Park Geun-hye (født 2. februar 1952 i Daegu) er en sydkoreansk konservativ politiker. Hun blev den 19. december 2012 valgt til Sydkoreas præsident, og tiltrådte den 25. februar 2013. Hun sad som præsident indtil hun blev afsat den 10. marts 2017. Hun var landets første kvindelige præsident.[2] Park repræsenterer Saenuri-partiet (tidligere Det store nationalparti).

Park Geun-hye
Park Geun-hye 2013.jpg
Park Geun-hye
Sydkoreas præsident
Embedsperiode
25. februar 2013 – 10. marts 2017
Foregående Lee Myung-bak
Personlige detaljer
Født 2. februar 1952 (65 år)
Daegu
Statsborger­skab Sydkoreansk
Nationalitet Sydkorea
Politisk parti Saenuri-partiet
Uddannelses­sted Sogang University[1]
université de Grenoble
Religion ateisme
Underskrift Park Geun-hye signature.svg
Links
Park Geun-hyes hjemmeside

Park er datter af den tidligere præsident Park Chung-hee, som styrede landet som militærdiktator i 1960'erne og 1970'erne. Park Geun-hye fungerede som landets førstedame, efter at moderen blev dræbt i 1974, frem til faderen blev dræbt af sin egen efterretningschef i et attentat i 1979. Senere har hun udtrykt sorg over behandlingen af demokratiforkæmpere under faderens diktatur.[3][4] Hun var medlem af nationalforsamlingen 1998–2012 og partileder 2004–2006. I 2007 tabte hun partiets præsidentnominering mod Lee Myung-bak med en lille margin.[4] I efteråret 2012 blev hun nomineret som Saenuri-partiets præsidentkandidat, og vandt valget den 19. december med 51,6 % av stemmene.

Park Geun-hye bliver ofte anset som en af de mest indflydelsesrige politikere i Sydkorea siden «de tre Kim'er», Kim Young-sam, Kim Dae-jung og Kim Jong-pil.[5] Dette til trods for at faderens diktatur stadig hænger ved hendes navn.[4] Hun tilhører en liberal fløj i det højreorienterede Saenuri-partiet, og har tidligere beskrevet sin politik som en "koreansk thatcherisme".[6] Park ønsker en mere forsonende holdning til Nordkorea end forgængeren Lee, og ønsker at stille flere krav til de familieejede industrikonglomerater, chaebolerne.[6] Hun har signaleret, at hun ønsker at modvirke de øgede indtægtsforskelle og arbejdsløsheden blandt landets unge.[4][6]

I 2015 satte Forbes Park Geun-hye på en 11-plads i en liste over verdens mest magtfulde kvinder.[7]

I efteråret 2016 blev det afsløret, at Park i en længere tid havde givet en nær ven og uformel rådgiver uden sikkerhedsgodkendelse, Choi Soon-sil, adgang til hemmeligstemplede dokumenter. I december vedtog parlamentet at stille Park for en forfatningsdomstol og midlertidig overføre hendes myndighed til statsminister Hwang Kyo-ahn, som blev fungerende præsident.[8] Den 10. marts 2017 blev hun afsat som præsident af forfatningsdomstolen anklaget for at medvirke til økonomisk kriminalitet.[9] Domstolsbeslutningen førte til voldsomme demonstrationer imod denne, og to demonstranter døde som følge af sammenstød med politiet.[10] Hun er den første præsident i landets historie, der er blevet afsat.[11]


Indholdsfortegnelse

Familiebaggrund og uddannelseRedigér

Park Geun-hye blev født i centrum af Daegu i 1952 som datter af officer og senere præsident Park Chung-hee (1917–1979) og Yuk Young-soo (1925–1974). Hun er den ældste i en søskendeflok på tre, og har søsteren Park Seo-yeong (1954–) og broderen Park Ji-man (1958–). Broderen har gjort karrière indenfor kemisk industri som administrerende direktør i EG Corporation, mens søsteren leder en humanitær stiftelse.[12] De har også en halvsøster fra faderens første ægteskab, Park Jae-ok, hvis ægtefælle var parlamentariker for Det demokratisk-republikanske parti under svigerfaderens styre.[12] Gennem ægteskab er Park Geun-hye også niece til Kim Jong-pil og Han Seung-soo.[12]

Året efter, at hun blev født, flyttede familien til Seoul, hvor hun gik i grundskole ved Jangchung-skolen til 1964 samt middelskole og gymnasium ved den katolske pigeskole Sungshim 1964–1970. I 1961, da hun var ti år gammel, blev faderen præsident gennem et militærkup. Efter universitetsforberedende eksamen ved Sungshim i 1970 studerede hun til bachelorgrad i elektronik ved Sogang-universitetet, hvor hun blev udeksamineret i 1974. I en kort periode studerede hun matematik også ved Université de Grenoble i Frankrig, men vendte tilbage til Sydkorea, da moderen blev dræbt.

Attentatet i 1974 var ment at ramme præsident Park, som overlevede uden skader. Efter dette indtog datteren rollen som landets førstedame. I 1979 blev Park Chung-hee selv dræbt af efterretningschef Kim Jae-kyu under en middag med megen alkohol.[13] Hvorvidt attentatet var en spontan handling af personlig karakter eller planlagt af efterretningstjenesten, er ukendt.[14] Efter dette blev Park Geun-hye alene om omsorgen for sine søskende.[13] Hun engagerede sig i socialt arbejde gennem forskellige stiftelser, men holdt en lav profil i medierne. Den mest kendte stiftelse, Jeongsu, som koncentrerede sig om skolestipender, fik alligevel omtale, fordi den ejede aktier i avisen Busan Ilbo.[15] Aktiernes oprindelige ejere gik til retten og krævede aktierne tilbagegivet under påstand af, at de var blevet tvunget til at overdrage aktierne til Park Chung-hee.[15]

Park Geun-hye beskriver sig selv som ateist, men har stærke bånd til det buddhistiske miljø gennem sine afdøde forældre, som begge var troende buddhister.[16][17][18] Hun står også flere fremtrædende protestanter nær, eftersom hun studerede i et semester ved Det presbyterianske college og teologiske seminar (koreansk: 장신대) i Seoul i 1981.[16]

Hun har aldrig vært gift, og har været meget tilbageholdende om sit privatliv.[6] Hun har boet forholdsvis tilbagetrukket i et rolig og almindelig boligområde i Seoul.[6] Det har været påstået, at hun havde et uægteskabeligt forhold til (og et uægte barn med) den langt ældre pastor Choi Tae-min, hendes politiske mentor som førstedame.[19] Park har på det bestemteste afvist dette.[19] I begyndelsen af 1990-erne udgav hun to selvbiografiske bøger og har udgivet yderligere fire bøger efter, at hun blev politiker.

Politisk arbejdeRedigér

Park blev politisk aktiv under Asienkrisen i slutningen af 1990-erne, da hun gjorde det til et personlig mål at redde landet ud af økonomisk krise.[13] Delvis på opfordring fra Lee Hoi-chang stillede Park som Det store nationalpartis kandidat til nationalforsamlingen fra Dalseong-gun i Daegu ved et suppleringsvalg i 1998. Valgkredsen var en antaget at være en sikker kreds for partiet, og Park vandt med 51,5 % af stemmerne. Den nærmeste modkandidat fik 29,1 %. Parks kandidatur vakte dog opsigt, hendes familiebaggrund taget i betragtning. Ugifte kvindelige politikere tilhører også sjældenhederne i det traditionelt partriarkalske koreanske samfund. Hun blev genvalgt ved de ordinære valg i 2000, 2004 og 2008 med henholdsvis 61,4, 70,0 og 88,6 % af stemmerne.

Som nyvalgt parlamentariker var Park også næstledende i Det store nationalparti under Lee Hoi-chang 1998–2002. I 2004 ændredes partiets tilslutning i meningsmålingerne efter, at præsident Roh Moo-hyun havde overlevet mistillidsvotumet initieret af Det store nationalparti. Lee Hoi-chang blev også anklaget for korruption. Partiet lå således an til at opleve et stort nederlag i parlamentsvalget samme år. Park blev valgt til ny partileder og ledede valgkampagnen. I valget gik partiet fra størst til næststørst i nationalforsamlingen, men tabte alligevel ikke mere end 16 mandater. Dette blev anset som et godt resultat, udgangspunktet taget i betragtning.[20] Under Parks ledelse i perioden 2004–2006 vandt partiet samtlige 40 valg og suppleringsvalg, havde gode lokalvalg, og genvandt flertallet i nationalforsamlingen.[21][22] Dette gav hende tilnavnet "Valgdronningen" i medierne.[22]

Under en valgkampagne den 20. maj 2006 angreb en 50 år gammel mand Park med kniv og påførte hende et 11 cm langt sår i ansigtet, hvilket krævede 60 sting og flere timers operation.[23][24] I juli samme år overlod hun ledelsen af partiet til parlamentarikeren Kang Jae-sup.

Frem til 2009 drejede Parks politiske budskab sig først og fremmest om skattelettelser, deregulering og opretholdelse af lov og orden, en klassisk konservativ og markedsorienteret indfaldsvinkel for den sydkoreanske højrefløj.[25] Siden 2009 har hun fokuseret mere på sociale spørgsmål, og har taget til orde for en udvidet velfærdsstat.[13][25] I en undersøgelse blandt 12 potentielle præsidentkandidater i 2012 blev Park rangeret som den mest konservative kandidat.[26][27] Park skal have den tyske forbundskansler Angela Merkel som sit forbillede.[13] Udenrigspolitisk er Park klart proamerikansk, og har gentagne gange talt for stærkere bånd mellem Sydkorea og USA.[26][28] Hun ønsker en mere forsonende holdning end Lee Myung-bak overfor Nordkorea.[29]

PræsidentRedigér

 
Park Geun-hye under hendes besøg i USA i 2013.

Den 19. december 2012 vandt hun præsidentvalget og den 25. februar 2013 skrev hun historie ved at blive den første kvindelige præsident i Sydkorea. Som vision for hendes regering satte hun "en ny æra af håb og lykke". De erklærede mål for den nye regering omfatter "kreativitet-orienteret uddannelse og kulturel berigelse", "en job-centreret kreativ økonomi", "skræddersyet beskæftigelse og velfærd", "stærke sikkerhedsforanstaltninger for bæredygtig fred på den koreanske halvø" og "et sikkert og forenet samfund ".

For at gennemføre sin administrative vision og sine mål foretog hun radikale ændringer, herunder omstrukturering af "Blue House '. Mens stillingen som ​​"vicepremierminister for økonomiske anliggender" blev fornyet, blev flere nye kontorer, herunder den for "Videnskabsministeriet", "Office of National Security" på Blue House, og "ICT og fremtidig planlægning", oprettede.

Hun besøgte USA i maj 2013 og mødte præsident Barack Obama. De to ledere havde bilateralt møde om forskellige udviklingsmæssige og andre samarbejdsspørgsmål med fokus på udvikling af begge økonomier. Mens mere end 20.000 amerikanske militære mænd er udstationeret i Sydkorea, ser hun den strategiske alliance af både nationer som den mest frugtbare. Ved en fælles samling i den amerikanske kongres appellerede hun til en fælles front for at imødegå udfordringer fra Nordkoreas side. Hun fortsætter med at opretholde et tæt samarbejde med USA som mange af hendes forgængere.

Under indtryk af, at Nordkorea har overtrådt en resolution vedtaget af FNs Sikkerhedsråd og optrådt udfordrende over for Sydkorea, er hun forblevet engageret at foretage politiske koordinering sammen med partnere som FN, USA og Kina om forholdet til Nordkorea.

Hun besøgte Kina i juni 2013 og mødte præsident Xi Jinping. Hun vandt støtte fra præsidenten efter at have forklaret Sydkoreas standpunkt i spørgsmål vedrørende Nordkorea.

Hun holdt et topmøde den 13. november 2013 den russiske præsident Vladimir Putin under dennes besøg i Sydkorea. De to ledere havde en omfattende og dynamisk samtale centreret om en styrkelse af den økonomiske og politiske udvikling.

For at gennemføre sin vision om genstyrket økonomi sammen med skabelsen af ​​nye arbejdspladser, erklærede hun sin målsætning om at opbygge en "kreativ økonomi" den 5. juni 2013.

Park Geun-hye og Tony Abbott, Australiens premierminister, underskrev en frihandelsaftale mellem Australien og Sydkorea den 8. april 2014.

I marts 2015 ansøgte Sydkorea officielt om at tillutte sig den "Asian Infrastructure Investment Bank" og den 26. maj 2015 rettede hun henvendelse til chefen for ​​"Asian Development Bank" om at samarbejdet med "Asian Infrastructure Investment Bank" også skulle omfatte Sydkorea.

Hun har talt om at fjerne "fire store sociale onder", der omfatter farlige fødevarer, vold i hjemmet, seksuel vold og skolevold som en af ​​de sociale dagsordener for nationen. Et "National Unity Committee" blev oprettet af hende, der skulle fungere som rådgiver for præsidenten i arbejdet for at løse de samfundsmæssige konflikter i nationen for dermed at fremme et miljø af fælles velstand og sameksistens.[30]

Choi Soon-sil skandalen og rigsretssagRedigér

 
Demonstration afholdt i november 2016

I slutningen af oktober 2016, begyndte undersøgelser af Parks relation med Choi Soon-sil.[31]

Flere nyhedsmedier, bl.a. JTBC og Hankyoreh meddelte, at Choi, der ikke har nogen officiel regeringspost, havde adgang til fortrolige dokumenter og informationer, der var beregnet til præsidenten, og fungerede som en af præsidentens fortrolige. Choi og præsident Parks ledende medarbejdere, deriblandt både Ahn Jong-bum og Jeong Ho-sung har brugt deres indflydelse til at afpresse 77,4 milliarder fra store koreanske familieejede virksomheder, konglomerater, og at have oprettet to kultur og sports-relaterede fonde, Mir og K-sports fondene.[32][33][34] Choi er også anklaget for at have påvirket Ewha Womans University til at ændre deres optagelseskriterier således at hendes datter Chung Yoo-ra kunne få en plads der.[35]

Ahn Jong-bum og Jeong Ho-sung, tophjælpere ved præsidentvalget, blev arresteret for at misbruge deres magt og hjælpe Choi; de nægtede dog at have gjort noget forkert, og hævdede, at de blot fulgte ordrer fra præsident Park.[36]

Den 25. oktober 2016 vedkendte Park for offentligheden at hun havde tætte bånd til Choi. Den 28. oktober, opsagde Park nøglepersoner blandt hendes personale, og samtidig viste meningsmålinger, at andelen af sydkoreanere der støttede hende faldt til 4%.[37] Kontroversen medførte masseprotester og demonstrationer i oktober og november 2016, der forlangte at hun trak sig som præsident.[38] Den 12. november deltog mere end en million borgere i protester på Gwanghwamun Pladsen tæt på præsidentboligen, hvor de krævede Parks fratræden eller rigsretssag.[39] Den 19. november deltog yderligere en million borgere i en national protest, efter at præsident Park havde nægtet at hjælpe med til undersøgelsen af hendes magtmisbrug.[40][41]

Præsident Park fyrede flere af hendes ministre og Sydkoreas premierminister som en reaktion på offentlighedens kritik. Det var i særdeleshed fyringen af premierminister Hwang Kyo-ahn der resulterede i kontrovers, pga. påstanden om, at han blev fyret via en sms-besked.[42][43]

Den 29 November 2016, tilbød Park at træde tilbage som præsident og tilbød nationalforsamlingen at arrangere en overdragelse af magten. Oppositionspartierne afviste tilbuddet og anklagede Park for at forsøge at undgå processen med en rigsretssag.[44]

Nationalforsamlingen indgav i stedet et forslag til rigsretssag, som blev sat til afstemning den 9. december 2016[45] og blev vedtaget med 234 stemmer for.[46][47][48]

UdmærkelserRedigér

Hun er æresdoktor ved Universitetet for kinesisk kultur i Taiwan fra 1987, Pukyong nationaluniversitet og Koreas avancerede institut for videnskab og teknologi (KAIST) i Sydkorea fra 2008 og Sogang-universitetet fra 2010.

BibliografiRedigér

  • 절망은 나를 단련시키고 희망은 나를 움직인다 (Desperation prøver mig og håb bevæger meg). Wisdom House 2007. ISBN 89-6086-033-6. (Koreansk)
  • 나의 어머니 육영수 (Min mor Yuk Young-soo). People&People 2001. ISBN 89-85541-54-4. (Koreansk)
  • 결국 한 줌, 결국 한 점 (Til sidst blot en håndfuld). Busan Ilbo Books 1998. ISBN 89-87236-25-0. (Koreansk)
  • 고난을 벗 삼아 진실을 등대삼아 (At blive kendt med modgang, sandhed som ledestjerne). Busan Ilbo Books 1998. ISBN 89-87236-24-2. (Koreansk)
  • 내 마음의 여정 (Mit sinds rejse). Hansol Media 1995. ISBN 89-85656-50-3. (Koreansk)
  • 평범한 가정에 태어났더라면 (Hvis jeg blev født i en almindelig familie). Nam Song 1993. (Koreansk)

NoterRedigér

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Guray, Geoffrey Lou (19. december 2012 at 12:18 PM EDT). South Korea Elects First Female President -- Who Is She?. PBS NewsHour. Hentet 19. december 2012. 
  3. ^ Park Calls 1961 Coup 'Revolution' to Save Nation. KBS News. 19. juli 2007. Hentet 22. december 2012. 
  4. ^ a b c d (på engelsk)Profile: South Korean President-elect Park Geun-hye. BBC News. 19. december 2012. Hentet 22. december 2012. 
  5. ^ Sin Su-jeong (14. juli 2009) (på koreansk). 역시 박근혜! 지지율 29% 1위…5월보다 다소 하락. naver.com. Hentet 22. december 2012. 
  6. ^ a b c d e McCurry, Justin (10. juli 2012) (på engelsk). Park Geun-hye aims to become South Korea's first female president. The Guardian. Hentet 22. december 2012. 
  7. ^ Forbes: Most powerful women in the world, in pictures
  8. ^ Tollersrud, Peder Eckblad og Svaar, Peter. Vil stille Sør-Koreas president for riksrett. Besøgt 7. januar 2017.
  9. ^ "Domstol fyrer Sydkoreas korruptionsanklagede præsident" (/ritzau/ 10.03.2017)
  10. ^ "Protester efter præsidentafsked i Sydkorea har udløst dødsfald" (Jyllandsposten, 10.03.2017)
  11. ^ Sydkoreansk domstol afsætter præsident Park permanent. Ritzau. DR. 10. marts 2017. 
  12. ^ a b c Fejl på skabelon:kilde www: Parametrene url og titel must be specifiedLee, Samuel Songhoon. .
  13. ^ a b c d e Kim, Jack; Park Ju-min. Park wins South Korean conservatives presidential nomination (engelsk). Reuters. Besøgt 23. december 2012.
  14. ^ «Why Did Kim Jae-kyu Shoot? Now We Can Tell the Story». MBC TV (4. april 2004).
  15. ^ a b Seong Yeon-cheol. Park Geun-hye denies involvement in scandal-ridden foundation (engelsk). Besøgt 23. december 2012.
  16. ^ a b Kang Hyun-kyung. Atheist Park may have advantages (engelsk). Besøgt 22. december 2012.
  17. ^ A Very Tough Peasant (engelsk). Besøgt 27. maj 2012.
  18. ^ Johnston, William M.. Encyclopedia of Monasticism (på engelsk). ISBN 1-57958-090-4.
  19. ^ a b Lee Min-a. GNP flings hard queries at its own leaders (engelsk). Besøgt 23. december 2012.
  20. ^ <총선 D-1> 승패기준..영남승부 관심 (koreansk). Besøgt 23. december 2012.
  21. ^ Kim Nam-kwon. 박근혜, 野시절 `40대 0 신화'.이번엔? (koreansk). Besøgt 23. december 2012.
  22. ^ a b Kim Min-ja. '선거의 여왕' 박근혜, 총선에서 뒷심 발휘할까? (koreansk). Besøgt 23. december 2012.
  23. ^ S Korea party boss quits for poll (engelsk). BBC News. Besøgt 23. december 2012.
  24. ^ Gim Yi-sak; Chung Min-seung. 박근혜대표 유세장서 피습 중상 (koreansk). Besøgt 23. december 2012.
  25. ^ a b 2007년, 줄푸세·시장주의 → 2012년, 맞춤형 복지·경제민주화 (koreansk). Besøgt 23. december 2012.
  26. ^ a b Guray, Geoffrey Lou. South Korea Elects First Female President – Who Is She? (engelsk). Besøgt 23. desember 2012.
  27. ^ 박근혜 6.7 가장 보수·유시민 3.8 가장 진보… 안철수·문재인은 4.1 (koreansk). Besøgt 23. december 2012.
  28. ^ Politician Wants To ‘Save’ Korea (engelsk). Besøgt 23. december 2012.
  29. ^ Park Geun-hye (2011) "A New Kind of Korea. Building Trust Between Seoul and Pyongyang" – Foreign Affairs, nr. 5, s. 13–18.
  30. ^ "Park Geun-hye" (theFamousPeople.com)
  31. ^ Investigations into 'Choi Soon-sil gate' widening. 23. oktober 2016. 
  32. ^ 박 대통령 독대한 대기업들 미르·K 출연금 유독 많았다. hani.co.kr. 3. november 2016. 
  33. ^ [안선희의 밑줄 긋기 재벌들이 피해자라고?]. hani.co.kr. 3. november 2016. 
  34. ^ [단독"미르-K스포츠재단 모금, 안종범 수석이 지시했다"]. news.donga.com. 
  35. ^ McCurry, Justin (30. oktober 2016). "'Rasputin-like' friend of South Korean president returns amid protests". The Guardian. 
  36. ^ 검찰, 안종범 전 정책조정수석 긴급체포…서울남부구치소로 이송. news.donga.com. 
  37. ^ 한국갤럽 여론조사, 박근혜 대통령 지지율 4%. 2. december 2016. 
  38. ^ Thousands protest in South Korea, demand president quit over scandal. 
  39. ^ '100만명'이 지하철 통계로 증명됐다. huffingtonpost.kr. 
  40. ^ 들불로 번진 2주연속 '100만 촛불혁명'…26일 300만 예고. news.nate.com. 
  41. ^ Dreaming of a new world, one million candles again burn nationwide. english.hani.co.kr. 
  42. ^ Left wings outrage regarding text firing of Hwang Kyo-ahn. 
  43. ^ Prime minister Hwang Kyo-ahn 'fired' by president Park via a text message. 
  44. ^ McCurry, Justin (29. november 2016). South Korea's president calls on parliament to arrange her exit. Hentet 29. november 2016. 
  45. ^ South Korean president Park Geun-Hye to face impeachment vote. 3. december 2016. Hentet 3. december 2016. 
  46. ^ Sang-hun, Choe (9. december 2016). "South Korea Parliament Votes to Impeach President Park Geun-hye". The New York Times. Hentet 9. december 2016. 
  47. ^ Joo, Youngjae (9. december 2016). "[속보박근혜 대통령 탄핵소추안 가결···찬성 234·반대 56·무효 7·기권 2]" (på Korean). Kyunghyang. Hentet 9. december 2016. 
  48. ^ South Korean parliament votes overwhelmingly to impeach President Park | Reuters
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Efterfulgte:
Lee Myung-bak
Sydkoreas præsident
2008–2013
Efterfulgtes af:
Nuværende