Portefølje

Wikimedia-flertydigside
Formatering af flertydig artikel
Denne flertydige artikel er i øjeblikket ikke tilpasset det vedtagne format for flertydige artikler.

En portefølje er egentlig en dokumentmappe. Ordet bruges dog mest i afledte betydninger. Porter er fransk og betyder bære; feuille betyder ark, blade. Portefølje eller portfolio betyder altså at "bære ark".

  • I skolen er portefølje en ny arbejdsform fx i forbindelse med e-læring, hvor hver elev har sin egen portefølje med opgaver, som løses hen ad vejen og placeres i en afleveringsmappe. Det, der er afleveret i løbet af kurset, bliver evalueret til slut. På universitetet er den på vej som en regulær eksamensform, der stiller helt nye krav til undervisning og kursusplanlægning.
  • Indenfor kreative fag og modelbranchen er den en mappe med billeder af projekter og arbejder til brug ved fx ansøgninger; her bruges ordet portfolio.

Aktieportefølje redigér

En aktieportefølje er en form for dokumentmappe, hvori de aktier, man ejer, er placeret. Det er altså et form for overblik over den lagerbeholdning af aktier man har. Ofte anbefales det at have en række forskellige aktier eller andre værdipapirer i sin portefølje - frem for blot at investere i en enkelt aktie. Det skyldes, at det gør investoren mindre sårbar overfor tab i en enkelt virksomhed. Det skyldes, at hvis man har en portefølje med fem aktier, er man ikke afhængig af én akties udvikling, men til gengæld udviklingen af alle de forskellige aktier. Hvis én aktie falder betyder det altså ikke nødvendigvis, at du som investor taber penge overordnet set.

Der findes mange personer, virksomheder og foreninger der er eksperter inden for dette område. Helt generelt set kan følgende gode råd gives til din aktieportefølje[1][2]:

  • Spredning: Hav en stor spredning i din portefølje, så du er mindre sårbar for tab på enkelt aktier. Spredningen bør være fordelt på forskellige virksomheder, brancher, markeder, valutaer, industrier mm.
  • Aktiemængde: Det er vigtigt at have flere forskellige aktier for at sprede risikoen - men heller ikke for mange. Har man f.eks. investeret for 10.000 kroner og har 20 forskellige aktier, har man i gennemsnit 500 kroner i hver aktie. Det vil sige, at før man har tjent penge (når man også fratrækker kurtage og andre udgifter), skal aktien stige med rigtig mange procent.
  • Risikoniveauet på aktierne: Har man mange små aktier eller investeringsforeninger der prøver at outperforme markedet, vil risikoen for tab være større. Har man til gengæld nogle af de største aktier i landet, obligationer eller certifikater der følger aktieindeks er risikoen for tab mindre (dog stadig eksisterende). Omvendt vil større risiko også kunne føre til større afkast og vice versa.
  • Begræns omkostningerne: Mange handelsplatforme har gebyrer, kurtage og andre omkostninger ved aktiehandel. Det er en fordel at minimere disse omkostninger for at kunne maksimere gevinsten. Typisk er det billigere at handle danske aktier end udenlandske aktier.

Det er også vigtigt, at man hele tiden holder øje med sin aktieportefølje for at få et overblik over, om der er nogle af de aktier man har der skal sælges, købes flere aktier af, eller om der er nye aktier der skal tilføjes til porteføljen. Det er dog en proces der, især for den nye investor, tager lang tid og analysen af aktier gennem fundamental- eller teknisk analyse kan være både svær, tvetydig og tidskrævende. Derfor vælger flere og flere private investorer at anvende porteføljepleje hos banker, hvor man lader professionelle stå for forvaltningen. Dette sparer tid, lader fagfolk stå for det, men til gengæld giver det også ekstra omkostninger. Nordea, Danske Bank og mange andre banker tilbyder denne service.

En kunstners portefølje redigér

En kunstners portefølje er en samling kunstværker, der viser kunstners stil og arbejdsmetode. Vigtigt er omhyggelig redigering af arbejdet, rettet mod en bestemt målgruppe eller mod et bredt publikum.

Se også redigér

Kilder og referencer redigér

  1. ^ finanshus.dk
  2. ^ "Shareholders.dk". Arkiveret fra originalen 22. september 2017. Hentet 22. september 2017.
  Dette er en artikel med en flertydig titel.
Det vil sige en artikel, der alt efter betydning henviser til andre artikler med det egentlige indhold. Hvis du fulgte en henvisning hertil, så gå venligst tilbage og ret henvisningen til at føre til den rigtige artikel. (Se alle artikler, hvis navn begynder med "Portefølje").