Åbn hovedmenuen

Oscar 2. af Sverige

Konge af Sverige og Norge

RegeringstidRediger

UdenrigspolitikRediger

Oscar 2.s store interesse var udenrigspolitikken. Han beundrede Tyskland og specielt Otto von Bismarck. Han arbejdede for et "germansk, skandinavisk og italiensk forbund", som han mente, at også Storbritannien kunne slutte sig til. Kernen var faren fra øst. Flere og flere svenskere beundrede Tyskland, og dronning Sofia var fra Nassau, så kongefamilien var knyttet til mange tyske fyrstehuse.

UnionsopløsningenRediger

Oscars største nederlag som konge var unionsopløsningen i 1905. Norge havde i 1814 indgået en personalunion med Sverige med fælles konge og udenrigstjeneste, men forøvrigt med egne institutioner. Selv om de to stater formelt var ligestillede, var Norge tvunget ind i unionen og var den underlegne part. Der havde i hele Oscars regeringstid været brydninger, hvor nordmændene kæmpede for større selvstændighed, og 7. juni 1905 opsagde de unionsaftalen, da Stortinget vedtog, at: foreningen med Sverige under én konge er ophørt som følge af, at kongen har ophørt med at fungere som norsk konge.

Oscar bar nederlaget med stor værdighed og vandt respekt over hele Europa for at håndtere unionsopløsningen, uden at det førte til krig. Han skal have talt og skrevet norsk flydende. Mens Oscar I besøgte Norge i 11 af sine 15 regeringsår, og Karl 15. i 12 af sine 13 regeringsår, besøgte Oscar 2. Norge hvert eneste regeringsår. Omkring århundredskiftet kom han som regel tre gange årligt, ofte sammen med kronprins Gustav. Oscar 2. passede omhyggeligt på at skelne mellem sine pligter i de respektive lande, men det passer ikke, at han havde to skriveborde på Stockholms slot, et for hvert af sine riger. Men når han tog toget til Kristiania, skiftede han uniform på grænsen, og gik over til at tale norsk til sit følge.[1]

Oscar 2. modsatte sig, at nogen prins fra huset Bernadotte kunne vælges som ny norsk konge til at efterfølge ham selv, så Norges valg fald i stedet på den danske prins Carl, der var barnebarn af Oscars bror Karl 15. (4.). Først godt 85 år efter Oscar havde frasagt sig Norges trone kom en af hans efterkommere, til at sidde på denne, idet Harald 5., der tiltrådte som konge af Norge i januar 1991, på mødrene side var oldebarn af Oscar II.

InteresserRediger

Oscar 2. var frimurer[kilde mangler].

Ægteskab og børnRediger

Oscar 2. blev gift i 1857 med Sophie af Nassau. De fik fire sønner:

Oscar 2. er oldefar til Harald 5. af Norge og Albert 2. af Belgien og tipoldefar til Carl 16. Gustav af Sverige og Margrethe 2. af Danmark.

Hædersbevisninger og ordenerRediger

HenvisningerRediger

  1. ^ Torbjörn Nilsson: "Norska som främmande språk", Språknytt nr 3/2005 (s. 19-20), udgivet af Språkrådet, 0032 Oslo

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger

Oscar 2.
Født: 21. januar 1829 Død: 8. december 1907
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Karl 15.
Konge af Sverige
1872 – 1907
Efterfølgende:
Gustav 5.
Konge af Norge
1872 – 1905
Efterfølgende:
Haakon 7.
 Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.