Otto Friedrich Bollnow

tysk skribent og arkitekt

Otto Friedrich Bollnow (født 14. marts 1903 i Stettin, død 7. februar 1991 i Tübingen) var en tysk filosof og forsker indenfor teoretisk pædagogik.

Otto Friedrich Bollnow
Født14. marts 1903 Rediger på Wikidata
Stettin, Polen Rediger på Wikidata
Død7. februar 1991 (87 år) Rediger på Wikidata
Tübingen, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
Politisk partiNSDAP Rediger på Wikidata
FarOtto Bollnow Rediger på Wikidata
SøskendeHermann Bollnow Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedGeorg-August-Universität Göttingen Rediger på Wikidata
Medlem afDeutsche Gildenschaft,
Militærforbund for tysk kultur,
Sturmabteilung Rediger på Wikidata
BeskæftigelsePædagog, universitetsunderviser, filosof Rediger på Wikidata
FagområdeFilosofi Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverGeorg-August-Universität Göttingen, Eberhard Karls Universität Tübingen, Johannes Gutenberg-Universität Mainz, Justus-Liebig-Universität Gießen Rediger på Wikidata
ArbejdsstedMainz, Tübingen Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserFortjenstkors af 1. klasse af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden (1983),
Tyske frimurers kulturpris (1980) Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han var søn af en gymnasierektor i Stettin i det, der dengang var det nordvestlige Tyskland (nu Szczecin, Polen) og gik i skole i Anklam. Efter at have taget studentereksamen (abitur) studerede han matematik og fysik ved Universitet i Göttingen, hvor han blev påvirket af filosoffen Herman Nohls tanker. Bollnow erhvervede doktorgraden i fysik i 1925 og færdiggjorde sin habilitation ved Göttingen i 1931. Han underviste derefter ved Göttingen i nogle år uden at være tilknyttet den faste lærerstab.

I 1939 flyttede han til universitetet i Gießen og derefter kortvarigt til universiteterne i Kiel og Mainz, før han i 1953 fik et professorat i samtidsfilosofi, filosofisk antropologi og etik ved Tübingen Universitet, hvor han underviste frem til sin pension i 1970.

Videnskabeligt arbejde

redigér

Bollnow interesserede sig for filosofiens grundlag og fænomenologi og eksistentialisme. Han videreudviklede Wilhelm Diltheys arbejde med hermeneutik og forskede i pædagogikkens filosofiske grundlag.

I 1980 modtog han Lessing-prisen — en litterær og kulturel æresbevisning stiftet af GerHan frimurerlogen.

Værker

redigér
  • Die Lebensphilosophie F. H. Jacobis, Stuttgart (1933)
  • Wilhelm Dilthey|Dilthey. Eine Einführung in seine Philosophie, Teubner, Leipzig (1936)
  • Das Wesen der Stimmungen, Klostermann, Frankfurt a.M. (1941)
  • Existenzphilosophie, Kohlhammer, Stuttgart (1943)
  • Die Ehrfurcht, Klostermann, Frankfurt a.M., (1947)
  • Das Verstehen, Drei Aufsätze zur Theorie der Geisteswissenschaften, Kirchheim Mainz (1949)
  • Rilke, Kohlhammer, Stuttgart (1951)
  • Die Pädagogik der deutschen Romantik, Von Arndt bis Fröbel, Kohlhammer, Stuttgart (1952) * Unruhe und Geborgenheit im Weltbild neuerer Dichter. Acht Essays, Stuttgart (1955)
  • Neue Geborgenheit. Das Problem einer Überwindung des Existenzialismus. Stuttgart (1955)
  • Die Lebensphilosophie, Berlin-Göttingen-Heidelberg (1958)
  • Wesen und Wandel der Tugenden, Frankfurt a.M. (1958)
  • Existenzphilosophie und Pädagogik. Versuch über unstetige Formen der Erziehung. Kohlhammer, Stuttgart (1959)
  • Mensch und Raum. Kohlhammer, Stuttgart (1963)
  • Die macht des worts. Sprachphilosophische Überlegungen aus pädagogischer Perspektive, Neue Deutsche Schule, Essen (1964)
  • Die pädagogische Atmosphäre. Untersuchung über die gefühlsmäßigen zwischenmenschlichen Voraussetzungen der Erziehung, Quelle & Meyer, Heidelberg (1964)
  • Französischer Existentialismus, Stuttgart (1965)
  • Die anthropologische betrachtungsweise in der pädagogik, Neue Deutsche Schule, Essen (1965)
  • Sprache und Erziehung, Stuttgart (1966)
  • Philosophie der Erkenntnis. Das Vorverständnis und die Erfahrung des Neuen, Stuttgart (1970)
  • Das Doppelgesicht der Wahrheit, Philosophie der Erkenntnis, 2. bind, Stuttgart (1975)
  • Vom Geist des Übens, Freiburg i. Br, (1978)
  • Studien zur Hermeneutik Volume I: Zur Philosophie der Geisteswissenschaften, Alber, Freiburg / München (1982)
  • Studien zur Hermeneutik Volume II: Zur hermeneutischen Logik von Georg Misch und Hans Lipps, Alber, Freiburg / München (1983)
  • Otto Friedrich Bollnow im Gespräch',' Hrsg. von Hans-Peter Göbbeler und Hans-Ulrich Lessing. Alber, Freiburg / München (1983)
  • Zwischen Philosophie und Pädagogik, Vorträge und Aufsätze, Weitz, Aachen (1988)

Bibliografi

redigér
  • Ralf Koerrenz: Otto Friedrich Bollnow, Ein pädagogisches Portrait, Beltz (UTB), Weinheim/Basel (2004)
  • Astrid Schollenberger: Grundzüge einer Philosophie der Hoffnung: Die Bedeutung der Krise im philosophischen und pädagogischen Denken von Otto Friedrich Bollnow, Turnshare, London(2003)

Eksterne henvisninger

redigér

Primære tekster

redigér

Sekundære kilder

redigér