Pædagogikkens idehistorie

Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Pædagogikkens idéhistorie er studiet af de pædagogiske ideers historie fra antikken til i dag. Det omfatter blandt andet idéer om opdragelse, undervisning, dannelse og læring.

EmneområdeRediger

Pædagogikkens idéhistorie omfatter hovedtrækkene i de pædagogiske idédannelser; idéer om opdragelse,[1][2] undervisning, dannelse[3] og læring; de pædagogiske institutioner;[4] samt de kontekster, som idéerne og institutionerne og opstået og har udviklet sig inden for.[5] Studiet omfatter også samtidsanalyse eller samtidsdiagnose af den aktuelle pædagogiske udvikling.[6][7][8]

Studiet er tæt beslægtet med uddannelseshistorie, som det ind imellem også opfattes som en del af.[9][10][11][12][13] Desuden har studiet berøring med generel pædagogik, uddannelsesvidenskab, pædagogisk sociologi og pædagogisk filosofi.

HistorieRediger

Den vestlige pædagogiks idehistorie og tænkereRediger

Antikken til reformationen:

Den vestlige pædagogik opstod i antikkens Grækenland. Her var Platon og Aristoteles vigtige for pædagogikkens udvikling, der var knyttet til tanken om paideia.[14] Med middelalderen blev kristendommen vigtig, og afrikaneren Augustin beskæftigede sig med den kristne pædagogik.[14] Med renæssancen vendte den græsk-romerske tænkning tilbage. Hos tyskeren Martin Luther og med reformationen fik Augustins teologi en genoplivning, og Luther udformede sin egen protestantiske pædagogik.[15]


16-18.århundrede:

Johann Amos Comenius (1592-1670) regnes sommetider for grundlægger af nyere pædagogik.[14] Han udvikler en række enestående, og i samtiden bredt anvendte, lærebøger, der benytter sprog-undervisning i latin og nationale sprog samtidig (der findes også dansk-latinske bearbejdelser af hans værker fra perioden) til den almene skoling.

John Locke udgav værket Tanker om opdragelse i 1693.[16] Her lægger han vægt på barnets udvikling af en moralsk karakter. Al opdragelse har fire hovedformål, som er dyd, visdom, dannelse og lærdom.

Den moderne vestlige pædagogik kan siges at være grundlagt med Jean-Jacques Rousseaus (1712-1778) udgivelse af Emile i 1762.[17] Her rettes blikket mod opdragelsen af barnet til et frit menneske.[18] Tyskeren Immanuel Kant (1724-1804) fulgte delvist denne tanke men lagde vægt på, at barnet først måtte disciplineres.[19][18]

Tyskeren Friedrich Schiller (1759-1805) udgav Om menneskets æstetiske opdragelse, der er en afhandling, som omhandler Immanuel Kants transcendentale æstetik og begivenhederne under den franske revolution.[20]


19. århundrede:

Johann Heinrich Pestalozzi (1746-1827) var en Schweizsik pædagog, der var en anden af grundlæggerne af det 19. århundredes pædagogik.[21] Han vil basere opdragelsen på de love, som bestemmer menneskesjælens udvikling

Den tyske pædagog Friedrich Fröbel (1782-1852) var elev af Pestalozzi og fik en stor betydning.[22][23][24][25] Han mente, at det enkelte menneske skal være et efter sin individualitet harmonisk udviklet hele, der bevidst indordner sig som led i samfundet, gennem opdragelsen ført til enhed med Gud, naturen og andre mennesker. Barnet skal fra den tidligste alder udvikles metodisk, på ethvert trin modtage, hvad der passer for dets alder, og barndommen skal ikke blot betragtes som en forberedelse til livet, men som en vigtig del af selve livet.

Johann Friedrich Herbart (1776-1841) var en tysk filosof, psykolog og pædagog, som regnes for en af klassikerne inden for pædagogikken.[26] Idet han gik ud fra et begreb om menneskets Bildsamkeit (dets evne til at lade sig danne og opdrage), forsøgte han at lægge det teoretiske grundlag for opdragelse og undervisning.

Wilhelm von Humboldt (1769-1859 ) var til gengæld en tysk naturvidenskabsmand og filosof, der fik afgørende betydning for grundlæggelsen af det moderne universitet. Humboldt-Universität zu Berlin er Berlins ældste universitet, der er grundlagt 15. oktober 1811 af Humboldt. Han lagde vægt på den almene dannelse


20. århundrede:

Sociologen Emil Durkheim (1858-1917) var meget interesseret i uddannelse. Det skyldtes delvist, at hans arbejde bl.a. bestod i undervisningen af kommende lærere, hvilket gav ham muligheden for at forme deres pensum, så det bar præg af hans egne mål om udbredelsen af sociologien (som han selv bidrog til grundlæggelsen af). Mere overordnet var Durkheim interesseret i måden, hvorpå uddannelse kunne bruges til at forsyne franske borgere med en fælles, sekulær baggrund, der i følge andre af Durkheims analyser er nødvendig for at afværge anomien i det moderne samfund. Det var desuden i denne sammenhæng, at han forslog dannelsen af professionelle grupper som en kilde til solidaritet blandt voksne. Durkheim argumenterede for, at uddannelse har mange funktioner:

  • At styrke social solidaritet.
  • At vise, hvordan enkeltstående personer gennem historien på egen hånd har gjort gode ting for fællesskabet. Dette kan få individer til at føle sig som en del af en gruppe, hvilket mindsker risikoen for brud på regler og normer.
  • At bibeholde sociale roller – ikke mindst, fordi skolen er et minisamfund med hierarkiog regler, hvorfor den kan lære unge at udfylde roller.
  • At opretholde arbejdsdelingen.
  • At fordele elever i grupper efter evner, hvilket kan lære dem at vælge arbejde efter deres evner.

Rudolf Steiner (1861-1925) var en østrigsk pædagog, der bedst er kendt som grundlægger af antroposofien og Steinerpædagogikken.[27] Sidstes overordnede mål er at give mennesker et grundlag til at udvikle sig frit, vokse op og blive moralsk ansvarlige og sunde integrerede individer, der kan opfylde deres unikke skæbne, hvis eksistens antroposofien postulerer. I Steinervuggestuer/-børnehaver skal pædagogerne sørge for at skabe et miljø og en atmosfære, der er hjemlig og omfatter naturlige materialer, således at det så vidt muligt modvirker mediernes påvirkninger, som i denne pædagogik menes at være skadelige for børns udvikling i de tidlige år. Pædagogerne uddannes til at støtte det enkelte barns udvikling via den frie leg med simpelt legetøj.

Georg Michael Kerschensteiner (1854-1932) var en tysk pædagog, der blev én af de første, der indså betydningen af egne erfaringer i al undervisning.[28] Han fremhævede de manuelle færdigheders værdi overfor den intellektuelle dannelse, og i fortsættelse deraf arbejdede han for opprioritering af naturvidenskaber og kunst som fag i skolen.

Anton Makarenko (1888-1939) var en russisk og sovjetisk pædagog, socialarbejder og forfatter.[29] Han var den mest indflydelsesrige uddannelsesteoretiker i Sovjetunionen og fremmede demokratiske ideer og principper inden for uddannelsesteori og praksis.[30] Han var leder af et opdragelseshjem for mindreårige lovovertrædere og interesserede sig for opdragelse i grupper. Hans ideer påvirkede den danske socialpædagogik.

Alfred North Whitehead (1861-1947) advarede i bogen The Aims of Education and Other Essays fra 1929 mod undervisning i døde ideer uden nogen anvendelse i det virkelige liv eller kulturen.[31] Han fremhævede i stedet vigtigheden af fantasi og fri udvikling af ideer.

John Dewey (1859-1952) betragtes som en af de vigtigste pædagoger i historien.[32] Han lagde vægt på, at eleverne blev uddannet i demokrati og den kritiske tænkning, der ville gavne samfundet.[33]

Maria Montessori (1870-1952) var en italiensk læge, der er kendt for hendes pædagogiske ideer.[34][35] Disse har efterfølgende spredt sig har fået stor betydning for udviklingen af moderne vestlige børnehaver.[36] Hendes pædagogik var altovervejende naturvidenskabeligt funderet, og baseret på en opfattelse af at bøns sanser og intellekt kunne styrkes ved at tilgodese og styrke børnenes egen virksomhed og selvstændighed.

Célestin Freinet (1896-1966) var en fransk pædagog og ophavsmand til Freinet-skolerne.[37] Skolerne bygger på selvvirksomhed og elevernes medindflydelse i en demokratisk pædagogik, og arbejdsformen er værkstedspræget.[38]

Alexander Sutherland Neill (1883-1973) grundlagde reformskolen Sumerhill. Neill mente, at voksne ikke havde ret til at tvinge børn til at gå til undervisning. Ønsker børn undervisning skal de nok selv sige til. Børnene inddrages på skolen i en demokratisk proces.[39]

Den tyske filosof Otto Bollnow (1903-1991) brugte indsigter fra eksistentiel filosofi til at udarbejde en nyere eksistentiel pædagogik, hvor det er eksistensen, der er i fokus for opdragelse og dannelse.[40]

De senere år har Hannah Arendt (1906-1975) fået opmærksomhed i pædagogisk filosofi. Hun mener, at pædagogikken skal formidle mellem det gamle og det nye. Disse tanker kommer til udtryk i artiklen “The Crisis in Education” fra 1954.

Italieneren Loris Malaguzzi (1921-1994) var hovedmand bag Reggio Emilio-pædagogikken, der var elev-centreret. Det var en før-skole pædagogik.[41]

Paulo Freire (1921-1997) var en brasiliansk pædagog og filosof.[42] Han var en førende repræsentant for den kritiske pædagogik. Eleverne skal rustes til at bekæmpe uretfærdighed. Målet er frigørelse.[42]


21. århundrede:

I det 21. århundrede står Martha Nussbaum står for en mere liberal tilgang, der er baseret på antik filosofi. Hendes pædagogiske filosofi er udgivet i bogen Cultivating Humanity: A Classical Defense of Reform in Liberal Education fra 1997. Her bruger hun blandt andet liberalisme til at forsvare multikulturalisme og pædagogik med fokus på race, køn og seksualitet.Gert Biesta er en hollandsk uddannelsestænker, der lægger vægt på, at eleverne ikke bare skal belæres. De skal også uddannes til en menneskelig fremtid.[43] John Hattie er en australsk forsker, der på statistisk grundlag har lagt vægt på synlig læring, det vil sige at målene for læringen og vejen dertil bliver gjort synlige for eleverne.[44]

Den danske pædagogiks idehistorie og tænkereRediger

19. århundrede:

Nikolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) var en dansk forfatter, teolog, digter, filosof, historiker, præst ved Vartov i København, titulærbiskop, filolog, skolemand og politiker. Han lægger navn til grundtvigianismen og var en af initiativtagerne til folkehøjskolen. Grundtvig mente, at undervisningen ikke skulle bygges på bøgerne men på det levende talte ord.[45] Undervisningens indhold skulle være "historisk-poetisk", og skolen for livet skulle blive til i mødet mellem lærer og elev.

Christen Mikkelsen Kold (1816-1876) eller Kresten Kold var en dansk lærer, der var en pioner inden for højskole- og friskolebevægelsen. Han gjorde han den mundtlige fortælling til den vigtigste metode i undervisningen.[46]

Johannes Christian Lütken (1791 –1856) var en dansk politisk forfatter og lektor, der stod for en indskrænkning af undervisningen i de klassiske sprog til bedste for naturvidenskaberne.[47]

Johan Nicolai Madvig (1804-1886) var en dansk klassisk filolog og politiker.[48] Hans dannelsestanker var et forsøg på at forene den klassiske historiske dannelse med den moderne, både sproglige, nationale og naturvidenskabelige dannelse.

Erna Juel-Hansen (1845-1922) var en dansk forfatter og kvinderetsforkæmper, fortaler for pædagogik og gymnastik, samt medstifter af Danmarks første børnehave.[49] Børnehaven blev suppleret med en børnehaveklasse og fra 1876 med en pigeskole, da tiden ikke var moden til en fællesskole for piger og drenge endnu.

Hedevig Bagger (1842-1926) var seminarielærerinde og en af Danmarks første børnehavelærerinder. Hedevig Bagger var stærkt inspireret af Friedrich Fröbel, der med sine banebrydende idéer om pædagogik, var med til at forme vor tids tanker om børneopdragelse og pædagogik.[50] I 1880 oprettede hun en af landets første børnehave (Fru Hedevig Baggers Børnehave), som pt. er Danmarks ældste, eksisterende børnehave.


20. århundrede:

Astrid Gøssel (1891–1975) var musikpædagog og arbejdede gennem mange år som bevægelsespædagog.[51][52][53] Hun udviklede en pædagogisk metode, hun kaldte ”den ledede og motiverede bevægelsesleg”.

Knud Ejler Løgstrup (1905-1981) holdt i 1981 en forelæsning med titlen “Skolens formål”, hvor han påpegede, at skolens opgave var at oplyse tilværelsen.[54] Det betød, at skolens formål ikke kun var forberedelse til arbejdsmarkedet.

Sofie Rifbjerg (1886-1981) var børnepsykolog, der blev den førende Montessori-pædagog i Danmark og stiftede det såkaldte ”Montessori-kursus”.[55]

Knud Grue-Sørensen (1904-1992) var en dansk filosof og professor i pædagogik ved Københavns Universitet.[56] Han havde en rent teoretisk tilgang til pædagogik og skrev blandt andet om opdragelse.[57]

Jens Sigsgaard (1910-1991) var en danskpsykolog, der blev forstander for Frøbelseminariet og skrev den pædagogiske bog Frøbel og Montessori samt børnebogen Palle alene i Verden.

Aase Hauch (1916-2004) var en dansk børnehaveleder.[58] Hun praktiserede en særlig småbørnspædagogik, der lagde vægt på at udvikle børnenes kreative og musiske evner. Sammen med sin mand skrev hun bogen Børnene i velfærdssamfundet i 1964, der viser, at samfundet har forandret sig så betydeligt, at familien ikke længere alene kan varetage opdragelsen af børnene.

De danske pædagogiske institutioners historieRediger

Middelalder til 18. århundrede:

De første danske skoler blev oprettet i middelalderen. De var en del af kirken, og formålet var at sørge for en kristen lærdom til drenge, der skulle være gejstlige.[59] Københavns Universitet blev oprettet i 1479 som et studium generale og er den næstældste institution for højere uddannelse i Skandinavien efter Uppsala Universitet (1477).[60] Efter Martin Luthers reformation blev skolen til statens anliggende, og alle købstader oprettede nu latinskoler. De var indrettet til særlige drenge, der skulle forberedes til universiteterne.

Det Kongelige Danske Kunstakademi blev grundlagt i 1754 under navnet Det Kongelige Danske Skildre-, Billedhugger- og Bygnings-Academie i Kiøbenhavn som en gave til Kong Frederik 5. på hans 31 års fødselsdag. Det første lærerseminarium blev åbnet på Blågård 14. marts 1791.

19. århundrede:

I 1814 indførte man Lov om almueskolen, hvormed der blev skolepligt for alle danske børn.    

Det første danske børneasyl blev oprettet i 1828. Offentlig pasning og opdragelse var dermed grundlagt.

Den 27. januar 1829 oprettede fysikeren H.C. Ørsted Den Ploytekniske Læreanstalt (senere Danmarks Tekniske Universitet), som i starten dog hørte til Københavns Universitet.

Den første folkehøjskole oprettedes 1844 i Rødding i Sydjylland, og initiativet udgik fra N.F.S. Grundtvig, der betragtes som folkehøjskolens fader.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole blev oprettet ved lov af 8. marts 1856 som en videreførelse og udbygning af Veterinærskolen, der som en af Europas første blev etableret i 1773 af P.C. Abildgaard.[61]

Diakonisestiftelsen begyndte i 1863 en forløber for sygeplejerskeuddannelsen.

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium blev grundlagt i 1867 og hed indtil 1902 Københavns Musikkonservatorium.

I 1871 kom den første egentlige børnehave

Københavns Kommunehospital påbegyndte 1876 en egentlig sygeplejerskeuddannelse.[62][63]


20. århundrede:

I Danmark blev latinskolerne i 1903 til gymnasier. De af skolerne, der var blevet statsejede, kaldte man statsskoler.

Handelshøjskolen i København (senereCopenhagen Business School) blev oprettet som privat institution i 1917 af Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse.

Aarhus Universitet blev oprettet i 1928 som et privat initiativ under navnet Universitetsundervisningen i Jylland. Ved indvielsen den 11. september 1928 startede 78 studerende.

Roskilde Universitet blev oprettet i 1972 som Roskilde Universitetscenter, hvor undervisningen blev påbegyndt med 723 studerende.

Aalborg Universitet havde sin begyndelse som Aalborg Universitetscenter i 1974, som et resultat af en række fusioner mellem en række etablerede institutioner, hvilket gjorde det muligt at skabe et samlet universitet med en række fakulteter.

Syddansk Universitet blev dannet i 1998 ved en fusion af Handelshøjskole Syd/Ingeniørhøjskole Syd, Odense Universitet (grundlagt i 1966) og Sydjysk Universitetscenter.

IT-Universitetet i København blev etableret i 1999 under navnet IT-Højskolen og havde i begyndelsen til huse i Københavns Nordvestkvarter.


21. århundrede

Danmarks Lærerhøjskole fungerede som uddannelsesinstitution indtil 2000. Uddannelsen var rettet til studerende fra Danmark, herunder Færøerne og Grønland. Danmark Pædagogiske Universitetsskole blev oprettet i juli 2000 ved at fusionere Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagogiske Institut, Danmarks Pædagoghøjskole og Center for Teknologistøttet Undervisning.

I år 2000 blev MVU, som læreruddannelsen hører under, samlet i CVU’erne. Seminarierne havde fortsat selvstændig administration og ledelse med en rektor i spidsen, men var økonomisk underlagt den nye konstruktion

Da amterne blev nedlagt i 2007, overgik de amtsejede gymnasier til at være selvejende institutioner.

I forbindelse med universitetsreformen 1. juni 2007 blev den daværende Danmarks Pædagogiske Universitetsskole en del af Aarhus Universitetog fik status af institut.

University College er navn på flere professionshøjskoler, der blev dannet ved fusioneringer i 2008 og nu varetager uddannelse af blandt andet lærere og pædagoger.

I 2011 skiftede Danmarks Pædagogiske Universitetsskole navn til Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet. I 2015 skiftede instituttet igen navn, denne gang til Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, der igen gjorde det muligt at forkorte navnet til DPU.

Den danske skole- og uddannelsespolitiks historieRediger

Danmark fik 5 nye skolelove i 1814. De indebar både undervisningspligt og krav til lærere og elever. Skolens formål var at opdrage og danne eleverne til at blive retskafne og kristne samt loyale borgere.[64]

I 1848 oprettede man under den første minister D. G. Monrad Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet (Kultusministeriet), som fungerede frem til 1916, hvor ministeriet blev delt op i et ministerium for kirkeanliggender og tilsvarende et ministerium for undervisning.

Den første fagforening, Dansk Børnehaveråd, for pædagogisk personale, blev stiftet i 1932.[65]

Med skoleloven fra 1937 blev det fremhævet, at skolen ikke bare skulle give kundskaber men også fremme elevernes personer. Mens skoleloven fra 1937 lagde vægt på karakterdannelse, blev der i efterkrigstiden lagt større vægt på demokratisk dannelse.[64]

Folkeskolelovens bestemmelser revideres løbende; andre større ændringer blev indført i 1958, 1975, 1993, 2004 og 2014. Et af hovedtemaerne har været delingen i niveauer; i 1958 blev delingen flyttet fra 5. klassetrin til afslutningen af 7. klassetrin, hvor eleverne blev delt i almen skolegang og realskolen. I 1975 blev realskolen nedlagt, og der gennemførtes en holddeling i alment og udvidet niveau i prøvefagene.

Siden 1953 har Grundloven fastslået, at undervisning i folkeskolen skal være gratis.

I 1954 blev en ny læreruddannelseslov vedtaget af Folketinget. Undervisningsminister Julius Bomholt betegnede den som et frihedsbrev til seminarierne. Der var kun prøver i få fag, og der var gode muligheder for pædagogisk nytænkning.

I 1991 vedtog Folketinget en ny lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, som blot var en justering af principperne i den eksisterende lov fra 1966.

I 1993 besluttede man, at Undervisningsministeriet skulle fastsætte regler om formålet med undervisningen i folkeskolen.

Forsknings- og Teknologiministeriet blev oprettet i 1994, men ændrede allerede i 1994 navn til Forskningsministeriet. Forskningen ved de højere læreanstalter, der indtil 2000 hørte under Forskningsministeriet, samt Byggedirektoratet blev i 2001 samlet under det nyoprettede Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvikling (se Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser). Samtidig blev arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) overført fra Arbejdsministeriet til Undervisningsministeriet.

Forskning og formidlingRediger

DanmarkRediger

Pædagogikkens idéhistorie: I Danmark indgår studiet i pædagogisk idéhistorie som et fag på kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi ved DPU. Pædagogikkens idehistorie er desuden et fag på bacheloruddannelser i uddannelsesvidenskab ved DPU. I Danmark har studiet af pædagogikkens idehistorie blandt andet været varetaget af Ove Korsgaard, der er professor emeritus ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU). Andre vigtige repræsentant fra DPU er Jørgen Huggler samt Hans Siggaard, Lars-Henrik Schmidt og Jens Erik Kristensen.

Ove Korsgaard, Jens Erik Kristensen og Hans Siggaard udgav i 2017 storværket Pædagogikkens idéhistorie.[66] Her gennemgås den vestlige pædagogiks idehistorie fra den græske antik og frem til i dag. Bogen indeholder til slut et overblik over nutidens pædagogiske strømninger som fx livslang læring. Ove Korsgaard står desuden bag bogen Strejftog i højskolernes idehistorie, der udkom i 2019. Bogen ser særligt på ideerne omkring højskolens udvikling.[67] Han skildrer udviklingen fra Grundtvigs højskoletanker fra 1844 til i dag, og han leverer et bud på en ny vækkelse i dag. Desuden har Bent Nabe Nielsen i 2011 skrevet trebindsværket Dannelsens veje[3], der skildrer dannelsens idehistorie. Jørgen Lauritsen har skrevet værket Pædagogiske tænkere,[68] der giver et indblik i centrale tænkere fra pædagogikkens idehistorie. Gerd Christensen har skrevet Individ og disciplinering,[69] der følger det pædagogiske subjekts historie, og Jens Erik Kristensen har redigeret bogen Ideer om et universitet[4], der følger det moderne universitets idehistorie, og Stefan Hermann har skrevet Magt og oplysning om folkeskolens nyere idehistorie.[70] I 2003 udkom bogen Idehistorie for de pædagogiske fag af Benedicte Pecseli[71] og i 2016-7 Anders Dræbys tre mindre Opdragelsens filosofi,[72] Livsduelighed som pædagogisk mål og Pædagogikkens politiske idehistorie: 1.[73]

Et samtidshistorisk perspektiv findes i bogen Pædagogikkens to verdener af Thomas Aastrup Rømer,[7] der ser på de aktuelle modsætninger i pædagogikkens udvikling. Bogen ser især på forholdet mellem konkurrencestat og traditionel pædagogik. Bogens tese er, at konkurrencestatens ideologi truer med at udhule pædagogikkens indhold.[7] Det vedrører centrale begreber som begreber som kundskaber, disciplin, lærer, skole og dømmekraft. Bogen er således ikke blot idehistorisk men filosofisk i sit udsyn. Endvidere har Lars-Henrik Schmidt i 1999 udgivet bogen Diagnosis 3,[74] der ser samtidsdiagnostisk på pædagogiske forhold som sociale forhold.

Uddannelseshistorie: I forhold til uddannelseshistorie havde Danmark tidligere et nationalt skolemuseum, Dansk Skolemuseum, der blev oprettet i 1887 som et udstillingscenter hvor lærere kunne komme forbi og se de nyeste undervisningsmidler. I 2008 måtte museet lukke grundet økonomiske vanskeligheder. Samlingen gik tilbage til AU Library Emdrup, som med assistance fra Nationalmuseet fik gennemgået og afviklet samlingen i 2016. I dag findes det digitale museum Dansk Skolehistorie.[75] Der findes lokale skolemuseer i Flakkebjerg,[76] Gærup[77] og Sommersted.[78]

I Danmark findes Selskabet for skole- og uddannelseshistorie.[79] Selskabet blev oprettet i 1966,og det vil gennem forskning og formidling udvide viden om skolens og uddannelsernes historie. Selskabet har særligt blik for udviklingen i Danmark. Desuden findes Dansk Pædagogisk Historisk Forening.[80]

Ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) findes der et professorat i uddannelseshistorie, som indehaves af Ning de Coninck Smith.[81] Sammen med overbibliotekar Jens Bennedsen er hun daglig forvalter af Dansk skolemuseums samlinger. I Danmark har Ning de Coninck-Smith en særlig interesse i feministisk uddannelseshistorie, som hun har skrevet flere artikler om.[82]

Uddannelseshistorie omfatter blandt andet skolens historie. Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith redigerede storværket Skolens historie, der udkom i 2015. De 5 bind har 12 forfattere og gennemgår den danske historie om skolegang fra middelalderens slutning og frem til i dag.[83] Bogen skildrer forandringerne i skoleuddannelsernes indhold og vilkår i ser på samspillet med det øvrige samfund.

Christian Sandberg Hansen, Anette Eklund Hansen, Hanne Marlene Dahl, Søs Bayer og Jens Erik Kristensen har skrevet tobindsværket Pædagogprofessionens historie og aktualitet fra 2015.[84] Her følges pædagogernes historie i Danmark. Denne historie viser sig at være tæt forbundet med samfundets udvikling. Værket afsluttes med et indblik i det aktuelle fokus på læring og kompetenceudvikling.

Professor emeritus, dr.pæd. Ove Korsgaard har skrevet en række bøger, der bevæger sig mellem pædagogikkens idehistorie og historie. Han har ikke alene skrevet om N. F. S. Grundtvig.[85] men blandt andet også om folkeoplysningens historie.[86] Desuden udgav Karen B. Braad, Christian Larsen, Ingrid Markussen, Erik Nørr og Vagn Skovgaard-Petersen i 2005 bogen Seminariet i to århundreder. Læreruddannelsens historie: 1;[87] Christian Vogensen redigerede i 2001 bogen Soldater på skolebænk. Forsvarets Civilundervisning 1952-1973;[88] og A. Strange Nielsen skrev i 1998 bogen Fortsættelsesskoler i landbosamfundet. Bruunsminde i Toksværd – og andre skoler for den konfirmerede ungdom.[89]

InternationaltRediger

Området har også fået en stor udbredelse i Norge og er blandt andet et fag på Norges Teknisk-Vitenskapelige Universitet. Norske Reidar Myhre udgav den klassiske bog Pedagogisk idehistorie i 1976,[90] og i 2003 udgav Kjetil Steinsholt Pedagogikkens mange ansigter - pedagogikkens idehistorie.[91] Svensk tv producerede i 2013 en tv-serie om læringens idehistorie. Serien blev også vist på dansk og norsk tv og havde syv afsnit.[92]

Der har været flere internationale studier i pædagogikkens idéhistorie og uddannelseshistorie: Robert David Anderson udgav i 2004 bogen European Universities from the Enlightenment to 1914.[93] Her forankrer han de europæiske universiteters historie i den bredere sociale og politiske udvikling. Alfred Tremls bog Pädagogische Ideengeschichte fra 2015 giver et komprimeret overblik over den vestlige pædagogiks idéhistorie.[94] Bogen begynder i oldtiden og fortsætter frem til Aarhus Universitet er oprettet i 1928 som et privat initiativ under navnet Universitetsundervisningen i Jylland. Ved indvielsen den 11. september 1928 startede 78 studerende. Paul Warmington giver i Black British Intellectuals and Education fra 2014 en introduktion til den rolle, som sorte intellektuelle og lærere har spillet i Storbritanniens historie og uddannelse.[95] Wayne Urban giver i Scholarly Leadership in Higher Education fra 2020 en idehistorisk indføring i Harvard-lederskabet under James Bryant Conant (1933-1953), hvor det placeres i det bredere internationale landskab og undersøges ud fra specifikke ledelsespolitiske spørgsmål.[96]

De senere år er der kommet forøget interesse for kvinders uddannelseshistorie:[97][98][99] Barbara Solomon publicerede i 1986 bogen In the Company of Educated Women: A History of Women and Higher Education in America.[100] Her skildrer hun kvinders historie i det videregående amerikanske uddannelsessystem gennem 50 år. Katharina Rowold udgav i 2009 bogen The Educated Woman: Minds, Bodies, and Women's Higher Education in Britain, Germany, and Spain, 1865-1914.[101] I England findes The University of Winchester Centre for the History of Women's Education (CHWE), der forsker i kvinders uddannelseshistorie.[102]

Der er også opstået et forøget fokus på queer studier i pædagogikkens idéhistorie.[103] Leila Rupp har derudover skrevet Understanding and Teaching U.S. Lesbian, Gay, Bisexual, and Transgender History, der viser, hvordan man kan inddrage Queer historie i undervisningen.[104]

Store pædagogiske tænkereRediger

LitteraturRediger

Vestens pædagogiske hovedværker i dansk oversættelseRediger

  • Bourdieu, Pierre (2006): "Reproduktionen : bidrag til en teori om undervisningssystemet". Hans Reitzel
  • Comenius, Johann Amos (1874): “Moderskole, eller Vejledning til Børns Opdragelse og Øvelse i Hjemmet i de første sex Aar”. Kbh s.n.
  • Dewey, John (2005):”Demokrati og uddannelse”. Klim
  • Dewey, John (2008). “Erfaring og opdragelse”. København: Hans Reitzels Forlag
  • Durkheim, Emile (2014). Opdragelse, uddannelse og sociologi. Mindspace
  • Freinet, Celestin (1980): “Arbejde som pædagogisk princip. Den frie tekst”. Hans Reitzels Forlag
  • Freire, Paulo (1993):”De undertryktes pædagogik”. Christian Ejlers
  • Frøbel, Friedrich (1882): “Børnehaven”. NNF
  • Herder, Johan Gottfried (2001): “Også en historiefilosofi til menneskehedens dannelse”. Det lille forlag

Den danske pædagogiks hovedværkerRediger

International litteratur om pædagogikkens idéhistorie og uddannelseshistorieRediger

  • Anderson, Robert David (2004): “European Universities from the Enlightenment to 1914”. Oxford University Press.
  • Begley, Ronald B. & Joseph W. Koterski (2005/9): “Medieval Education”. Fordham University Press
  • Benner, Dietrich & Jürgen Oelkers (2004): “Historisches Wörterbuch der Pädagogik”. Darmstadt: Wiss. Buchges.
  • Blankertz, Herwig (1982): "Die Geschichte der Pädagogik. Von der Aufklärung bis zur Gegenwart, Wetzlar". Büchse der Pandora. ISBN 3-88178-055-6
  • Boyd, William & Edmund J. King (1964): “The History of Western Education”. London : Adam & Charles Black
  • Böhm, Winfried (2004): "Geschichte der Pädagogik". München, ISBN 3-406-50853-7
  • Bowen, James. A History of Western Education: Vol 3: The Modern West, Europe and the New World (2 vol 2003). vol 1 Orient and Mediterranean 2000 B.C.-A.D. 1054
  • Butts, R. Freeman (1955): “A Cultural History of Western Education: Its Social and Intellectual Foundations”. McGraw
  • Connell, W. F. (red.) (1981): “A History of Education in the Twentieth Century World”. Global coverage
  • Cook, T. G. (1974): “The History of Education in Europe”. Beekman Pub, ISBN 978-0846411635
  • Cremin, Lawrence A. American Education: The Colonial Experience, 1607–1783 (1970); American Education: The National Experience, 1783–1876. (1980); American Education: The Metropolitan Experience, 1876-1980 (1990); standard 3 vol detailed scholarly history
  • Cubberley, Ellwood Patterson (1920): “ The History of Education: Educational Practice and Progress Considered as a Phase of the Development and Spread of Western Civilization”. Houghton Mifflin Co.
  • Efland, Arthur (1990): “A History of Art Education: Intellectual and Social Currents in Teaching the Visual Arts”. TCP
  • Harney, K. & H. H. Krüger (1997): “ Einführung in die Geschichte von Erziehungswissenschaft und Erziehungswirklichkeit”. 2. Auflage. Leske + Budrich, Opladen, ISBN 3-8252-8109-4.
  • Hoyer, Timo (2015): "Sozialgeschichte der Erziehung. Von der Antike bis in die Moderne". Wissenschaftliche Buchgesellschaft Darmstadt
  • Koerrenz, R. & K. Kenklies & H. Kauhaus & M. Schwarzkopf (2017): “Geschichte der Pädagogik”. Paderborn: Schöningh
  • Lawson, John & Harold Silver (2013): “A social history of education in England”. Routledge
  • McCulloch, Gary (2011): “The Struggle for the History of Education”. Focus on Britain
  • Palmer, Joy A. et al. (red.) (2002). “Fifty Major Thinkers on Education: From Confucius to Dewey”. Routledge
  • Palmer, Joy A. (red.) (2002). “Fifty Modern Thinkers on Education: From Piaget to the Present Day”. Routledge
  • Reble, Albert (1993): “Geschichte der Pädagogik“. 17. Auflage. Klett-Cotta, Stuttgart, ISBN 3-608-93011-6.
  • Reese, William J. (2005): “America's Public Schools: From the Common School to No Child Left Behind”. Johns Hopkins University Press
  • Rowold, Katharina (2009): “The Educated Woman: Minds, Bodies, and Women's Higher Education in Britain, Germany, and Spain, 1865-1914” (Routledge Research in Gender and History). Routledge
  • Rupp, Leila (2014): “Understanding and Teaching U.S. Lesbian, Gay, Bisexual, and Transgender History (The Harvey Goldberg Series for Understanding and Teaching History)”. University of Wisconsin Press
  • Solomon, Barbara (1986): “In the Company of Educated Women: A History of Women and Higher Education in America”. Yale University Press
  • Purvis, June (1991): “A history of women's education in England” Open University
  • Sturt, Mary (2013): “The education of the people: A history of primary education in England and Wales in the nineteenth century”. Routledge
  • Thelin, John (2014): “Essential Documents in the History of American Higher Education”. Johns Hopkins University Press
  • Thelin, John (2019): “A History of American Higher Education”. Johns Hopkins University Press
  • Tolley, Kim (2014): “The science education of American girls: A historical perspective”. Routledge
  • Treml, Alfred (2005): “Pädagogische. Ideengeschichte . Ein Überblick”. Verlag W, Kohlhammer.
  • Urban, Wayne (2020): “Scholarly Leadership in Higher Education: An Intellectual History of James Bryan Conant”. Bloomsbury
  • Wardle, David (1970): “English popular education 1780-1970”. Cambridge UP
  • Warmington, Paul (2014): “Black British Intellectuals and Education: Multiculturalism's hidden history”. Routledge

Norsk og svensk litteratur om pædagogikkens idéhistorie og uddannelseshistorieRediger

  • Andolf, Göran (1972): “Historien på gymnasiet: Undervisning och läroböcker 1820–1965”. Stockholm: Esselte
  • Axelsson, Thom (2007): “ Rätt elev i rätt klass: Skola, begåvning och styrning 1910–1950”. Linköping: Linköpings universitet
  • Egidius, Henry (2001): “ Skola och utbildning i historiskt och internationellt perspektiv”. Stockholm: Natur & Kultur
  • Englund, Tomas (1986): “ Samhällsorientering och medborgarfostran i svensk skola under 1900-talet”. Uppsala: Uppsala universitet
  • Englund, Tomas (1993): "Utbildning som ”Public Good” eller ”Private Good” – svensk skola i omvandling?" Uppsala: Uppsala universitet
  • Gerger, Torvald (1978): "Utbildning och samhälle: Elevrekryteringen till folkskolan under 1800-talet och till högre skolsystem under 1940-. 1950- och 1960-talen". Stockholm: Stockholms universitet.
  • Harrie, Anna Johnsson (2009): "Staten och läromedlen: En studie av den svenska statliga förhandsgranskningen av läromedel 1938–1991". Linköping: Linköpings universitet
  • Lindmark, Eva (2007): "Läroplaner och andra styrdokument före 1970". Stockholm: Stockholms universitetsbibliotek
  • Lundahl, Lisbeth (1989): "I moralens, produktionens och det sunda förnuftets namn: Det svenska högerpartiets skolpolitik 1904–1962" . Lund: Lunds universitet
  • Marklund, Sixten" (1980-5): "Skolsverige 1950–1975 I–IV ". Stockholm: Skolöverstyrelsen/Liber
  • Markussen, Ingrid & Kari Telste (red.)(2005): "Bilder av den gode oppveksten gjennom 1900-tallet".  Novus Forlag
  • Myhre, Reidar (1976). ”Pedagogisk idéhistorie”. Fabritius
  • Richardson, Gunnar (2004): "Svensk utbildningshistoria: skola och samhälle förr och nu" Lund: Studentlitteratur
  • Sandin, Bengt (1986): "Hemmet, gatan, fabriken eller skolan – folkundervisning och barnuppfostran i svenska städer 1600–1850". Lund: Arkiv förlag
  • Sandström, Carl Ivar (1991): "Utbildningens idéhistoria: Om samhällsförändringarnas inflytande på undervisningens mål och idéinnehåll genom tiderna i Sverige och utlandet ". Stockholm: Svensk facklitteratur.
  • Schüllerqvist, Bengt (2002): "En lärares bildningsgång: En biografisk studie av ideal, tradition och praxis i svensk läroverksmiljö". Uppsala: Uppsala universitet
  • Steinsholt, Kjetil (2013): “Pedagogikkens mange ansikter”. Nota
  • Straume, Ingrid (red.) (2013): “Danningens filosofihistorie”. Gyldendal, Oslo
  • Tingsten, Herbert (1969): "Gud och fosterlandet: studier i hundra års skolpropaganda". Stockholm: Norstedts

Dansk litteratur om pædagogikkens idéhistorie og uddannelseshistorieRediger

KilderRediger

  1. ^ Hoyer, Timo (2015: "Sozialgeschichte der Erziehung. Von der Antike bis in die Moderne". Wissenschaftliche Buchgesellschaft Darmstadt
  2. ^ K. Harney, H. H. Krüger (Hrsg.): Einführung in die Geschichte von Erziehungswissenschaft und Erziehungswirklichkeit, 2. Auflage. Leske + Budrich, Opladen 1997, ISBN 3-8252-8109-4.
  3. ^ a b Nielsen 2011
  4. ^ a b Kristensen 2007
  5. ^ Begley, Ronald B. and Joseph W. Koterski. Medieval Education (2005)
  6. ^ Lars-Henrik Schmidt, Diagnosis 3, Aarhus Universitetsforlag
  7. ^ a b c Rømer 2015
  8. ^ Schmidt 1999
  9. ^ Lawson, John, and Harold Silver. A social history of education in England (Routledge, 2013) McCulloch, Gary. The Struggle for the History of Education (2011), Focus on Britain Reese, William J. (2005): “America's Public Schools: From the Common School to No Child Left Behind”. Johns Hopkins U. Press
  10. ^ Bowen, James. A History of Western Education: Vol 3: The Modern West, Europe and the New World (2 vol 2003). vol 1 Orient and Mediterranean 2000 B.C.-A.D. 1054 Butts, R. Freeman. A Cultural History of Western Education: Its Social and Intellectual Foundations (2nd ed. 1955) Connell, W. F. ed. '(1981): “A History of Education in the Twentieth Century World”. Global coverage Cook, T. G. The History of Education in Europe (1974) Cremin, Lawrence A. American Education: The Colonial Experience, 1607–1783 (1970); American Education: The National Experience, 1783–1876. (1980); American Education: The Metropolitan Experience, 1876-1980 (1990); standard 3 vol detailed scholarly history Cubberley, Ellwood Patterson. The History of Education: Educational Practice and Progress Considered as a Phase of the Development and Spread of Western Civilization (1920)
  11. ^ oyd, William, and Edmund J. King. The History of Western Education (1994) Winfried Böhm (2004): "Geschichte der Pädagogik". München, ISBN 3-406-50853-7
  12. ^ Historisches Wörterbuch der Pädagogik, hrsg. von Dietrich Benner und Jürgen Oelkers, Darmstadt: Wiss. Buchges., 2004 Herwig Blankertz (1982): "Die Geschichte der Pädagogik. Von der Aufklärung bis zur Gegenwart, Wetzlar". Büchse der Pandora. ISBN 3-88178-055-6 Boyd, William, and Edmund J. King. The History of Western Education (1994)
  13. ^ Andersen 1971; Andersen 1975; Larsen 1991; Markussen 1977; Nørr 1975; Rasmussen 1998; Schacht 1971; Tuxen 1978; Wardle 1978; Anderson 2004; Kampmann 1989; Reese 2005; Sturt 2013; Thelin 2019
  14. ^ a b c Korsgaard 2017
  15. ^ D. Martin Luthers Werke, Weimarer Ausgabe - WA
  16. ^ Locke 2016
  17. ^ Rousseau 1994
  18. ^ a b Rousseau 2014
  19. ^ Kant 2014
  20. ^ Schiller 1996
  21. ^ Pestalozzi's Biography
  22. ^ B. v. Marenholz-Bülow: Handbuch der Fröbelschen Erziehungslehre; 1886
  23. ^ Wich. Lange (udgiver): Fröbel’s gesammelte pädagogische Schriften; 1874;
  24. ^ B. Hanschmann: Friedrich Fröbel, die Entwickelung seiner Erziehungsidee in seinem Leben; 1874;
  25. ^ Hedevig Bagger: Fr. Fröbel. Et Livsbillede; 1916.
  26. ^ Herbart 1980
  27. ^ Steiner, Rudolf (1971):” Pædagogik og erkendelse af mennesket” Antroposofisk forlag
  28. ^ Die staatsbürgerliche Erziehung der deutschen Jugend (1901) Grundfragen der Schulorganisation (1907) Der Begriff der Arbeitsschule (1912) Charakterbegriff und Charaktererziehung(1912) Wesen und Wert des naturwissenschaftlichen Unterrichts (1914) Grundaxiom des Bildungsprozesses und seine Folgerungen für die Schulorganisation(1917) Die Seele des Erziehers und das Problem der Lehrerbildung (1921) Autorität und Freiheit als Bildungsgrundsätze(1924) Theorie der Bildung (1926) Pädagogik der Gegenwart in Selbstdarstellung, 1 (1926)
  29. ^ Anton Makarenko | Gyldendal - Den Store Danske
  30. ^ Makarenko, Anton (1988): “Vejen til livet”. Sputnik
  31. ^ Alfred North Whitehead, The Aims of Education and Other Essays (New York: The Free Press, 1967),
  32. ^ Dewey, John(2005):”Demokrati og uddannelse”. Klim
  33. ^ Dewey, John (2008). “Erfaring og opdragelse”. København: Hans Reitzels Forlag
  34. ^ Montessori 1912
  35. ^ Association Montessori Internationale |
  36. ^ Fischer 2011
  37. ^ Célestin Freinet | Gyldendal - Den Store Danske
  38. ^ Freinet, Celestin (1980): “Arbejde som pædagogisk princip. Den frie tekst”. Hans Reitzels Forlag
  39. ^ Neill, Alexander Sutherland
  40. ^ Ralf Koerrenz: Otto Friedrich Bollnow, Ein pädagogisches Portrait, Beltz (UTB), Weinheim/Basel (2004)
  41. ^ Loris Malaguzzi | Gyldendal - Den Store Danske
  42. ^ a b Freire 1993
  43. ^ https://www.folkeskolen.dk/614863/gert-biesta-genopliver-en-menneskelig-paedagogisk-tradition
  44. ^ https://www.folkeskolen.dk/595790/laering-der-er-synlig-for-den-der-laerer
  45. ^ Claus Bjørn: Fra reaktion til grundlov. Bind 10 i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. Afsnittet Grundtvig og grundtvigianismen, s. 271-82. 2003
  46. ^ Kold, Christen (2015): “Om børneskolen”. Friskolebladet , Dansk Friskoleforening
  47. ^ Lütken 1830
  48. ^ Larsen, Jesper Eckhardt "J.N. Madvigs Dannelsestanker. En kritisk humanist i den danske romantik" (2002), Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet, København.
  49. ^ Dansk Kvindebiografisk Leksikon - Erna Juel-Hansen
  50. ^ Dansk Kvindebiografisk Leksikon - Hedevig Bagger
  51. ^ Vinther 2008
  52. ^ Gøssel 1982
  53. ^ Gøsselforeningen
  54. ^ Løgstrup 1981
  55. ^ Dansk Kvindebiografisk Leksikon - Sofie Rifbjerg - Dansk Kvindebiografisk Leksikon
  56. ^ Pædagogik mellem videnskab og filosofi. Gyldendal (1965)
  57. ^ Karsten Grue Sørensen: Opdragelsens filosofi. Gyldendal, 1959
  58. ^ Dansk Kvindebiografisk Leksikon - Aase Hauch
  59. ^ dansk skolehistorie | Gyldendal - Den Store Danske
  60. ^ Fjerner dobbelt
  61. ^ Bendz 1994
  62. ^ Hovgaard 2001
  63. ^ https://dsr.dk/dshm/sygeplejens-historie/sygeplejens-historie-i-danmark/den-foerste-sygeplejerskeuddannelse-paa
  64. ^ a b Jens Erik Kristensen: Skolens dannelse – historisk set | emu danmarks læringsportal
  65. ^ http://pe14-31.blogspot.com/p/30erne.html?m=1
  66. ^ Korsgaard mfl 2017
  67. ^ Korsgaard 2019
  68. ^ Lauritsen 2006
  69. ^ Christensen 2008
  70. ^ Hermann 2007
  71. ^ Pecseli 2003
  72. ^ Dræby 2016
  73. ^ Dræby 2017
  74. ^ Schmidt 1999
  75. ^ https://skolehistorie.au.dk/
  76. ^ https://www.vestmuseum.dk/Default.aspx?ID=611
  77. ^ https://www.folkeskolen.dk/blogs/skolemuseet/
  78. ^ http://www.sonderjysk-skolemuseum.dk/
  79. ^ Selskabets udgivelser
  80. ^ http://www.paedhist.dk/Forside.aspx
  81. ^ http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danske_historikere/Ning_de_Coninck-Smith
  82. ^ Kvinder, ledelse og universitetsreform | Kvinder, Køn & Forskning
  83. ^ Appel, Charlotte og Ning de Coninck-Smith (2015): “Dansk skolehistorie 1-5”. Aarhus Universitetsforlag
  84. ^ Bayer & Kristensen: Pædagogprofessionens historie og aktualitet 1-2. U-Press, 2015
  85. ^ a b Korsgaard 2012
  86. ^ Korsgaard 1997
  87. ^ Braad 2005
  88. ^ Vogensen 2001
  89. ^ Nielsen 1998
  90. ^ Myhre 1976
  91. ^ Steinsholt 2003
  92. ^ LÆRINGENS IDEHISTORIE DEL 6 › Kristiansand Interkommunale AV Sentral
  93. ^ Andersson 2004
  94. ^ Treml 2015
  95. ^ Warmington 2014
  96. ^ Urban 2020
  97. ^ Woody, Thomas. A History of Women's Education in the United States (2 vols. 1929)
  98. ^ Purvis 1991
  99. ^ Tolkey 2014
  100. ^ Solomon 1986
  101. ^ Rowold 2009
  102. ^ Centre for the History of Women's Education - University of Winchester
  103. ^ Karen Graves: “So, You Think You Have a History?”: Taking a Q from Lesbian and Gay Studies in Writing Education History. History of Education Quarterly. Volume 52, Issue 4 November 2012 , pp. 465-487
  104. ^ Rupp 2014
  105. ^ Locke, John(2016):”Tanker om opdragelsen”. Klim
  106. ^ Rousseau, Jean-Jacques (2014): “Emile”. Gyldendal
  107. ^ Kant, Immanuel (2012): “Om pædagogik”. Klim
  108. ^ B. Hanschmann: Friedrich Fröbel, die Entwickelung seiner Erziehungsidee in seinem Leben; 1874; Wich. Lange (udgiver): Fröbel’s gesammelte pädagogische Schriften; 1874; B. v. Marenholz-Bülow: Handbuch der Fröbelschen Erziehungslehre; 1886;
  109. ^ Erich E. Geissler, Herbarts Lehre vom 'erziehenden Unterricht, Heidelberg 1970 Erich E. Geissler, J.F.Herbarts ideengeschichtlicher Beitrag zu einer wissenschaftlichen Unterrichts- und Erziehungslehre, in: D. Flagmeyer/I. Mortag 'Horizonte. Neue Wege in Lehrerbildung und Schule', Leipzig 2007; Matthias Heesch: Johann Friedrich Herbart zur Einführung. Junius Verl., Hamburg 1999, ISBN 3-88506-999-7; Michael Tischer: Herbart und die Folgen. Studien zur Genese der Allgemeinen Pädagogik und Didaktik. Büchse der Pandora, Wetzlar 1999, ISBN 3-88178-088-2
  110. ^ Allgemeine Menschenkunde als Grundlage der Pädagogik, 1919
  111. ^ Klafki, Wolfgang (2001). Dannelsesteori og didaktik. Århus: Klim. ISBN 87-7955-196-3.
  112. ^ Dewey, John(2005):”Demokrati og uddannelse”. Klim
  113. ^ Freire, Paulo(1993):”De undertryktes pædagogik”. Christian Ejlers