Indskibningen til Kithira

maleri af Jean-Antoine Watteau
(Omdirigeret fra Pilgrimsfærd til Kithira)

Indskibningen til Kithira (også 'Pilgrimsfærd til Kithira' fra fransk: Pèlerinage à l'île de Cythère) er titlen på tre malerier af den franske maler Jean-Antoine Watteau, udført 1710-18. Den ældste og mindste version blev udført i 1710 og befinder sig i Städel, Frankfurt am Main. Syv år senere udførte han endnu en version, som sandsynligvis er den bedst kendte. Den version er nu i Louvre i Paris og er fra 1717 som et sent arbejde til brug for optagelse på Académie royale de peinture et de sculpture (Det kongelige akademi for maleri og skulptur i Paris). Den yngste og største version fra 1717/18 befinder sig på Schloss Charlottenburg i Berlin.

Jean-Antoine Watteau:
Indskibningen til Kithira

(maleriserie 1710-18)
WP Watteau Kythera Frankfurt.jpg
Pèlerinage à l'île de Cythère
Antoine Watteau 1710
Oliemaleri
43 × 53 cm
Städel , Frankfurt am Main

L'Embarquement pour Cythere, by Antoine Watteau, from C2RMF retouched.jpg
Pèlerinage à l'île de Cythère
Antoine Watteau 1717
Oliemaleri
129 × 194 cm
Louvre[note 1] , Paris

Watteau-Kythera.jpg
Pèlerinage à l'île de Cythère
Antoine Watteau 1718
Oliemaleri
130 × 192 cm
Schloss Charlottenburg , Berlin

Med disse såkaldte "Fêtes galantes"-malerier[note 2] skabte Watteau en ny genre, hvor Rubens og især hans maleri 'Kærlighedshaven' var forbillede ('Garden of Love, 'El jardín del Amor', 'Liebesgarten'). Watteau grundlagde imidlertid en tradition eller genre for fremstiling af socialt samvær i landskabelige omgivelser, der var indflydelsesrig frem til impressionisterne.

BilledbeskrivelseRediger

Alle tre malerier viser et fornemt selskab af unge mennesker samlet på en scene ved en bred. De ser ud til at vente; der er ingen tydelig fælles handling. Watteau har muligvis hentet inspiration til denne scene fra komedien Les Trois Cousines ('De tre kusiner') af den franske dramatiker Dancourt − Florent Carton de Dancourt, 1661-1725 − som havde premiere 1700 i Paris[note 3].
De vers billedet henviser til er:

Vers fra komedien Les Trois Cousines af Florent Dancourt
Fransk Forsøg på dansk Tysk

Venez à l’île de Cythère
En pèlerinage avec nous
Jeune fille n’en revient guère
Ou sans amant ou sans époux.[1]

Kom til øen Kithira
På pilgrimsfærd med os
Ung pige kommer næppe tilbage
Uden kæreste eller ægtefælle

Kommt zu der Insel Kythere,
Der Pilgerfahrt schließt euch an.
Ein Mädchen kommt zurück schwere,
Sei's ohne Freund oder ohne Mann;
Man macht dort die größte Affäre
Aus zärtlichstem Amusement.[2]

I den ældste version fra omkring 1710 står tre unge kvinder i midten i skinnende kjoler med sænkede blikke. Den midterste forsøger at trække de andre med sig hen til skibet, og støttes heri af en ung mand. Bryllupsguden Hymenaios, der bærer en fakkel i venstre hånd, svæver i himlen. I venstre halvdel af billedet afventer eroter det høviske selskab. I billedets forgrund står et par med ryggen til beskueren. Manden viser med en indbydende gestus hen til skibet til venstre og ser ud til at opfordre gruppen af unge kvinder, der stadig er tilbageholdende, til at bevæge sig derhen.

De to versioner der nu befinder sig i Paris (1717) og Berlin (1718) er ret ens. I midten af billedet ses i gullig kjole en kvinde der ser sig længselsfuldt tilbage, mens hendes ledsager opfordrer hende til opbrud og gå ombord i det ventende skib. Begge malerier viser i højre side en statue af kærlighedgudinden Venus i en let hævet lund. I Paris-versionen er den rosenomkransede statue stiv og lige. I Berlin-versionen væver eroter en rosenkrans omkring statuen, som her er mere udtryksfuld. Denne statue er næsten identisk med den på Antoine Watteaus maleri Fêtes galantes fra 1717.

I baggrunden på alle tre malerier − undertiden kun meget svagt angivet − ligger øen Kithira, en græsk ø ud for den sydøstlige spids af Peloponnes. Det er det sted, hvorom det siges at Venus steg frem af havets skum, blæst op af bølgerne af vindens gud Zefyr. Netop på dette sted har mange kærligspar samlet sig.

BaggrundRediger

Øen Kithira regnedes i 1700-tallet for et område for kærlighed, langt fra alle konflikter. Watteau havde arbejdet med emnet i lang tid og havde indsendt et medlemsstykke Pèlerinage à l'île de Cythère ('Pilgrimsfærd til øen Kithira') til Akademiet i Paris. Det er omstridt, hvorvidt det der skildres er rejsen derhen eller måske en afsked med øen.[1][note 1] For en sådan tolkning taler kvinden midt i billedet med det længelsfuldt bagudvendte hoved.

Norbert Elias har i sit essay Watteaus Pilgerfahrt zur Insel der Liebe ('Watteaus pilgrimsfærd til kærlighedsøen') behandlet maleriets genesis, og billedet inspirerede den franske komponist Francis Poulenc til at komponere en 'valse musette' med samme navn[note 4]. En eksplicit henvisning til kærlighedsøen og det uforstyrrede samvær dér findes hos Auguste Renoir.[3]

Noter og referencerRediger

Artiklen er en oversættelse af den tilsvarende tyske i denne version fra 7. oktober 2018

Noter tilkommet under og efter oversættelsen
  1. ^ a b 'Pélerinage à l'île de Cythère' hos Louvre.fr − Her stilles spørgsmålet om selskabet er ved at indskibe sig til øen eller måske på vej derfra
  2. ^ Om 'Fête galante' ('kærlighedsfest') af Per Jonas Storsve i Den Store Danske
      Om det billede Watteau indsendte til Akademiet: "... og i den Titel, som Akademiet hædrede ham med ved Antagelsen af dette Maleri, »de galante Festers Maler« ..." (fra Salmonsen) − Samme oplysning hos Louvre.fr : 'Pélerinage à l'île de Cythère'
  3. ^ "Watteau’s Cythera" hos Britannica.com : "... According to one hypothesis, the theme was suggested to Watteau by a prose play, Les Trois Cousines (1700), by Florent Dancourt ..." (Dansk resumé: 'Ifølge en hypotese blev temaet foreslået Watteau fra et prosastykke Les Trois Cousines (1700) af Florent Dancourt')
  4. ^ Poulenc: L’embarquement pour Cythère, 'valse musette' for to pianoer fra 1951, FP 150"Musette (Walzer)" (tysk)
Referencer fra det tyske forlæg
  1. ^ a b Pèlerinage à l’île de Cythère, dit L’Embarquement pour Cythère fra Histoire-image.org : "...Le sujet de l’œuvre d’Antoine Watteau a longtemps fait débat. On se demande en effet si les couples amoureux embarquent pour l’île de Cythère ou s’ils en reviennent. Le peintre s’est probablement inspiré d’une comédie à la mode, Les Trois Cousines, de Dancourt, écrite en 1702, qui se termine par la chanson suivante : « Venez à l’île de Cythère / En pèlerinage avec nous / Jeune fille n’en revient guère / Ou sans amant ou sans époux.» ..." − (Dansk resumé: Emnet for Antoine Watteaus arbejde har været debateret. Er de på vej til øen eller på vej tilbage. Maleren var sandsynligvis inspireret af komedien Les Trois Cousines af Dancourt, som slutter med det citerede vers.)
  2. ^ Manfred Wundram: Die berühmtesten Gemälde der Welt.
  3. ^ Sabine Schulze (udg.): Gärten: Ordnung – Inspiration – Glück, Städel Museum, Frankfurt am Main & Hatje Cantz Verlag, Ostfildern 2006, ISBN 978-3-7757-1870-7, side 80

LitteraturRediger

  • Norbert Elias: Watteaus Pilgerfahrt zur Insel der Liebe. Frankfurt/Main: Insel. ISBN 3-458-34298-2
  • Jean-Louis Ferrier: Die Abenteuer des Sehens. Eine Kunstgeschichte in 30 Bildern. München: Piper Verlag, 1998. ISBN 3-492-04019-5
  • Wieland Schmied (udg.): Harenberg Museum der Malerei. 525 Meisterwerke aus sieben Jahrhunderten. Dortmund: Harenberg Lexikon Verlag, 1999. ISBN 3-611-00814-1
  • Manfred Wundram: Die berühmtesten Gemälde der Welt. Bergisch-Gladbach: Imprimatur Druck- und Verlagsgesellschaft, 1976
  • Jutta Held: Antoine Watteau – Einschiffung nach Kythera – Versöhnung von Leidenschaft und Vernunft. Frankfurt am Main: kunststück, Fischer Taschenbuch, 1985, ISBN 3-596-23921-4

Eksterne henvisningerRediger