Per Chr. Frost

dansk guitarist, bassist og producer (1954-2023)
(Omdirigeret fra Per Frost)
Ikke at forveksle med Peer Frost Johansson.

Per Christian Frost (født 30. oktober 1954 i Aarhus, død 5. marts 2023[1][2][3]) var en dansk guitarist, bassist og producer.

Per Chr. Frost
Per Chr. Frost med Gnags til turnestart i Tivoli Friheden, Aarhus 22. maj 2015.
Information
FødtPer Christian Frost
30. oktober 1954 Rediger på Wikidata
Aarhus, Danmark Rediger på Wikidata
Død5. marts 2023 (68 år) Rediger på Wikidata
Risskov, Danmark Rediger på Wikidata
StatsborgerDanmark Rediger på Wikidata
BopælRisskov Rediger på Wikidata
GenrePop, rock
BeskæftigelseGuitarist, bassist, producer
Medlem afGnags Rediger på Wikidata
Aktive år1974-2023
Associeret medGnags
Instrumenter
vokal, guitar
Eksterne henvisninger
www.per-chr-frost.dk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Per Frost var i perioden 1974 - 1997 guitarist og bassist i Gnags, og spillede sammen med bl.a. Sanne Salomonsen, Allan Olsen, Lis Sørensen, Blue Sun, Henning Stærk, Cowgirls, Hounddog All Stars, Elisabeth, Michael Falch, Thomas Helmig, Søs Fenger og Poul Krebs. Herefter etablerede han sig som leder af sit eget Band. Han medvirkede på over 180 danske pladealbums.[4] I 2015 vendte han tilbage til Gnags, som han indtil 2022 indspillede 3 albums med, ligesom han var medvirkende på flere turneer.[5]

Karriere

redigér

Allerede i skoletiden startede han et band, BeeKeepers, og efter en kort periode i et andet band, Viola, blev han medlem af Gnags.[5] I løbet af 1970'erne blev Gnags i stigende grad påvirket af reggae, og Peter A.G. Nielsen overlod nu rollen som basguitarist til Frost, som tilførte musikken en "rytmisk svingende hængebro over til reggae og andre genrer med sit dybt dansende elastiske basspil."[5]

Efter at have dannet sit eget band, indspillede han med dette 8 albums og var ofte på turne, senest i slutningen af 2022. Han var også aktiv som producer, bandt andre af albums med Michael Falch og Elisabeth.

Han blev inviteret til at spille sammen med B.B. King ved en koncert i Århus Kongrescenter 1997.[6]

Kapelmester ved flere større koncertevents, bl.a. Skanderborg Festivals 25 og 30 års jubilæums koncerter hhv. 2004 og 2009. The White Concert 2008, Horsens Forum, DR1/TV samt Aarhus Univeritets årsfestkoncerter, Musikhuset, Aarhus siden 2008. Siden 1996 var han lejlighedsvis timelærer på Rytmisk Musikkonservatorium, Aarhus / Aalborg.

I 2015 medvirkede Per Chr. Frost som guitarist og kapelmester i Gnags på gruppens Flashback turne. Herefter var han igen en del af bandet, samtidig med, at han turnerede med eget materiale.[5][2]

Han modtog Ken Gudman Prisen i 2005.[7]

Grammyvinder med Gnags 1990 og 1999.

Diskografi

redigér

Udgivelser i eget navn:

  • Ned ad gaden, 1978 (Genlyd Grammofon))
  • Old Friend's Back, 1990 (Genlyd Grammofon)
  • Breakin' Ice, 1995 (BMG)
  • Seasidesongs, 1998 (BMG)
  • Frost, 2007 (RecArt)
  • When The Time Is Right, 2011(RecArt)
  • Give It To Me (EP) 2013 (Egen udgivelse)
  • The Calling, 2018 (Genlyd / Sony Music Denmark)

Referencer

redigér
  1. ^ Gille, Anna Danielsen (6. marts 2023). "Gnags-guitarist er død". dr.dk. Hentet 6. marts 2023.
  2. ^ a b [1]Nekrolog:Gnags-guitaristen Per Christian Frost er død, Jyllands Posten Kultur 6. marts 2023, Jyllandsposten 6. marts 2023
  3. ^ jyllands-posten.dk hentet 7. marts 2023
  4. ^ wedomusic.dk Arkiveret 7. marts 2023 hos Wayback Machine hentet 7. marts 2023
  5. ^ a b c d Erik Jensen: Per Frost var maestroen, der tændte musikkens lyd, Nekrolog i Politiken, 7. marts 2023
  6. ^ gaffa.dk hentet 7. marts 2023
  7. ^ [2] Niels Jensen: Modtagere af danske litteraturpriser, hentet den 7. marts 2023

Eksterne henvisninger

redigér