Oscar Almgren

Oscar Almgren (9. november 1869 i Stockholm - 13. maj 1945 i Uppsala) var en svensk arkæolog. Han blev i 1913 udnævnt til professor i nordisk og sammenlignende oldkundskab[1] ved Uppsala universitet.

Oscar Almgren
Født 9. november 1869 Rediger på Wikidata
Maria Magdalena församling Rediger på Wikidata
Død 13. maj 1945 (75 år) Rediger på Wikidata
Uppsala domkyrkoförsamling Rediger på Wikidata
Gravsted Norra begravningsplatsen Rediger på Wikidata
Nationalitet Sverige Svensk
Far Oscar Almgren Rediger på Wikidata
Børn Gerd Almgren,
Bertil Almgren Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Uppsala Universitet Rediger på Wikidata
Medlem af Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, forhistoriker, fotograf, arkæolog, antropolog Rediger på Wikidata
Fagområde Arkæologi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Uppsala Universitet Rediger på Wikidata
Arbejdssted Uppsala Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han blev student i Södermalm i 1886 og indledte sine studier samme år ved Uppsala universitet. Han blev fil.kand. i klassiske og nordiske sprog i 1889 og begyndte så at interessere sig for arkæologi. I 1897 blev han fil.dr. og docent i sammenlignende oldkundskab. Oscar Almgren blev tillige i 1910 antikvar ved Vitterhetsakademin. 1914-1925 var han professor i arkæologi ved Uppsala universitet.

Oscar Almgren blev udnævnt til æresmedlem af Stockholms nation i Uppsala 1912 og af Upplands nation 1915, desuden æresmedlem af Finska fornminnesföreningen i 1920, han blev æresdoktor ved universitetet i Königsberg i 1924 og æresmedlem af svenska fornminnesföreningen i 1930. 1901-1941 var han tillige medlem af Upplands fornminnesförening, 1910-18 sekretær og redaktør for foreningens tidsskrift og 1910-17 foreningens skattmästare.

Almgren deltog aktivt i dannelsen af Disastiftelsen i 1927 og stiftelsen af Geijersgården i 1934.

Almgren deltog i feltarbejdet i flere tilfælde som ved undersøgelsen af Läby runestensbro, på Åloppeboplatserna, under udgravningen af Hågahögen og andre steder.


ForfatterskabRediger

  • Studien über nordeuropäische Fibelformen der ersten nachchristlichen Jahrhunderte mit Berücksichtigung der provinzialrömischen und südrussischen Formen, Stockholm 1897. Almgrens internationellt omtalade avhandling, nytrycktes i Leipzig 1923.
  • Från Uppländska gravfält - flera av delarna 1898-1921
  • Sveriges fasta fornlämningar 1904 - 3:e upplagan 1934
  • Kung Björns håg och andra fornlämingar vid Håga, på föranstaltande av H. K. H. Prins Gustaf Adolf undersökta 1902-03. Stockholm 1905
  • Uppländska stenåldersboplater, Fornvännen, Årgång I, 1906
  • Älgbilden från Alunda, jämte några ord om stenåldersfolken i Uppland - Upplands fornminnesförenings tidskrift 1910-12.
  • Die älter Eisenzeit Gotlands, 1912
  • Zur Bedeutung des Markomannenreiches, Mannus 1913.
  • Handledning i kulturminnesvård, Uppsala 1924.
  • Hällristningar och kultbruk bidrag till belysning av de nordiska bronsåldersristningarnas innebörd, Stockholm 1927.
  • Om tillkomsten av 1630 års antikvarie-institution, artikel i Fornvännen 1931.
  • Våra minnesmärken från Hedenhös, Stockholm 1933.
  • Nordische Felszeichnungen als religiöse Urkunden, Frankfurt am Main 1934.

På internettetRediger

NoterRediger

  1. ^ nordisk och jämförande fornkunskap

NekrologerRediger