Ole Harkjær

borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune 1973–1987

Ole Harkjær (født 19. oktober 1917, død 17. november 2002[1]) var en dansk politiker, der var konservativ borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune 1973–1987.

Ole Harkjær
Borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune
Embedsperiode
1973–1987
ForegåendePaul Fenneberg
Efterfulgt afKai Aage Ørnskov
Personlige detaljer
Født19. oktober 1917(1917-10-19)
København, Danmark
Død17. november 2002 (85 år)
Kongens Lyngby, Danmark
Politisk partiDet Konservative Folkeparti
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Harkjær var søn af handelsrejsende Emil Simonsen og hustru Ellen Harkjær. Han blev gift 30. august 1947 med indretningsarkitekt Lise Knudsen,

Han var ansat i Københavns Handelsbank 1933-47, sekretær i Foreningen Norden 1947, kontorchef 1956, direktør 1962-74. Han var tillige direktør for A/S Hindsgavl 1963-78, derefter formand for selskabets bestyrelse til 1987.

Ole Harkjær var formand for Konservativ Ungdom i Gentofte 1939-41 og 1944-46. Han var medstifter af landsforeningen Det frie Nord 1939 og medlem af Foreningen Nordens hovedstyrelse 1974-96.

Under besættelsen var Ole Harkjær aktiv i modstandsbevægelsen og beskæftigede sig blandt andet med illegal presse.[1]

Harkjær var valgt ind i Lyngby-Taarbæk kommunalbestyrelse 1954-87, viceborgmester 1958-73, inden han blev borgmester 1973-87. Han var formand for Lyngby-Nærum Jernbane A/S og for driftbestyrelse 1982-97; formand for Danske Privatbaners fællesrepræsentation og Danske Privatbaners Forsikringsforening G/S 1983-88.

Han var også medlem til 1987 af bestyrelsen for Kommunernes Landsforening, Foreninger af Kommuner i Københavns Amt (derefter æresmedlem), A/S Strandvejs-Gasværket, I/S Gas, Hovedstadsregionens Naturgas I/S og I/S Vestforbrænding foruden en lang række andre bestyrelser.

Ole Harkjær overtog borgmesterposten efter Paul Fenneberg i 1973 og overdrog den i 1987 til Kai Aage Ørnskov.

Ole Harkjær og hans hustru Lise ligger begravet på Sorgenfri Kirkegård