Norge under 2. verdenskrig
Vigtige begivenheder

Altmark-affæren
Weserübung Angrebet på Norge
Elverum-fuldmagten
Midtskogen Vinjesvingen
Besættelse og Modstand
Lejre Shoah Telavåg
Festung Norwegen
Deportationen af de norske jøder
Sovjetfangerne i Norge
Tungt vand-sabotagen
Retsopgøret

Personer

Haakon 7.  Nygaardsvold  CJ Hambro
CG Fleischer  Otto Ruge
Jens Chr. Hauge

Quisling  Jonas Lie
Josef Terboven  Wilhelm Rediess
von Falkenhorst

Organisationer

Milorg  XU  Linge   Oslogjengen  Nortraship

Nasjonal Samling 

Statspolitiet i Norge  Rinnanbanden

     Modstand      Tyskvenlige

Oslogjengen var en sabotageenhed med norske deltagere under britisk kommando som var aktive under anden verdenskrig. Enheden blev fra oktober 1943 ledet af Gunnar Sønsteby. Gruppens navn blev givet af chefen for SOEs norske afdeling som The Oslo Detachment og derefter oversat.

DS Donau blev sænket af en sprænglanding, monteret af personel fra oslogjengen og detoneret ved Drøbak

Medlemmerne redigér

Enheden havde en kerne af 12 medlemmer hentet fra flere afdelinger af Kompani Linge i området. Foruden Sønsteby bestod Oslogjengen af: Andreas Aubert, Viggo Axelsen, Gregers Gram (faldt), Henrik Hop, William Houlder, Max Manus, Martin Olsen, Arthur Pevik, Birger Rasmussen, Tor Stenersen (faldt) og Edvard Tallaksen (faldt).

Operationer redigér

Oslogjengens første operation var at tilintetgøre (sprænge) hulkortmaskiner og bygninger, som blev brugt til indkaldelse af norske unge mænd til Arbeidstjenesten, som gruppen frygtede ville udvikle sig til en militær afdeling under tysk kommando. Gruppen stod for flere større aktioner i slutfasen af krigen. Blandt andet gennemførtes sabotageaktionerne mod Bjølsenhallen, et tysk lager af militærfly 14. august 1944, og Kongsberg Våpenfabrikk 17. september 1944. De udførte også likvideringer, mest kendt er aktionen mod chefen for Statspolitiet (Gestapos norske partnere), Karl Marthinsen.

Derudover blev Operasjon Mardonius – sprængning af flere skibe på Oslo havn – udført af gruppen, blandt andet af troppetransportskibet DS Donau, som også tidligere i krigen havde transporteret de fangne norske jøder til Tyskland.

Efter krigen redigér

I juni 1945 havde Oslogjengen vagttjeneste for den tilbagevendte norske kongefamilie.

Litteratur redigér

  • Jan Christensen: Oslogjengen, Europas beste sabotørgruppe. Orion Forlag AS, Oslo 2005 ISBN 82-458-0714-1
  • Gunnar Sønsteby: Rapport fra «Nr. 24». Orion Forlag AS, Oslo 1996. Første gang udgivet 1960. ISBN 82-458-0153-4
  • Erling Jensen, Per Ratvik, Ragnar Ulstein (1948): Kompani Linge – Gyldendal norsk forlag

Se også redigér

  • Max Manus (film), en biografisk spillefilm fra 2008 som omhandler flere af Oslogjengens sabotagehandlinger under den anden verdenskrig.

Eksterne henvisninger redigér