Åbn hovedmenuen

Oral-Franciz Valgaard Shaw (født 1973) er en dansk præst og tidligere atlet og medlem af AGF.

Oral Shaw er kirkebogsførende sognepræst i Nørre Tranders pastorat, som er et forstadssogn lidt uden for Aalborg, i Nordjylland. Forinden var han sognepræst dels i Sankt Clemens Kirke i Randers, og senere ved Sct. Hans og Sct. Olai kirke i Hjørring. Han havde i 2009 otte måneders orlov for at være feltpræst for de danske styrker i Afghanistan, hvilket var hans første udsendelse som feltpræst. Efterfølgende er det blevet til en del kortere udsendelser som feltpræst, både til Irak og Afghanistan.

Han blev feltpræst for Hjemmeværnet i Vendsyssel 2004, og har siden 2008 været feltpræst for Jægerkorpset og har som nævnt flere udsendelser til bl.a. Irak og Afghanistan bag sig.

Han startede sin tid som præst i Egeris Pastorat, Skive i 2002, og var derefter en kort periode ansat som adjunkt ved Skive Seminarium. Senere vendte han tilbage til jobbet som sognepræst, hvor han bl.a. var præst i Asmild og Tapdrup sogne i 2003/2004, i Frejlev og Sønderholm sogne i 2005/2006 hvorefter han kom til Sankt Clemens kirke i Randers og sidenhen til Sct. Hans og Sct. Olai kirke i Hjørring, hvor han foruden sit arbejde som sognepræst, også var ansat som ungdomspræst for de to Hjørring provstier. I juli 2016 tiltrådte Oral Shaw stillingen som kirkebogsførende sognepræst ved Nørre Tranders og Rørdal kirker nær Aalborg.

Danske mesterskaberRediger

  • 1  Guld 1997 400 meter 48,61
  • 2  Sølv 1996 400 meter-inde 50.26
  • 2  Sølv 1995 400 meter 48.4
  • 1  Guld 1995 400 meter-inde 49.27
  • 1  Guld 1994 400 meter 47,73
  • 2  Sølv 1993 400 meter 49.92

Copenhagen GamesRediger

  • 1  Guld 1994 400 meter 47,53

Danske U23-rekorderRediger

Eksterne henvisningerRediger

 Stub
Denne biografi om en dansk atletikudøver er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 Artiklen om Oral Shaw kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.