Paris-Marseille Jernbane

Jernbanen fra Paris til Marseille er en vigtig fransk 802 kilometer lang hovedåre, der forbinder Gare de Lyon i Paris med den sydligt beliggende havneby Marseille via Dijon og Lyon. Jernbanen åbnedes i flere sektioner mellem 1847 og 1856, den sidste sektion åbnede omkring Lyon.[1] Åbningerne af højhastighedslinjerne LGV Sud-Est, LGV Rhône-Alpes og LGV Méditerranée i hhv. 1983, 1994 og 2001 har reduceret vigtigheden af denne strækning, der dermed betyder færre passagertog. Godstog benytter stadig udelukkende denne jernbane, da disse ikke må benytte højhastighedslinjerne.

Paris-Marseille
TER omkring Chagny.
Overblik
Type Jernbane
System Franske jernbaner
Lokalitet Île-de-France, Bourgogne, Rhône-Alpes og Provence.
Endestationer Paris-Lyon
Marseille
Drift
Åbnet 1847-1856
Ejer(e) RFF
Operatør(er) SNCF
Teknisk
Strækningslængde 862 km
Antal spor 2
Afsnit med 3, 4 og 6 spor
Sporvidde 1.435 mm
Elektrificering 1,5kV =
Linjekort
0.0 Paris Gare de Lyon
0.9 Paris Gare de Bercy
4.4 Marne
6.2 Maisons-Alfort - Alfortville
7.8 Le Vert de Maisons
9.3 LGV mod Marne-la-Vallée
10.5 Villeneuve-Prairie
fra Massy mod Noisy-le-Sec
12.7 Villeneuve-Triage
14.4 Villeneuve-Saint-Georges
RER D mod Juvisy
17.5 Montgeron - Crosne
19.1 Yerres
21.1 Brunoy
24.0 Boussy-Saint-Antoine
25.9 Combs-la-Ville - Quincy
29.3 LGV mod Lyon
30.5 Lieusaint - Moissy
34.3 Savigny-le-Temple - Nandy
37.7 Cesson
41.3 Le Mée
42.8 Seinen
RER D fra Corbeil-Essonnes
44.1 Melun
til Montereau
50.9 Bois-le-Roi
55.0 Fontainebleau-Forêt
58.9 Fontainebleau–Avon
63.3 Thomery
66.8 Moret–Veneux-les-Sablons
mod Nevers
67.8 Loing
68.1 Saint-Mammès
mod Melun
78.6 Montereau
89.2 Villeneuve-la-Guyard
94.0 Champigny-sur-Yonne
101.3 Pont-sur-Yonne
112.6 Sens
120.2 Étigny-Véron
127.0 Villeneuve-sur-Yonne
134.6 Saint-Julien-du-Sault
145.5 Joigny
154.9 Laroche-Migennes
mod Auxerre
168.9 LGV LyonParis
172.3 Saint-Florentin-Vergigny
196.2 Tonnerre
224.6 fra Châtillon-sur-Seine
224.8 Nuits-sous-Ravières
242.9 Montbard
256.8 Les Laumes-Alésia
271.2 Thenissey
278.4 Verrey
287.9 Blaisy-Bas
295.3 Mâlain
299.5 Lantenay
305.4 Velars
314.2 Dijon
mod Nancy og Dole
mod Bourg-en-Bresse
325.4 Gevrey-Chambertin
331.5 Vougeot - Gilly-lès-Cîteaux
336.6 Nuits-Saint-Georges
342.6 Corgoloin
351.2 Beaune
358.4 Meursault
mod Nevers
366.2 Chagny
369.3 Rully
372.7 Fontaines - Mercurey
224.6 fra Verdun-sur-le-Doubs
366.2 Chalons-sur-Saône
398.5 Sennecey-le-Grand
407.8 Tournus
422.2 Fleurville-Pont-de-Vaux
429.2 Senozan
439.7 Mâcon
440.5 mod Bourg-en-Bresse
444.1 LGV ParisLyon
446.8 Crêches-sur-Saône
450.7 Pontanevaux
455.4 Romanèche-Thorins
462.7 Belleville-sur-Saône
468.2 Saint-Georges-de-Reneins
477.0 Villefranche-sur-Saône
482.1 Anse
488.0 Quincieux
489.8 fra Roanne
490.8 Saint-Germain-au-Mont-d'Or
493.6 Albigny - Neuville
496.6 Couzon-au-Mont-d'Or
499.5 Collonges - Fontaines
499.8
Sâone
LGV fra Paris
mod Genève
Rhône
506.4 Lyon-Vaise
507.8
2.1
mod Tassin-la-Demi-Lune
1.8 Lyon-Gorge-de-Loup
0.0 Lyon-Saint-Paul
510.5 Saône
Lyon-Part-Dieu
510.9 Lyon-Perrache
mod Saint-Étienne
511.3 Rhône
512.2 Lyon-Jean Macé
512.5
mod Grenoble
516.7 Saint-Fons
521.3 Feyzin
526.4 Sérézin
528.3 Ternay
mod Givors (via Rhône)
532.0 Chasse-sur-Rhône
540.0 Estressin
542.4 Vienne
554.2 Saint-Clair-Les Roches
563.4 Le Péage-de-Roussillon
mod Peyraud
571.7 Saint-Rambert-d'Albon
584.6 Saint-Vallier-sur-Rhône
598.9 Tain-l'Hermitage - Tournon
609.1 Isère
fra Grenoble
616.9 Valence
634.3 Livron
mod La Voulte
mod Die og Gap
635.6 Drôme
637.3 Loriol
661.3 Montélimar
675.1 Donzère
678.6 Donzère-kanalen
682.8 Pierrelatte
692.3 LGV MarseilleValence
694.4 Bollène-la-Croisière
713.3 Orange
721.7 Courthézon
727.2 Bédarrides
731.4 Sorgues - Châteauneuf
mod Salon-de-Provence
741.3 Avignon
mod Villeneuve (via Rhône)
Avignon TGV
744.9 Durance
747.4 fra Plan-d'Orgon
Tarascon
776.3 Arles
792.5 Saint-Martin-de-Crau
fra Salon-de-Provence
809.3 Miramas
mod Martigues
814.3 Saint-Chamas
828.6 Berre
fra Aix-en-Provence
834.9 Rognac
838.9 Vitrolles Aéroport
843.6 Pas-des-Lanciers
845.3
fra Martigues
851.7 L'Estaque
Havnebane
853.2 Séon-Saint-Henri
854.6 LGV fra Valence
856.0 Saint-Louis-les Aygalades
859.3 fra Aix-en-Provence
860.0 mod Ventimiglia
Havnebane
862.1 Marseille

Jernbanens officielle strækningsnummer er 830 000 i henhold til det nationale jernbanenetværk. Linjen løber parallelt med højhastighedslinjerne LGV Sud-Est, LGV Rhône-Alpes og LGV Méditerranée. I dag benytter næsten udelukkende TER-tog strækningen. I 1997 blev strækningen, samt resten af Frankrigs jernbanenet, overtaget af Réseau Ferré de France (RFF), Frankrigs svar på det danske Banedanmark.

Historie redigér

Sektionerne Paris-Lyon, Lyon-Avignon og Avignon-Marseille blev bygget og udnyttet af tre forskellige firmaer, der fusionerede til Chemins de Fer de Paris à Lyon et à la Méditerranée i 1857. Firmaerne der opererede på Lyon-Avignon og Avignon-Marseille fusionerede allerede i 1852.[2] Den første sektion, der åbnedes i 1847, leder fra Rognonas nær Avignon til Pas-des-Lanciers nær Marseille. Pas-des-Lanciers – Marseille åbnedes i 1848. I 1849 blev sektionerne Paris-Tonnerre, Dijon – Chalon-sur-Saône og Avignon-Rognonas åbnet. I 1851 åbnedes Tonnerre-Dijon. I 1854 blev linjen fra Marseille til Avignon udvidet til Valence samtidig med at linjen fra Paris til Chalon blev udvidet til Lyon-Vaise. I 1855 blev Valence forbundet med La Guillotière, en sydlig bydel i Lyon. I 1856 åbnedes passagen gennem Lyon fra La Guillotière til Vaise. Ved åbningen af denne passage, færdiggjordes opbygningen af hele strækningen.[1]

Rute redigér

Jernbanen forlader Gare de Lyon i Paris i sydøstlig retning. Den krydser floden Marne i Charenton-le-Pont, og herefter følger den med langs Seinen indtil Crosne. Omkring Melun krydser den Seinen, og følger den vestom langs Fontainebleau-skoven. Efter Montereau-Fault-Yonne, følger jernbanen langs med Yonne, som den krydser ved Migennes. Efter Dijon drejer jernbanen stik syd og leder langs den østlige side af Côte-d'Or, der er berømt for sine vinmarker. I Chalon-sur-Saône når jernbanen floden Saône, som den følger langs med indtil den når til Lyon. Efter Collonges-au-Mont-d'Or (beliggende nord for Lyon) deles jernbanen i to, der samles igen ved La Guillotière, der er en sydlig bydel af Lyon. Før og efter Lyon-Perrache og Lyon-Part-Dieu krydser jernbanen Rhône og Saône, henholdsvis. Der eksisterer en strækning mellem Lyon og Nîmes der løber parallelt med denne, den anvendes dog hovedsageligt til godstransport.

Jernbanen fortsætter gennem Valence, Avignon og Arles, hvorefter den forlader Rhône og vender østom. Den passerer den nordlige kystlinje af Étang de Berre. Efter en samlet længde på 862 km, når strækningen endestationen Gare de Marseille-Saint-Charles.

Trafik redigér

Paris-Marseille benyttes af følgende servicer:

  • En enkelt TGV på det meste af strækningen.
  • Corail Intercités og Corail Téoz mellem Paris og Nevers.
  • Forskellige TER-divisioner på hele strækningen.
  • RER linje D mellem Paris og Melun.

Referencer redigér

  1. ^ a b Direction Générale des Ponts et Chaussées et des Chemins de Fer (1869). Statistique centrale des chemins de fer. Chemins de fer français. Situation au 31 décembre 1869 (fransk). Paris: Ministère des Travaux Publics. s. 146-160.
  2. ^ Joanne, Adolphe (1859). Atlas historique et statistique des chemins de fer français (fransk). Paris: L. Hachette. s. 39.

Eksterne henvisninger redigér