Peter Outzen Boisen (præst)
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
Peter Outzen Boisen (født 1815 i Vesterborg; død 21. august 1862) var en dansk asylbestyrer og præst, søn af biskop Peter Outzen Boisen.[1]
| Peter Outzen Boisen | |
|---|---|
| Født | 22. juni 1815  Vesterborg, Danmark |
| Død | 21. august 1862 (47 år) København, Danmark |
| Gravsted | Holmens Kirkegård |
| Far | Peter Outzen Boisen |
| Søskende | L.N. Boisen, Boie Boisen, Frederik Engelhardt Boisen |
| Ægtefælle | Meta Grundtvig (1847-1862) |
| Barn | Elisabeth Boisen |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Vestre Borgerdydskole (til 1834) |
| Beskæftigelse | Præst |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ikke at forveksle med sin far, biskop Peter Outzen Boisen.
Boisen blev student 1834 og to år efter lærer ved den senere dronning Caroline Amalies asyl; 1841, da han tog teologisk attestats, blev han tillige lærer ved dronningens asylskole, og til disse stiftelser, hvis opgave var, især ved bibelsk og fædrelandsk fortælling og sang, at danne gode og glade mennesker, var han knyttet hele sit følgendeliv, fra 1851 som deres bestyrer.
Siden 1848 forestod han enkedronning Caroline Amalies uddeling af milde gaver. Fra sin ungdom af så han med beundring og kærlighed op til N.F.S. Grundtvig; 1847 ægtede han dennes datter, Meta Cathrine Marie Bang Grundtvig[2], og 1854 blev han hans kapellan ved Vartov.
Boisen var børnenes og de fattiges præst, og han holdt i mange år søndagsskole i København, efter at denne virksomhed, støttet af prinsesse Caroline Amalies levende interesse for sagen, midt i trediverne først var begyndt af de teologiske kandidater Gustav Schaarup, Peter Rørdam og J.H. Paulli. For det navnlig i fyrrerne blomstrende Danske Samfund var Boisen – ikke mindst ved sin sang – i en række år en hovedstøtte, og da den første slesvigske krig så mægtigt greb og løftede sindene, bragte hans levende fædrelandsfølelse ham til at samle og udgive Nye og gamle Viser af og for danske Folk[3] (1849), der vandt en vid udbredelse og oplevede mange oplag. Også de af ham samlede Bibelske og kirkehistoriske Salmer og Sange for Skole (1853) blev modtaget med bifald.
Referencer
redigér- ^ Faderen med samme navn: biskop Peter Outzen Boisen, 1762-1831 − Opslag i DBL, billede af faderen.
- ^ Oplysninger om Meta Cathrine Marie Bang Grundtvig
- ^ Se "Fokus"-side fra Det Kongelige Bibliotek — Ifølge Schiørring, III, s. 13 kendt som "Den blå sangbog" efter farven på omslaget; forgængeren var Viser og Sange for danske Samfund fra 1840, der var den vigtigste i 1840'erne og blev en forløber for Højskolesangbogen som efter flere mellemled så dagen lys i 1888. Foreningen Danske Samfund var stiftet 1839 med Grundtvig som formand. (Schiørring, III, s. 12)
Litteratur
redigér- Nils Schiørring: Musikkens historie i Danmark, III, s 12f
- Karl Clausen: Dansk folkesang gennem 150 år, 1958, især fra side 171, hvor Nye og gamle Viser af og for danske Folk betegnes som den vigtigste sangbog i tiden mellem de to krige 1848 og 1864, præget af Treårskrigens sejrsstemning og Grundtvigs folkelige budskab. "Sangbogen skulde i Grundtvigs ånd vidne om den danske sag i nutiden" (s. 171)
- Litteratur anvendt af Rørdam i DBL: Thomas Hansen Erslew: Forfatterlexicon
Eksterne henvisninger
redigér- Peter Outzen Boisen på gravsted.dk
- "En 150 år gammel melodibog", en fyldig "fokus"-side fra Det Kongelige Bibliotek om melodibogen til Nye og gamle Viser af og for danske Folk
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af kirkehistoriker H.F. Rørdam i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 2. bind, side 484, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
 | Spire Denne religionsrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |