Paracetamol

kemisk forbindelse

Paracetamol (handelsnavne: Panodil, Pamol og Pinex) er et meget udbredt smertestillende og febernedsættende håndkøbslægemiddel. Paracetamol anvendes hyppigt til behandling af hovedpine og andre svage smerter. Kombineret med opioider anvendes stoffet også mod stærke smerter, fx efter kirurgi eller hos kræftpatienter. Paracetamol klassificeres ikke som et NSAID, da det kun besidder ringe antiinflammatoriske egenskaber.

Paracetamol
Paracetamol-skeletal.png
Kliniske data
Handelsnavne Arax, Pamol, Panodil, Perfalgan, Pinex
Andre navne Acetaminophen
Administrationsvej Peroralt, rektalt, parenteralt
ATC-kode
Fysiologiske data
Metabolisme Lever (90-95%)
Juridisk status
Juridisk status
  • DK: HA18, HX18, HX, B
Farmakokinetiske data
Biotilgængelighed Ca. 100%
Metabolisme Lever (90-95%)
Halveringstid 1-4 timer
Udskillelse Urin
Identifikatorer
CAS-nummer
PubChem CID
DrugBank
CompTox Dashboard (EPA)
ECHA InfoCard 100.002.870 Redigér dette på Wikidata
Kemiske og fysiske data
Formel C8H9NO2
Molarmasse151,17 g·mol−1
3D-model (JSmol)
Massefylde 1,263 g/cm3
Smeltepunkt 169 °C (336 °F)
Opløselighed i vand 12,78 mg/mL (20 °C)

EgenskaberRediger

Paracetamol benyttes som et universelt middel mod smerter. Det virker let til moderat smertestillende og har ikke nogen betændelseshæmmende eller speciel antireumatisk effekt.

Kemisk er paracetamol et omdannelsesprodukt af fenacetin, men har mindre nyrebeskadigende effekt, ligesom det stort set ikke irriterer maveslimhinden som f.eks. acetylsalicylsyre. Paracetamol indtages mest på tabletform eller som stikpiller.

BivirkningerRediger

Ved samtidig indtagelse af paracetamol og acetylsalicylsyre er der risiko for overbelastning af nyrerne. Såfremt indikation for yderligere smertestillelse foreligger, vil det normalt være procedure at kombinere paracetamol med ibuprofen eller et andet nonsteroidt antiinflammatorisk middel (NSAID).

Studier viser forøget risiko for kronisk nyresygdom ved et årelangt, højt forbrug af paracetamol.[1] Der er påvist forhøjede levertal allerede ved 1-2 ugers brug af paracetamol i højeste daglige dosering.[2]

Risiko for forgiftningRediger

Det er meget vigtigt, at man ikke indtager mere af lægemidlet end den anbefalede dosis, der for voksne er maksimalt 4g per døgn. Overskrides dosis, f.eks. i selvmordsøjemed, kan det medføre irreversible, smertefulde skader på bl.a. leveren på længere sigt, selv om den akutte forgiftning kan behandles. Enhver, der har indtaget mere end den maksimale dagsdosis skal derfor altid tilses af en læge. [3]

Advarselsmærkning på smertestillende piller har været et lovkrav siden 2004. Formålet med advarselsmærkningen er at nedbringe antallet af selvmordsforsøg med svage smertestillende lægemidler.[4] Endvidere opfordrer Lægemiddelstyrelsen i Danmark til, at denne type medicin opbevares uden for børns rækkevidde.[5]

Lægemidler med paracetamol på det danske markedRediger

 
Pinex i tabletform.

I Danmark fås paracetamol som eneste indholdsstof i en række distributionsformer i håndkøb. Herudover fås præparatet i i andre doser på recept og i forskellige kombinationsmidler på recept.

I håndkøb fås paracetamol under handelsnavne som Pamol, Panodil, Paratabs og Pinex. Produkterne sælges som tabletter, brusetabletter, mikstur (oral opløsning) og suppositorier (stikpiller).

På recept findes produktet ovennævnte i andre pakningsstørrelser end ovenstående, og tillige som Perfalgan infusionsvæske, samt i kombinationspræparater med kodein, eksempelvis Fortamol.

Kilder og referencerRediger

  1. ^ Risk of Kidney Failure Associated with the Use of Acetaminophen, Aspirin, and Nonsteroidal Antiinflammatory Drugs, Thomas V. Perneger et al., New England Journal of Medicine, 1994; 331:1675-1679 (DOI: 10.1056/NEJM199412223312502)
  2. ^ Aminotransferase Elevations in Healthy Adults Receiving 4 Grams of Acetaminophen Daily, Paul B. Watkins et al., Journal of the American Medical Association, 2006, Vol 296, No. 1 (JAMA. 2006;296(1):87-93. doi:10.1001/jama.296.1.87)
  3. ^ Medicinhåndbogen®. "Paracetamol, N02BE, Forgiftninger". Hentet 2007-09-27. 
  4. ^ Lægemiddelstyrelsens side om advarselsmærkning på smertestillende lægemidler
  5. ^ SpytUd.dk

Se ogsåRediger


  Du bør aldrig bruge information fra Internettet, herunder Wikipedia, som eneste kilde til beslutninger eller tiltag i sundhedsmæssige spørgsmål. Ved spørgsmål om medicin bør du rådspørge apoteket eller din læge, og ved sundhedsspørgsmål relevant autoriseret sundhedspersonale. Ved dyresygdomme bør du konsultere en dyrlæge. Brug aldrig receptpligtig medicin uden råd fra en læge. Søg råd på apoteket ved brug af håndkøbsmedicin og naturmedicin, specielt hvis du også bruger receptpligtig medicin. Brug af flere slags medicin samtidig kan have utilsigtede effekter..