Oversergent

En oversergent er en M221-stilling i Forsvaret. En oversergent vil typisk have været sergent i 3-4 år før man kan uddannes til oversergent.[1]

Distinktion for oversergent i Hæren
Distinktion for en oversergent i Søværnet.

Uddannelsen til oversergent er benævnt Videreuddannelsestrin 1/Mellemleder (VUT-I/ML). Uddannelsen tager mellem 14-19 uger afhængigt af værnet.[2]

I Hæren kan en oversergent være næstkommanderende i en deling, oftest som den eneste professionelle i en værnepligtsdeling.

I Søværnet kan en oversergent være vagtholdsleder i operationsrummet og i Flyvevåbnet kan en oversergent være 2. tekniker/flyredder i en redningshelikopter.

I Hærhjemmeværnet er en oversergent næstkommanderende i en deling, i Flyverhjemmeværnet næstkommanderende i en sektion og i Marinehjemmeværnet næstkommanderende skibsfører. En oversergent kan i Hjemmeværnet også være kommandobefalingsmand eller forsyningsbefalingsmand på kompagniniveau. Oversergenter i Hjemmeværnet er ulønnede.

Sammenligning med udlandetRediger

I NATO er rangkoden OR-7 tilknyttet oversergentgraden. Denne kode tilkendegiver rangforholdet for militære ansatte imellem på tværs af medlemslandene.[3] Rangen svarer til Staff Sergeant i den britiske hær, Chief Petty Officer i Royal Navy, Flight Sergeant i RAF og Hauptfeldwebel/Hauptbootsmann i Bundeswehr/Bundesmarine.

ReferencerRediger

  1. ^ forsvaret.dk OVERSERGENT (VUT-I)
  2. ^ "fmn.dk Delrapport vedrørende udviklingsskitser for forsvarets fremtidige mellemlederuddannelser" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 24. september 2015. Hentet 20. januar 2015.
  3. ^ militaria.lv Stanag 2116
 Spire
Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.