Pernille Rosenkrantz-Theil
Pernille Rosenkrantz-Theil (født 17. januar 1977 i Skælskør) er en dansk politiker, der siden 15. december 2022 har været Social- og boligminister i Regeringen Mette Frederiksen II. Fra 2019 til 2022 var hun Danmarks børne- og undervisningsminister.[1] Rosenkrantz-Theil er folketingsmedlem for Socialdemokratiet, første gang valgt i 2011. Hun har tidligere været folketingsmedlem for Enhedslisten i 1999 (midlertidigt) samt fra 2001 til 2007. Herunder var hun ordfører på områderne finanspolitik, uddannelse, sundhed, ligestilling og kirkepolitik.[2]
Pernille Rosenkrantz-Theil | |
---|---|
Social- og boligminister | |
Nuværende | |
Overtaget embede 15. december 2022 | |
Del af | Regeringen Mette Frederiksen II |
Foregående |
Astrid Krag (social) Christian Rabjerg Madsen (bolig) |
Børne- og undervisningsminister | |
Embedsperiode 27. juni 2019 – 15. december 2022 | |
Foregående |
Mai Mercado (børn) Merete Riisager (undervisning) |
Efterfulgt af | Mattias Tesfaye |
Medlem af Folketinget | |
Nuværende | |
Overtaget embede 15. september 2011 | |
Valgkreds |
Fyns Storkreds (2011-2015) Sjællands Storkreds (2015-2019) Københavns Storkreds (fra 2019) |
Embedsperiode 20. november 2001 – 13. november 2007 | |
Valgkreds |
Fyns Amtskreds (2001-2005) Østre Storkreds (2005-2007) |
Personlige detaljer | |
Født |
17. januar 1977 (46 år) Skælskør |
Politisk parti |
Socialdemokratiet (fra 2008) Enhedslisten (til 2008) |
Links | |
Biografi på folketinget.dk ![]() | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
BaggrundRediger
Pernille Rosenkrantz-Theil er datter af skoleleder Jørgen Rosenkrantz-Theil og psykoterapeut Linda Rosenkrantz-Theil.[2]
Hun blev student fra Vestre Borgerdyd Gymnasium i 1995. I 1998 påbegyndte hun studier i statskundskab ved Københavns Universitet og studerede ved University of London i 1999. Hun fik sin bachelorgrad i 2004.[2]
Hun har arbejdet som vejleder ved den fri ungdomsuddannelse på Det Frie Gymnasium i 1996-97 samt kampagneleder for Operation Dagsværk i 1998-99. I 2001 arbejdede hun for Folkekirkens Nødhjælp, og i 2008-2011 var hun kommunikations- og strategikonsulent for Fag og Arbejde.[2]
Politisk karriereRediger
FolketingetRediger
Fra 1996 var hun medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og arbejdsudvalg. Hun blev opstillet som folketingskandidat i Østre Storkreds 1996–2001. Ved valget i 1998 blev hun 1. suppleant, og 20. april – 31. juli 1999 var hun midlertidigt folketingsmedlem. I 2001 blev hun valgt i Fyns Amtskreds, og hun sad i Folketinget fra 2001 til 13. november 2007,[2] efter at hun i marts samme år havde annonceret, at hun ikke ville genopstille til det følgende valg.[3]
Ved folketingsvalg 2011 var hun opstillet i Fyns Storkreds og blev indvalgt i Folketinget for Socialdemokraterne med et stemmetal på 32.337, heraf 16.919 personlige stemmer.
I 2013 skiftede Pernille Rosenkrantz-Theil valgkreds til Vordingborgkredsen.
DGS og aktionerneRediger
Det politiske engagement begyndte i gymnasietiden, hvor hun var bestyrelsesmedlem i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (1992–1995). I 1994 deltog hun i en protestaktion mod nedskæringer på uddannelsesområdet, hvor hun, sammen med to andre bestyrelsesmedlemmer, kastede levende dværghøns ned i folketingssalen fra tilhørerlogen. Hun blev dømt efter straffeloven for aktionen.[4]
Efter malingangrebet på Christiansborg i 2003, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) blev overfaldet og overhældt med rød maling som protest mod regeringens deltagelse i Irakkrigen, sagde hun, at hun lige så godt kunne have udført aktionen,[5] en udtalelse, hun undskyldte for i 2013.[6]
Fra Enhedslisten til SocialdemokratietRediger
I april 2008 meldte Pernille Rosenkrantz-Theil sig ud af Enhedslisten i protest mod partiets håndtering af opstillingen af den kontroversielle muslimske folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid.[7][8] Hun afviste at være på vej over i et nyt parti, men 3. december samme år kom det frem, at hun havde meldt sig ind i Socialdemokratiet.[9]
PopulærkulturRediger
Pernille Rosenkrantz-Theil var paneldeltager i det populære radioprogram Mads og Monopolet på DR's P3, hvor hun startede i februar 2004.[10][11][12]
BibliografiRediger
- En dollar om dagen (bidrag, 2001)
- Fra kamp til kultur (bidrag, 2004)
- Det betaler sig at investere i mennesker (bidrag, 2018)
ReferencerRediger
- ^ Müller, Thea Deleuran (27. juni 2019), Danmarks nye regering er nu på plads: Se hele Mette Frederiksens ministerhold her, DR, hentet 28. juni 2019
- ^ a b c d e Pernille Rosenkrantz-Theil på Folketingets hjemmeside
- ^ "Rosenkrantz-Theil genopstiller ikke". Berlingske. 5. marts 2007.
- ^ "Pernille Rosenkrantz-Theil er tilbage; reference til dom sidst i artiklen".
- ^ "MFer støtter maling mod Fogh".
- ^ Sokoler, Alexander (18. marts 2013). "Nu undskylder Rosenkrantz maling-aktion på Fogh". Jyllands-Posten. Hentet 17. juli 2022.
- ^ Stemmesluger melder sig ud af Enhedslisten – dr.dk/Nyheder/Politik
- ^ Udmeldelse af Enhedslisten – Pernille Rosenkrantz-Theils weblog
- ^ Ritzau-telegram (3. december 2008). "Rosenkrantz-Theil er blevet socialdemokrat" – via Berlingske.
- ^ "'Mads & Monopolet'-kolleger giver Pind gode karriereråd". nyheder.tv2.dk. 2. maj 2018. Hentet 21. juli 2022.
- ^ "Pernille Rosenkrantz-Theil debuterede i Monopolet i slutningen af februar 2004. Lige siden har hun været fast spiller på vores A-hold. Modig, kontant, sjov, lynende begavet, omfavnet af de andre og altid godt selskab. I dag udnævnt til Børne- og undervisningsminister…stort tillykke Pernille💪🔥⭐️ Ses i radioen! //Mads". Facebook-opslag.
- ^ Lho Hansen, Helle (16. april 2021). "Nu har monopolisterne valgt side". B.T. Hentet 21. juli 2022.
Eksterne henvisningerRediger
- Pernille Rosenkrantz-Theils blog Arkiveret 5. september 2010 hos Wayback Machine
- Gammelt portrætfoto
Artiklen om politikeren Pernille Rosenkrantz-Theil kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |