Peder Hansen (politiker, 1800-1873)

dansk skolelærer, gårdejer og politiker (1800-1873)
For alternative betydninger, se Peder Hansen. (Se også artikler, som begynder med Peder Hansen)

Peder Hansen (født 18. maj 1800 i Ålum ved Randers, død 24. juli 1873) var en dansk skolelærer, gårdejer og politiker.[1]

Peder Hansen
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
26. februar 1853 – 1. december 1854
ForegåendeM.H. Rosenørn
Efterfulgt afM.P. Bruun
ValgkredsSønder Vinge-kredsen
Personlige detaljer
Født18. maj 1800
Død24. juli 1873 (73 år)
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Hansen var søn af en husmand og skrædder. Han blev medhjælper hos en købmand i Randers i 1821 hvor han sparede nok sammen til at kunne få en læreruddannelse på Lyngby Seminarium i Lyngby på Djursland 1825-1827. Han blev lærer i Sønder Vinge Sogn vest for Randers i 1828 og ejede også en gård fra 1838. Han var medlem af Sogneforstanderskabet 1842-1853.[1]

Han var medlem af Folketinget valgt i Viborg Amts 4. valgkreds (Sønder Vinge-kredsen) fra 26. februar 1853 til 1. december 1854. Han vandt ved folketingsvalget 26. februar 1853 over tidligere indenrigsminister M.H. Rosenørn som var valgt i kredsen i 1852, og blev genvalgt i maj 1853 men tabte ved næste valg i 1854 til fabriksejer M.P. Bruun.[1]

Hansen søgte forgæves igen at blive valgt til Folketinget ved valg i 1855, 1864 og 1866. Han stillede også op uden held til Den Grundlovgivende Rigsforsamling og til Rigsrådets Folketing i 1864 og 1865.[1]

Referencer

redigér
  1. ^ a b c d Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 201-202