vikingeskibe fra Roskilde Fjord; Vikingeskibshallen i Roskilde 1969
• Olaf Olsen: I Jacob Madsens fodspor. Biskop C. T. Engelstofts fynske kirkebeskrivelser; Odense Universitetsforlag 1970
• Olaf Olsen: Christian IVs tugt- og børnehus (Anden forøgede udgave); Wormianum, Århus 1978
• Olaf Olsen: "Tanker i tusindåret" (kronik i "Skalk" 1980 nr. 3, s. 18-26)
• Olaf Olsen: Da Danmark blev til; Fremad, 1999
• Olaf Olsen: Mit levned - et liv i arkæologiens og historiens tjeneste. Wormianum; Højbjerg 2017.

Olaf Olsen var endvidere redaktør af værket Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie (1988-90)

Eksterne henvisninger

• Kraks Blå Bog 1974
• Nekrolog, Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer

Stub Denne biografi om en dansker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.