Åbn hovedmenuen
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Patronymer som de anvendes på Island; det nedarvede navn ses understreget.

Et patronym eller patronymikon (af græsk pater (fader) og -onyma (navn)) er et efternavn dannet fra ens fars eller tidligere mandlige slægtninges fornavn. Sådanne navne består som regel af slægtningens navn efterfulgt af den yngre persons slægtsforhold til den ældre. For eksempel var Leif Eriksen søn af Erik den Røde. Efternavnet skifter i hver generation efter faderens fornavn. Et metronym er det tilsvarende med ens mors eller tidligere kvindlige slægtninges fornavn.

Patronymer har været brugt mange steder, blandt andet historisk i Skandinavien. De anvendes stadig i bl.a. den færøske og islandske navnetradition. Eksempler fra andre dele af verden inkluderer arabiske navne med "ibn" (ibn Abihi, ibn Saud, ibn Sheik), etiopiske navne (hvor man tager sin fars navn som efternavn uden affiks), irske navne med "Fitz-" (Fitzgerald, Fitzpatrick, Fitzroy), russiske navne med "-ov" (Markov, Petrov, Sokolov), og spanske navne med "-ez" (Cortez, Rodriguez, Sanchez).

I DanmarkRediger

Patronymer blev traditionelt brugt i Danmark. Oprindeligt var endelserne "-søn" for mænd og "-datter" (eller i nogle tilfælde "-dotter") for kvinder, nogle gange med "-s-" som bindebogstav. Ofte sås navne med endelsen "-datter" skrevet i to ord, f.eks. "Maren Hans Datter".[kilde mangler] Mellem 1750 og 1800 blev "-søn" gradvist afløst af "-sen". Omkring 1800 begyndte man i byerne også at bruge endelsen "-sen" til piger, og denne skik bredte sig efterhånden. Hvis for eksempel en mand ved navn Jens Hansen (eller Hanssøn) havde en søn ved navn Erik, ville sønnens efternavn være Jensen eller Jenssøn. Hvis Erik senere fik en søn ved navn Thomas, ville hans efternavn være Eriksen eller Erikssøn. Hvis Erik også fik en datter ved navn Lene, ville hendes efternavn være Eriksdatter eller Eriksdotter.

I 1771 indførte Johann Friedrich Struensee en lov om fast slægtsnavn i hertugdømmerne. Han planlagde formodentlig en lignende lov for kongeriget, men blev henrettet før dette kunne ske. dåbsforordningen af 1828 indførte faste slægtsnavne i Danmark. Dermed ophørte brugen af patronymer efterhånden, men det tog sin tid. Sene eksempler på patronymisk navngivning i Danmark kan findes i Nordvestjylland omkring 1882, i Nordby (Samsø) i 1888 og i Østvendsyssel (Albæk Sogn) i 1894.[kilde mangler] Loven af 1828 bestemte også, at det på den tid anvendte patronym kunne anvendes som fremtidigt slægtsnavn. I så fald var det dog et krav, at endelsen skulle være "-sen" både for mænd og kvinder. Dette er oprindelsen til de mange danske sen-navne som Jensen og Hansen.[1]

Den nuværende danske navnelov, der trådte i kraft den 1. april 2006, åbnede igen mulighed for at bruge patronymer som efternavne. Ifølge denne lov kan et patronym dannes af enten faderens eller moderens fornavn efterfulgt af endelsen "-søn" eller "-datter"[2]. For eksempel Runessøn eller Runesøn, ligeledes med -datter.[3]

Se ogsåRediger

KilderRediger