Pierre Corneille

fransk dramatiker (1606-1684)

Pierre Corneille (født 6. juni 1606 i Rouen, død 1. oktober 1684 i Paris) var en fransk dramatiker. Han regnes som ophavsmanden til den klassiske franske tragedie. Hans måske mest fremstående værk er dramaet Le Cid fra 1636.

Pierre Corneille

Personlig information
Født 6. juni 1606 Rediger på Wikidata
Rouen, Frankrig Rediger på Wikidata
Død 1. oktober 1684 (78 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Gravsted église Saint-Marcoul de Monceaux-l'Abbaye Rediger på Wikidata
Søskende Antoine Corneille,
Thomas Corneille Rediger på Wikidata
Ægtefælle Marie de Lampérière Rediger på Wikidata
Barn Pierre Corneille Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted lycée Pierre-Corneille Rediger på Wikidata
Medlem af Académie française (1647-1684) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Juridisk digter, dramatiker, oversætter, forfatter, digter Rediger på Wikidata
Fagområde Litteratur Rediger på Wikidata
Kendte værker Le Cid Rediger på Wikidata
Genre Tragikomedie, komedie, tragedie Rediger på Wikidata
Bevægelse Nyklassicisme Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Corneille var jurist og arbejdede som embedsmand i Rouen til 1662, da han flyttede til Paris. I 1647 blev han medlem af Académie française.

Han begyndte som dramatiker med en serie komedier; den første, Melite blev opført i 1629. I valg af temaer skiller han sig ikke særligt fra sine forgængere, men udmærker sig frem for dem med en mere sindrigt spundet intrige.

Han var inspireret af spansk dramatisk litteratur. Hans drama Le Cid fra 1636 er inspireret af et værk af Guillén de Castro, og blev epokegørende for udviklingen af det franske drama. Det blev godt modtaget af publikum, men blev mødt af en vis kritik fra det nyligt (1635) stiftede Académie française. I årene som fulgte skrev Corneille det ene mesterværk efter det andet: tragedierne Horace (1639), Cinna (samme år) og Polyeucte (1640) samt komedien Le menteur (1642).

Litteratur redigér

  • Ebbe Spang-Hanssen, Corneilles livsfilosofi, 1964. (Studier fra sprog- og oldtidsforskning, 255).
  • Valdemar Vedel, Corneille og hans Samtid. Gyldendals Boghandel/Nordisk Forlag, København 1927

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne franske forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.