Pjotr Ilitj Tjajkovskij

russisk komponist
(Omdirigeret fra Peter Tjajkovskij)

Pjotr Ilítj Tjajkovskij (russisk: Пётр Ильи́ч Чайко́вский, tr. Pjotr Ilítj Tjajkóvskij, født 7. maj 1840, Votkinsk, død 6. november 1893, Sankt Petersborg) var en russisk, nationalromantisk komponist. Tjajkovskij komponerede både orkestermusik, operaer, balletmusik og kammermusik af varig kvalitet.

Pjotr Ilítj Tjajkovskij
Porträt des Komponisten Pjotr I. Tschaikowski (1840-1893).jpg
Information
Født 25. april 1840Rediger på Wikidata
Votkinsk, Vjatka guvernement
Død 6. november 1893 (53 år)Rediger på Wikidata
Sankt Petersborg
Dødsmåde Naturlige årsagerRediger på Wikidata
Dødsårsag KoleraRediger på Wikidata
Gravsted Tikhvinskoje kirkegårdRediger på Wikidata
Statsborger Det Russiske KejserrigeRediger på Wikidata
Sprog RussiskRediger på Wikidata
Genre Opera, ballet, klassisk musik med flereRediger på Wikidata
Beskæftigelse Pædagog, musikkritiker, dirigent, musikpædagog, selvbiograf, dagbogsskribent, koreograf, skribent, komponist, pianist med flereRediger på Wikidata
Aktive år 1861-1893[1]
Påvirket af Nikolaj Rubinstein & Anton Rubinstein[2]
Wolfgang Amadeus Mozart[3]
Har påvirket York Bowen
Instrumenter
KlaverRediger på Wikidata
Kendte værker
Klaverkoncert nr. 1
Nøddeknækkeren
Svanesøen
1812-ouverturen
Symfoni nr. 6
Signatur
Tchaikovsky Signature.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Hans mest kendte værker er de tre sidste symfonier (4, 5 og 6), balletterne Svanesøen, Nøddeknækkeren og Tornerose, 1. klaverkoncert og violinkoncerten, samt de mindre orkesterværker Slavisk March, 1812-ouverturen, Francesca da Rimini, Italiensk Capriccio og Shakespeare-ouverturerne Romeo og Julie, Hamlet og Stormen. Samt operaerne Spar Dame og Jevgenij Onegin.

Stilistisk spænder hans musik fra de usædvanligt følelsesladede og dramatiske symfonier til den lette og indsmigrende balletmusik.[kilde mangler]

Tjajkovskij talte som seksårig russisk, fransk og tysk.[4] Efter råd fra faderen valgte han jurastudiet, men da konservatoriet i Sankt Petersborg åbnede, kvittede han jobbet i justitsministeriet og begyndte at studere komposition hos den europæiskinspirerede Anton Rubinstein. Tjajkovskij udviklede sin helt egen stil – langt fra den russisk-nationalistiske gruppe De mægtige fem, men alligevel klart inspireret af den russiske folkemusik. "Den dystre russer" levede et ulykkeligt og ensomt liv. Han prøvede at udfylde tomheden ved rejser, men når han var i Europa længtes han efter Rusland, og i Rusland længtes han efter Europa.

Tjajkovskijs livsopfattelse er udtrykt i programmet for 1. sats af 4. symfoni (Skæbnesymfonien): En brutal og gennemtrængende skæbne (ledemotiv) fører til mismod og klage (hovedtema), hvorefter det drømmende sidetema luller os ind i en triumferende glæde, som så igen bliver afbrudt af skæbnetemaet.

Tjajkovskij som ung i 1874

Liv og gerningRediger

BarndomRediger

Tjajkovskijs fader, Ilja Petrovitsj, var ukrainsk mineingeniør, hans moder Aleksandra Andrejevna d'Assier nedstammede fra en meget musikalsk fransk familie. Hun var faderens anden hustru. Tjajkovskij voksede op som den næstældste af seks søskende i den lille by Votkinsk ved Uralbjergene. Der var ingen skole, men takket være forældrenes velstand fik Tjajkovskij fra han var fire år gammel en fransk guvernante, som tog sig af hans undervisning. Han blev snart guvernantens favorit; hun sagde, at hun aldrig havde "truffet et ædlere barn". Tjajkovskij på sin side kaldte hende en helgen. Som voksen ville han tilgodese hende med en pension, hvilket hun afslog, men han besøgte hende i Montbéliard i Alsace, hvor hun kom fra.[5]

Moderens dødRediger

Tjajkovskij viste sig tidligt som musikalsk begavet og fik klaverundervisning i femårsalderen. Familien flyttede til Sankt Petersborg i 1848, da faderen fik arbejde der, og sønnen blev sendt på en skole, som skulle forberede ham på et liv i embedsstanden. Da han var 14 år gammel, døde hans mor af kolera. De havde stået hinanden nær, og han kom sig aldrig over tabet.

MusikkarriereRediger

19 år gammel begyndte Tjajkovskij i justitsministeriet, men mistrivedes usigeligt og dyrkede musikken i fritiden. I 1862 åbnede musikkonservatoriet i Sankt Petersborg med Anton Rubinstein som leder. Fra 1863 begyndte Tjajkovskij som heltidsstudent, og da Antons broder, Nikolaj Rubinstein, åbnede musikkonservatoriet i Moskva i 1866, fik Tjajkovskij straks en stilling som professor i musikteori frem til cirka 1878. Han fik en god ven både i Nikolai, som han delte lejlighed med, og i Pjotr Jugenson, som blev hans udgiver. Han gav sig nu i kast med at komponere sin 1.symfoni, men kunne ikke styre sit alkoholforbrug og endte med at få nervesammenbrud. Efter rekonvalesens gjorde han symfonien (senere kaldet "Vinterdrømme") færdig, men Anton Rubinstein syntes så dårligt om den, at han ikke ville opføre den.

ÆgteskabetRediger

 
Tjajkovskij med hustruen Antonina Miliukova

Tjajkovskijs homoseksualitet gjorde ham til et ensomt menneske som flygtede ind i arbejdet. 36 år gammel besluttede han at gifte sig "med hvem det måtte være", som han skrev til sine brødre.[6] Han giftede sig med Antonina Miljukova, en tidligere student ved konservatoriet, som var syg og tilbragte de sidste 20 år af sit liv på sindssygehus. Hun accepterede et ægteskab, hvor han understregede, at han ikke kunne tilbyde andet end "sympati og taknemmelighed", og brylluppet blev holdt i al hast den 18. juli 1877. Kort efter fortrød Tjajkovskij. Han forsøgte at begå selvmord i Moskva-floden, men det mislykkedes, og han tog til sin broder i Sankt Petersborg, hvor han fik nervesammenbrud. Efter seks ugers ægteskab blev Tjajkovskij og Miljukova separeret. De så aldrig hinanden siden. Tjajkovskij drog til Genèverekonvalesens.

Forbindelsen med Nadesjda von MeckRediger

En langt mere indflydelsesrig kvinde i Tjajkovskijs liv var en rig enke, Nadesjda von Meck (1831-1894), som han korresponderede med fra 1877 til 1890. Hun insisterede på, at de aldrig skulle mødes (det siges, at det var Tjajkovskijs ønske, af frygt for at hans seksuelle tilbøjelighed skulle afsløres på en tid, hvor homofili indebar tortur og dødsstraf i Rusland). Ud over at give ham en årlig støtte på 6.000 rubler udtrykte hun interesse for hans musikalske karriere og beundring for hans musik. Hun stoppede muligvis sin støtte, da hun fandt ud af hans seksuelle tilbøjelighed. Det er muligt, at Nadesjda planlagde at gifte en af sine døtre med Tjajkovskij. Hun havde tidligere forsøgt at gifte en af dem med Claude Debussy, som kortvarigt boede i Rusland og var lærer for familien. Hun kan også have været præget af en tuberkulose, som førte til, at hun døde to måneder efter Tjajkovskij.[6]

DødRediger

Blot ni dage efter den første opførelse af hans sjette symfoni, Pathétique, i 1893, døde Tjajkovskij. Der er spekuleret i, at han begik selvmord. Den nøjagtige dødsårsag og omstændighederne er ukendte.[kilde mangler] Det har været hævdet, at det var kolera, efter at han med vilje drak inficeret vand, selv om arsenikforgiftning er mere sandsynlig.[kilde mangler] En påstand er, at en gruppe af hans tidligere klassekamerater to dage før hans død havde mødtes og krævet, at han skulle begå selvmord for at undgå en skandale på baggrund af hans påståede forhold til en nevø af et medlem af det russiske aristokrati.[7] Tjajkovskij blev begravet på Tikhvin kirkegården ved Aleksandr-Nevskij klosteret i Sankt Petersborg.

NoterRediger

  1. ^ Pyotr Ilich Tchaikovsky - Classical Archives
  2. ^ Peter Tchaikovsky
  3. ^ Pyotr Ilyich Tchaikovsky: Profile of the Great Composer
  4. ^ Wiley, Tchaikovsky, 6.
  5. ^ Diana Loos: Tsjajkovskij, Verlag Das Beste GmbH, Stuttgart
  6. ^ a b Diana Loos: Tsjajkovskij
  7. ^ Porcelainsdrengen Tjaikovski, der skrev bøssernes symfoni. I: Michael Rütz: Berømte bøsser. Forlaget Falkenlöwe 1998. ISBN 87-984393-2-4.

Eksterne henvisningerRediger