Peter Nicolai Damm
Peter Nicolai Damm (født 10. april 1839 på Gyldensteen på Fyn, død 14. juli 1918 i Skodsborg) var en dansk overretssagfører og bankdirektør.
Peter Nicolai Damm | |
---|---|
Født | 10. juli 1839 Gyldensteen, Danmark |
Død | 14. juli 1918 Skodsborg, Danmark |
Gravsted | Frederiksberg Ældre Kirkegård |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | overretssagfører, bankdirektør |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Damm var søn af skovrider Leopold August Damm og Frederikke Hedevig Utcke. Han blev cand. jur. i 1862, hvorefter han fik ansættelse hos højesteretsadvokat C. Liebe. I 1867 blev han ansat som sekretær i Privatbanken, og i 1870 blev han udnævnt til tredje direktør.[1]
Da banken kom i problemer i 1874, grundet kursfald i aktiebeholdningen, lykkedes det Damm at ride stormen af. Det indbragte ham påskønnelse fra Tietgen, men i længden kunne de to finansmænd ikke arbejde sammen.[1]
Da to af direktørsposterne i Kjøbenhavns Handelsbank blev ledige blev Damm, den 1. oktober 1888 ansat som førstedirektør, en post han beklædte til sin død. Som bankmand var han selvstændig men forsiktig og blev særlig i årene før bankkrisen 1908 og i begyndelsen af 1. verdenskrig opfattet som pessimist.[1]
Damm blev gift med Anne Birgitte Cathrine Jensine Cornelia Bülow den 20. december 1864. Han blev udnævnt til etatsråd i 1892 og til gehejmeetatsråd i 1909.[1] Han er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.[2]
Damm er afbildet på P. S. Krøyers maleri Fra Københavns Børs.[1]
Referencer
redigér- ^ a b c d e Gejl, Ib; Vestberg, Jens. "P.N. Damm". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 3. september 2024.
- ^ Peter Nicolai Damm på gravsted.dk