Óscar Whalley

(Omdirigeret fra Oscar Whalley)

Óscar Alexander Whalley Guardado (født 29. marts 1994) er en spansk fodboldspiller, der spiller målmand. Siden sommeren 2023 har han spillet for den mexicanske klub C.D. Guadalajara. Han har tidligere spillet i flere spanske Segunda División-klubber med afstikkere til danske AGF og græske OFI Kreta.

Óscar Whalley
Personlig information
Fulde navn Óscar Alexander Whalley Guardado
Født 29. marts 1994 (30 år)
Zaragoza, Spanien Rediger på Wikidata
Statsborger Spanien Rediger på Wikidata
Position Målmand
Klubinformation
Nuværende
C.D. Guadalajara
Ungdom
UD Amistad
2006-2013 Real Zaragoza
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2013-2015 Real Zaragoza B 26 (0)
2014-2016 Real Zaragoza 22 (0)
2015-2016SD Huesca (lån) 15 (0)
2016-2018 Sporting de Gijón 1 (0)
2018-2019 AGF 12 (0)
2019-2020 OFI Kreta 10 (0)
2020-2021 CD Castellón 7 (0)
2021-2023 CD Lugo 68 (0)
2023- C.D. Guadalajara 0 (0)
Landshold
2014 Spanien U/21 1 (0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 1. maj 2023.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 20. juni 2018

Klubkarriere redigér

Óscar Whalley er født i Zaragoza som søn af en engelsk far og en mexicansk mor.[1] Han spillede i det meste af sin ungdomstid for Real Zaragoza, og som 19-årig kom han til at spille for klubbens reservehold. Da klubbens førstemålmand Leo Franco i foråret 2014 erklærede, at han ønskede at forlade landet, og andenmålmanden var skadet, fik Whalley chancen som målmand på førsteholdet, der spillede i Segunda División i en hjemmekamp mod Sporting de Gijón; kampen endte 1-1.[2]

I den følgende sæson spillede Whalley 19 kampe, da Zaragoza sluttede som nummer seks, og desuden en playoff-kamp, der endte med et nederlag på 0-3 hjemme til Girona FC.[3] Efter dette blev han erstattet i resten af playoff-turneringen. I juli 2015 blev Whalley udlejet til naboklubben SD Huesca, der ligeledes spillede i næstbedste række.[4] Her spillede han 15 kampe, inden han året efter blev solgt til Sporting de Gijón, hvor han var tredjevalg på målmandsposten. Han nåede kun en enkelt kamp i de to sæsoner, han hørte til klubben.

AGF redigér

Efter den mangeårige målmand Steffen Rasmussen var stoppet i AGF i sommeren 2018, var der brug for en ekstra målmand i klubben, hvor Aleksandar Jovanović den seneste tid havde været førstemålmand. Whalley, som var uden kontrakt, valgte derpå at skifte til den danske klub.[5]

Whalley opnåede aldrig at blive mere end andenmålmand efter først Jovanović, dernæst den lejede Kamil Grabara og endelig den mere permanente løsning i form af svenskeren William Eskelinen. Han opnåede i alt 15 kampe, deraf 12 i Superligaen.[6]

Efter AGF redigér

Efter en sæson i Aarhus skiftede Whalley til græske OFI Kreta, men også her blev det blot til én sæson. Han skiftede derpå tilbage til Spanien og CD Castellón,[7] hvor han i sæsonen 2020-2021 fik 24 kampe i Segunda División. Da klubben rykkede ned den følgende sommer, skiftede Whalley videre til en anden Segunda División-klub, CD Lugo.[8] Her spillede han to sæsoner og fik 68 kampe.

I sommeren 2023 flyttede Whalley til Mexico og C.D. Guadalajara.[9]

Referencer redigér

  1. ^ "El portero Óscar Whalley se asoma a la titularidad del Real Zaragoza". Heraldo (spansk). 30. maj 2014. Hentet 20. juni 2018.
  2. ^ "Los de Abelardo salvan un punto pero no aseguran los 'playoffs'". Marca (spansk). 31. maj 2014. Hentet 20. juni 2018.
  3. ^ Ferrer, Pedro Luis (11. juni 2015). "El Girona sentencia en la noche negra de Óscar Whalley" (spansk). as.com. Hentet 20. juni 2018.
  4. ^ "Acuerdo entre Real Zaragoza y S.D. Huesca para la cesión de Óscar Whalley" (spansk). realzaragoza.com. 10. juli 2015. Hentet 20. juni 2018.
  5. ^ "AGF henter målmand i Spanien". AGF.dk. 12. juni 2018. Arkiveret fra originalen 20. juni 2018. Hentet 20. juni 2018.
  6. ^ "Målmand skifter til græsk fodbold". AGF.dk. 13. august 2019. Arkiveret fra originalen 13. august 2019. Hentet 13. august 2019.
  7. ^ FICHAJE: Óscar Whalley, nuevo jugador del CD Castellón (spansk), cdcastellon.com, 3. september 2020, hentet 3. juli 2023
  8. ^ Óscar Whalley, nuevo jugador del CD Lugo (spansk), cdlugo.com, 25. juli 2021, hentet 3. juli 2023
  9. ^ Oscar Whalley is Guadalajara's new goalkeeper, chivasdecorazon.com.mx, 17. juni 2023, hentet 3. juli 2023

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en spansk fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.