Pjotr Ilitj Tjajkovskij

russisk komponist (1840-1893)
(Omdirigeret fra Peter Tjajkovskij)

Pjotr Ilítj Tjajkovskij (russisk: Пётр Ильи́ч Чайко́вский, tr. Pjotr Iljítj Tjajkóvskij, født 7. maj 1840, Votkinsk (russisk: Воткинск), død 6. november 1893, Sankt Petersborg) var en russisk, nationalromantisk komponist. Tjajkovskij komponerede både orkestermusik, operaer, balletmusik og kammermusik af varig kvalitet.

Pjotr Iljítj Tjajkovskij
Information
Født25. april 1840 Rediger på Wikidata
Votkinsk, Vjatka guvernement
Død25. oktober 1893 (53 år) Rediger på Wikidata
Sankt Petersborg
DødsmådeNaturlige årsager Rediger på Wikidata
DødsårsagKolera Rediger på Wikidata
GravstedTikhvinskoje kirkegård Rediger på Wikidata
StatsborgerDet Russiske Kejserrige Rediger på Wikidata
BopælAlapajevsk, Votkinsk, Klin, Clarens, Firenze, Rom, Europa, Moskva, Sankt Petersborg Rediger på Wikidata
FarIlja Petrovitj Tjajkovskij Rediger på Wikidata
MorAleksandra Tjajkovskij Rediger på Wikidata
SøskendeAnatol Tjajkovskij,
Modest Tjajkovskij,
Ippolit Iljitsj Tsjajkovskij,
Aleksandra Davydov Rediger på Wikidata
ÆgtefælleAntonina Miljukova (1877-1877) Rediger på Wikidata
SprogFransk, tysk, russisk Rediger på Wikidata
GenreOpera, romantikkens musik, ballet med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseMusikkritiker, dirigent, musikpædagog, universitetsunderviser, selvbiograf, dagbogsskribent, koreograf, oversætter, komponist, pianist med flere Rediger på Wikidata
Aktive år1861-1893[1]
Påvirket afNikolaj Rubinstein & Anton Rubinstein[2]
Wolfgang Amadeus Mozart[3]
Har påvirketYork Bowen
Instrumenter
Klaver Rediger på Wikidata
Kendte værker
Klaverkoncert nr. 1
Nøddeknækkeren
Svanesøen
1812-ouverturen
Symfoni nr. 6
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Hans mest kendte værker er de tre sidste symfonier (4, 5 og 6), balletterne Svanesøen, Nøddeknækkeren og Tornerose, 1. klaverkoncert og violinkoncerten, samt de mindre orkesterværker Slavisk March, 1812-ouverturen, Francesca da Rimini, Italiensk Capriccio og Shakespeare-ouverturerne Romeo og Julie, Hamlet og Stormen. Han skrev operaer, hvoraf Spar Dame og Eugen Onegin er de mest kendte.

Stilistisk spænder hans musik fra de usædvanligt følelsesladede og dramatiske symfonier til den lette og indsmigrende balletmusik.[kilde mangler]

Vals i fis-mol. Fra Twelve Pieces for piano, Op. 40, No. 9, en digitalindspelning af Kevin MacLeod
Romeo og Juliaovertyren. Indspillet af Skidmore College Orchestra, fraMusopen.
1812 Overturen'. Indspillet af Skidmore College Orchestra, fra Musopen.

Tjajkovskij talte som seksårig russisk, fransk og tysk.[4] Efter råd fra faderen valgte han jurastudiet, men da konservatoriet i Sankt Petersborg åbnede, kvittede han jobbet i justitsministeriet og begyndte at studere komposition hos den europæisk inspirerede Anton Rubinstein. Tjajkovskij udviklede sin helt egen stil – langt fra den russisk-nationalistiske gruppe De mægtige fem, men alligevel klart inspireret af den russiske folkemusik. "Den dystre russer" levede et ulykkeligt og ensomt liv. Han prøvede at udfylde tomheden ved rejser, men når han var i Europa længtes han efter Rusland, og i Rusland længtes han efter Europa.

Tjajkovskijs livsopfattelse er udtrykt i programmet for 1. sats af 4. symfoni (Skæbnesymfonien): En brutal og gennemtrængende skæbne (ledemotiv) fører til mismod og klage (hovedtema), hvorefter det drømmende sidetema luller os ind i en triumferende glæde, som så igen bliver afbrudt af skæbnetemaet.

Liv og gerning redigér

Barndom redigér

Tjajkovskijs fader, Ilja Petrovitj, var mineingeniør, hans moder Aleksandra Andrejevna d'Assier nedstammede fra en meget musikalsk fransk familie. Hun var faderens anden hustru. Tjajkovskij voksede op som den næstældste af seks søskende i den lille by Votkinsk ved Uralbjergene. Der var ingen skole, men takket være forældrenes velstand fik Tjajkovskij fra han var fire år gammel en fransk guvernante, som tog sig af hans undervisning. Han blev snart guvernantens favorit; hun sagde, at hun aldrig havde "truffet et ædlere barn". Tjajkovskij på sin side kaldte hende en helgen. Som voksen ville han tilgodese hende med en pension, hvilket hun afslog, men han besøgte hende i Montbéliard i Alsace, hvor hun kom fra.[5]

Moderens død redigér

Tjajkovskij viste sig tidligt som musikalsk begavet og fik klaverundervisning i femårsalderen. Familien flyttede til Sankt Petersborg i 1848, da faderen fik arbejde der, og sønnen blev sendt på en skole, som skulle forberede ham på et liv i embedsstanden. Da han var 14 år gammel, døde hans mor af kolera. De havde stået hinanden nær, og han kom sig aldrig over tabet.

Musikkarriere redigér

19 år gammel begyndte Tjajkovskij i justitsministeriet, men mistrivedes usigeligt og dyrkede musikken i fritiden. I 1862 åbnede musikkonservatoriet i Sankt Petersborg med Anton Rubinstein som leder. Fra 1863 begyndte Tjajkovskij som heltidsstudent, og da Antons broder, Nikolaj Rubinstein, åbnede musikkonservatoriet i Moskva i 1866, fik Tjajkovskij straks en stilling som professor i musikteori frem til cirka 1878. Han fik en god ven både i Nikolaj, som han delte lejlighed med, og i Pjotr Jurgenson (russisk: Пётр Иванович Юргенсон), som blev hans udgiver. Han gav sig nu i kast med at komponere sin 1.symfoni, men kunne ikke styre sit alkoholforbrug og endte med at få nervesammenbrud. Efter rekonvalescens gjorde han symfonien (senere kaldet "Vinterdrømme") færdig, men Anton Rubinstein syntes så dårligt om den, at han ikke ville opføre den.

Ægteskabet redigér

Tjajkovskijs homoseksualitet gjorde ham til et ensomt menneske som flygtede ind i arbejdet. 36 år gammel besluttede han at gifte sig "med hvem det måtte være", som han skrev til sine brødre.[6] Han giftede sig med Antonina Miljukova (russisk: Антонина Ивановна Милюкова), en tidligere student ved konservatoriet, som var syg og tilbragte de sidste 20 år af sit liv på sindssygehus. Hun accepterede et ægteskab, hvor han understregede, at han ikke kunne tilbyde andet end "sympati og taknemmelighed", og brylluppet blev holdt i al hast den 18. juli 1877. Kort efter fortrød Tjajkovskij. Han forsøgte at begå selvmord i Moskva-floden, men det mislykkedes, og han tog til sin broder i Sankt Petersborg, hvor han fik nervesammenbrud. Efter seks ugers ægteskab blev Tjajkovskij og Miljukova separeret. De så aldrig hinanden siden. Tjajkovskij drog til Genèverekonvalescens.

Forbindelsen med Nadesjda von Meck redigér

En langt mere indflydelsesrig kvinde i Tjajkovskijs liv var en rig enke, Nadesjda von Meck (russisk: Надежда Филаретовна Фон Мекк), (1831-1894), som han korresponderede med fra 1877 til 1890. Hun insisterede på, at de aldrig skulle mødes (det siges, at det var Tjajkovskijs ønske, af frygt for at hans seksuelle tilbøjelighed skulle afsløres på en tid, hvor homofili indebar tortur og dødsstraf i Rusland). Ud over at give ham en årlig støtte på 6.000 rubler udtrykte hun interesse for hans musikalske karriere og beundring for hans musik. Hun stoppede muligvis sin støtte, da hun fandt ud af hans seksuelle tilbøjelighed. Det er muligt, at Nadesjda planlagde at gifte en af sine døtre med Tjajkovskij. Hun havde tidligere forsøgt at gifte en af dem med Claude Debussy, som kortvarigt boede i Rusland og var lærer for familien. Hun kan også have været præget af en tuberkulose, som førte til, at hun døde to måneder efter Tjajkovskij.[6]

Død redigér

Blot ni dage efter Tjajkovskij dirigerede uropførelsen af sin sjette symfoni, Pathétique, i 1893, døde han. Der er spekuleret i, at han begik selvmord. Den nøjagtige dødsårsag og omstændighederne er ukendte.[kilde mangler] Det har været hævdet, at det var kolera, efter at han med vilje drak inficeret vand, selv om arsenikforgiftning er mere sandsynlig.[kilde mangler] En påstand er, at en gruppe af hans tidligere klassekamerater to dage før hans død havde mødtes og krævet, at han skulle begå selvmord for at undgå en skandale på baggrund af hans påståede forhold til en nevø af et medlem af det russiske aristokrati.[7] Tjajkovskij blev begravet på Tikhvin kirkegården ved Aleksandr-Nevskij klosteret i Sankt Petersborg.

Referencer redigér

  1. ^ Pyotr Ilich Tchaikovsky - Classical Archives
  2. ^ Peter Tchaikovsky
  3. ^ Pyotr Ilyich Tchaikovsky: Profile of the Great Composer
  4. ^ Wiley, Tchaikovsky, 6.
  5. ^ Diana Loos: Tsjajkovskij, Verlag Das Beste GmbH, Stuttgart
  6. ^ a b Diana Loos: Tsjajkovskij
  7. ^ Porcelainsdrengen Tjaikovski, der skrev bøssernes symfoni. I: Michael Rütz: Berømte bøsser. Forlaget Falkenlöwe 1998. ISBN 87-984393-2-4.

Se også redigér

Eksterne henvisninger redigér