Ove Hansen (fodboldspiller, født 1966)
Ove Hansen (født 9. april 1966) er en dansk tidligere fodboldspiller og nuværende løbetræner.
Ove Hansen | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Født |
9. april 1966 (58 år) Herning, Danmark | ||
Statsborger | Kongeriget Danmark | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
-1985 | Herning Fremad | ||
1985-1994 | Ikast fS | ||
1995 | OB | ||
1995-1996 | Ikast fS | ||
1997-1998 | SV Ried | ||
1998-1999 | Aarhus Fremad | ||
1999-2000 | Holstebro | ||
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.
Information med symbolet hentes fra Wikidata.† Kampe (mål). |
- For alternative betydninger, se Ove Hansen. (Se også artikler, som begynder med Ove Hansen)
Karriere
redigérFodboldspiller
redigérOve Hansen begyndte sin karriere i Herning Fremad i 1985, hvorfra han skiftede til Ikast fS i 1987.[1]
Han var derfor med, da Superligaen blev skabt i 1991, da Ikast var med i den nye bedste række.[2] Han var en målfarlig angriber, der især var kendt for sin fart, hvilket gav ham tilnavnet "Turbo-Ove".[3][4] Han spillede i Ikast frem til 1996, bortset fra en kort afstikker til OB i foråret 1995, og han scorede i superligaperioden 35 mål i 115 kampe.[2]
Fra årsskiftet 1996-97 spillede han i østrigske SV Ried, hvor han i 39 bundesligakampe scorede seks mål. Efter halvanden sæson der vendte han tilbage til Danmark og Aarhus Fremad, der for anden sæson spillede i Superligaen.[1][5] Klubben rykkede imidlertid ned i sommeren 1999, og Ove Hansen skiftede til Holstebro Boldklub, hvor han efter en enkelt sæson afsluttede sin karriere i 2000.[1]
Efter fodbolden
redigérEfter sin tid som fodboldspiller arbejdede Ove Hansen i en periode på slagteri og fungerede som ungdomstræner i fodbold.[3] Her trænede han blandt andet sin egen søn, Simon Hansen, der som sin far også var meget hurtig. Simon Hansen er senere skiftet til atletik, hvor han har været med til at sætte ny dansk rekord i 4 × 100 meterløb og selv forbedret den danske rekord i 200 meterløb.
Sammen har Ove og Simon Hansen etableret firmaet Runfasterdk, der hjælper sportsudøvere i at forbedre hurtigheden.[6]
Referencer
redigér- ^ a b c Ove Hansen, transfermarkt.com, hentet 13. september 2021
- ^ a b Ove Hansen, All-time, superstats.dk, hentet 13. september 2021
- ^ a b Nielsen, Mads Korsager (3. juni 2013), "Dødsangst, triatlet og vinsælger: Her er Superligaens glemte målhelte i dag", B.T., hentet 13. september 2021
- ^ Kobbersmed, Peter Enggaard (12. september 2021), Uldjyde, OL-sprinter og Turbo-Oves søn: 23-årige Simon har slået ikonisk dansk rekord, dr.dk, hentet 13. september 2021
- ^ Christiansen, Dennis Bjerre (28. december 2012), "Et eventyr med en forudsigelig slutning", Aarhus Stiftstidende, hentet 13. september 2021
- ^ Runfasterdk, runfasterdk.com, arkiveret fra originalen 13. september 2021, hentet 13. september 2021
Eksterne henvisninger
redigér- Ove Hansens spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Ove Hansens profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)