Poul Jørgensen (maler)
- For alternative betydninger, se Poul Jørgensen. (Se også artikler, som begynder med Poul Jørgensen)
Poul Jørgensen (Poul Christian Jørgensen, 19. oktober 1882 København – 26. maj 1941) var en dansk illustrator og kunstmaler, søn af Restauratør Hans Frederik Jørgensen og Pouline Bolette Nielsen.
Poul Jørgensen | |
---|---|
Født | 19. oktober 1882 København, Danmark |
Død | 26. maj 1941 (58 år) |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kunstmaler |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Poul Jørgensen har malet oliemalerier og akvareller. Han arbejdede især som dyretegner. Foruden bogillustrationer har han udført en lang række plakater for Zoologisk Have i København. Fra 1903 til slutningen af 1930'erne tegnede han med en fladeorienteret naturalisme alle de sikre attraktioner og flere af de opsigtsvækkende nye dyr, således havens første flodhest i 1905, og den nye generation af giraffer, der i sommeren 1939 blev en publikumsattraktion.[1]
Poul Jørgensen tegnede også en plakat til Cirkus Bech-Olsen i 1910, da Bech-Olsen lejede babyelefanten Kasper fra Zoologisk Have til fremvisning i sin cirkusbygning på Aaboulevard i København.
Referencer
redigér- ^ "Poul Jørgensen". Kunstindeks Danmark & Weilbachs Kunstnerleksikon. Hentet 15. maj 2020.