Panzermuseum East

dansk militærmuseum omkring 13 km syd for Slagelse

Panzermuseum East er et dansk militærmuseum omkring 13 km syd for Slagelse. Museet har en række militære køretøjer. Museets fokus er at vise Warszawapagtlandenes militære maskineri, som kunne have været indsat i bl.a. Danmark, hvis den kolde krig var blevet "varm". Panzermuseum East åbnede 3. maj 2014 i en bygning på 4500 m2.[1]

Panzermuseum East
Generelle informationer
Type Militærhistorie
Adresse Fladholtevej 18, Esholte, 4200 Slagelse
Grundlagt 2014
Direktør Allan Pedersen
Besøgende 10.000 (2016)[kilde mangler]
Eksterne henvisninger
Panzermuseum East

Museets samling blev startet omkring 1996, hvor grundlæggeren Allan Pedersen købte sit første militære køretøj.[1] Siden er samlingen vokset og den omfatter i dag omkring 60 bæltekøretøjer, kampvogne, lastbiler, motorcykler og et Bac 1-11-fly. Dette er nu omdannet til biograf,[2] Udstillingen rummer de to sovjetiske kampvogne T72 og T-55 samt tungt selvkørende artilleri af typerne VZOR77 og 2S1 Gvorzdika. Russiske pansrede køretøjer af modellerne BMP, MTLP, BTR , BRDM samt en britisk pansret mandskabsvogn af typen FV432 MK2[3] fremvises. Derudover findes der meget andet krigsmateriel, som missilsystemet KRUG med radaren P-40 "Longtrack".

Det første bæltekøretøj blev indkøbt i 2006.[1] Det er Danmarks største private samling af militære køretøjer.[3]

En særskilt udstilling viser et udvalg af uniformer, medaljer og ordner fra tidligere Warszawapagtlande som Tjekkoslovakiet, Polen og DDR. Hovedvægten er lagt på Der Nationale Volksarmee fra DDR.

Museets område dækker et 17 Ha rekreativt område med skov, søer og picnicområde. På området er desuden opført en militær forhindrings- og handlebane samt et aktivt panserspor.

Referencer redigér

  1. ^ a b c Kampvogne og fly på nyt 4500 kvm. museum. Sjællandske. Hentet 16/9-2016
  2. ^ Panzermuseum East Arkiveret 19. september 2016 hos Wayback Machine. VisitVestsjælland. Hentet 16/9-2016
  3. ^ a b PanzerMuseum East Arkiveret 16. september 2016 hos Wayback Machine. Forsvaret. Hentet 16/9-2016

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel relateret til museer er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 
 Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

Koordinater: 55°20′57″N 11°30′16″Ø / 55.349226°N 11.504575°Ø / 55.349226; 11.504575