Poul Nyrup Rasmussen
"Poul Nyrup" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Poul Nyrup, se Poul Nyrup (filminstruktør).
Poul Oluf Nyrup Rasmussen (født 15. juni 1943 i Esbjerg) er en dansk socialdemokratisk politiker, som var Kongeriget Danmarks statsminister fra 25. januar 1993 til 27. november 2001.[2] Han var fra 2004 til 2009 medlem af Europa-Parlamentet,[3] som han blev valgt til med et dengang rekordstort antal (407.966) personlige stemmer.[4][5]
Poul Nyrup Rasmussen | |
---|---|
![]() | |
Danmarks 38. statsminister | |
Embedsperiode 25. januar 1993 – 27. november 2001 | |
Monark | Margrethe 2. |
Vicestatsminister |
Marianne Jelved (1994-2001) Mimi Jakobsen (1993-1996) |
Del af | Regeringen Nyrup Rasmussen I, II og III |
Foregående | Poul Schlüter |
Efterfulgt af | Anders Fogh Rasmussen |
Partiformand for Socialdemokraterne | |
Embedsperiode 11. april 1992[1] – 14. december 2002 | |
Foregående | Svend Auken |
Efterfulgt af | Mogens Lykketoft |
Formand for De Europæiske Socialdemokrater (PES) | |
Embedsperiode 24. april 2004 – 24. november 2011 | |
Foregående |
![]() |
Efterfulgt af |
![]() |
Medlem af Europa-Parlamentet valgt fra Danmark | |
Embedsperiode 20. juli 2004 – 13. juli 2009 | |
Valgt ved | Europa-Parlamentsvalget 2004 |
Personlige stemmer | 407.966 |
Medlem af Folketinget valgt i Ringkøbing Amtskreds | |
Embedsperiode 10. maj 1988 – 15. juli 2004 | |
Valgt ved | Folketingsvalget 1988, 1990, 1994, 1998, 2001 |
Udvalgsposter | Formand for Folketingets Erhvervsudvalg 1988-1992 |
Personlige detaljer | |
Født |
15. juni 1943 (77 år) Esbjerg, Danmark |
Fulde navn | Poul Oluf Nyrup Rasmussen |
Politisk parti | Socialdemokratiet |
Andre politiske tilhørsforhold | De Europæiske Socialdemokrater |
Ægtefælle(r) |
Helle Mollerup (g. 1966; sk. 1976) Lone Dybkjær (g. 1994; d. 2020) |
Partner | Anne Hagendam (1979-1987) |
Børn | Signe (1969-1993) |
Forældre |
Oluf Nyrup Rasmussen Vera Eline Nyrup Rasmussen |
Uddannelse | Cand.polit. |
Uddannelsessted | Københavns Universitet, 1971 |
Beskæftigelse |
Økonom i LO 1971-86 Direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond 1986-88 |
Religion | Lutheranisme/Folkekirken |
Links | |
www.nyrup.dk | |
Biografi på europarl.eu |
Han var fra 2004 til 2011 formand for De Europæiske Socialdemokrater (PES).[6]
Baggrund og tidlig karriereRediger
Poul Nyrup Rasmussen blev student fra Esbjerg Statsskole i 1962 og cand.polit. fra Københavns Universitet i 1971.[7] Han var ansat som økonom i LO 1971-86 og som cheføkonom 1980-86.[2] I 1986-88 var han direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.[2]
Han var næstformand for Socialdemokratiet 1987-92 og dets formand 1992-2002.[2] Han var folketingsmedlem for Ringkøbing Amtskreds fra 10. maj 1988 til 2004 og partiets kandidat i Herningkredsen fra 1988-2004. I Folketinget var han formand for erhvervsudvalget 1988-92.[2]
StatsministerRediger
Nyrup Rasmussen dannede regering fire gange mellem 1993 og 2001 Nyrup Rasmussen I, II, III og IV.[8][9][10][11]
Da Svend Auken som statsministerkandidat ikke kunne få midterpartierne på sin side, valgte Poul Nyrup Rasmussen at udfordre ham på partiformandsposten i 1992 og vandt. Allerede året efter, i 1993, gik Poul Schlüter af efter Tamilsagen[12] og så skiftede Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti side og gik i regering med Nyrup[12] der derved overtog magten uden et folketingsvalg.[12][13]
Regeringen gik undervejs fra 4 til 2 partier, efter Kristeligt Folkeparti røg ud af Folketinget ved valget 1994 og Centrum-Demokraterne forlod regeringen i 1996. Regeringen fik genvalg i 1994. I 1998 blev det en tæt valgafgørelse mellem de det på det tidspunkt to blokke i dansk politik.
Selv om der var fremgang i Danmark, havde Nyrup det svært i medierne.[13] Han blev kaldt "uld i mund",[14] fordi han ikke altid udtalte sig klart[7]. I 1995 ville han cykle med en demonstration for at demonstrere mod franske atomprøvesprængninger, men blev mest husket for at have en alt for lille cykelhjelm på.
I 1998 valgkampen lovede han ikke at røre efterlønnen[13], men den blev alligevel ændret samme år.[13] Det nye parti i 1990'erne Dansk Folkeparti voksede frem med en politik om at ville dæmme op for indvandringen. Nyrup syntes ikke om deres holdninger og tone i debatten, og kaldte dem "ikke-stuerene" fra Folketingets talerstol.
I 2001 tabte han valget stort[13] til Anders Fogh Rasmussen, efter en valgkamp, hvor indvandring var et af de store emner i debatten.[13] Nyrup fortsatte som partiformand i oppositionen, og forsøgte at nyskabe partiet[13] ved at skifte næstformænd og partisekretær ud, og skifte partinavn fra Socialdemokratiet til Socialdemokraterne.[15] Men efter kun et år valgte han i efteråret 2002 at gå af[13] og overlade formandsposten til Mogens Lykketoft.[16]
EuropaparlamentetRediger
Poul Nyrup Rasmussen blev valgt til Europaparlamentet i 2004.[3] I Parlamentet har han bl.a. været fortaler for en kritisk tilgang til kapitalfondes ageren.[13] På Financial News's liste over de 100 mest indflydelsesrige personer på de europæiske finansielle markeder indtog Nyrup i 2009 en femteplads[17] kun overgået af tre bankfolk og Alan Howard fra hedgefonden Brevan Howard.
Mod valgperiodens slutning i 2009 blev han af Politiken nævnt som kandidat[18] til posten som formand for Europa-Kommissionen efter José Manuel Barroso.
Poul Nyrup Rasmussen genopstillede ikke til Europa-Parlamentsvalget i 2009. Men han stod i spidsen for Danmarks første topmøde for psykisk sårbare og pårørende "Psykiatritopmøde 2009", som fandt sted den 3. oktober 2009 på Frederiksberg Gymnasium[19].
PrivatRediger
Poul Nyrup Rasmussen er søn af arbejdsmand Oluf Nyrup Rasmussen (død 1993) og rengøringsassistent Vera Nyrup Rasmussen (død 2004). Han blev gift med Helle Mollerup i 1966,[20] med hvem han fik datteren Signe (født 1969), der efter en periode med psykisk sygdom begik selvmord den 20. august 1993.[21] Nyrup blev skilt fra Helle Mollerup i 1976 og havde derpå et forhold til Anne Hagendam 1979-1987.
I 1994 blev han gift med den radikale politiker Lone Dybkjær. Parret fik ingen børn sammen. Lone Dybkjær havde børn fra et tidligere ægteskab. Dybkjær døde 20. juli 2020 efter længere tids kræftsygdom.
I 1999 kom det frem at Nyrups far stod i Bovrup-kartoteket, da han i 1941 havde meldt sig ind i DNSAP.
Nyrup har siden begyndelse af 1960'erne haft et nært venskab med den tidligere kollega Mogens Lykketoft.[22][23]
LitteraturRediger
Udvalgt bibliografiRediger
- Poul Nyrup Rasmussen: Rødder: Erindringsbog om barndommen i Esbjerg, Lindhardt & Ringhof, 2003. ISBN 87-595-2141-4
- Poul Nyrup Rasmussen: Den ny forbindelse – Viljen til at forandre Verden, Fremad, 2003. ISBN 87-557-2445-0
- Poul Nyrup Rasmussen: Vokseværk: Erindringer 1963-1993, Lindhart & Ringhof, 2005. ISBN 87-595-2484-7
- Poul Nyrup Rasmussen: I grådighedens tid – Kapitalfonde og kasinoøkonomi, Informations Forlag, 2007. ISBN 978-87-7514-162-3
Videre læsningRediger
- Søren Mørch, Poul Nyrup Rasmussen, Gyldendal, 2004. ISBN 87-02-03121-3.
- Henrik Qvortup & Niels Lunde, Nyrup, Aschehoug, 1997. ISBN 87-11-15050-5.
ReferencerRediger
- ^ Cecilie Lund Kristiansen og Henriette Lind (11. april 2017), "Se billederne: Den dag Nyrup tog magten fra Auken", Politiken, hentet 25. februar 2019.
- ^ a b c d e "Biografi om Poul Nyrup Rasmussen". Folketinget. Hentet 2017-01-02.
- ^ a b "Poul Nyrup RASMUSSEN". Europa-Parlamentet. Hentet 2017-01-02.
- ^ "fyens.dk, Nyrup dansk mester i personlige stemmer". Hentet 11. juni 2019.
- ^ "dr.dk, personlige stemmer messerschmidt". Hentet 11. juni 2019.
- ^ "Former PES Presidents" (engelsk). PES website. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2007. Hentet 21. januar 2008.
- ^ a b "Thomas Eske Rasmussen: Poul Nyrup Rasmussen i Den Store Danske, Gyldendal". Hentet 11. juni 2019.
- ^ "www.stm.dk". Hentet 11. juni 2019.
- ^ "www.regeringen.dk, poul-nyrup-rasmussen-ii". Hentet 11. juni 2019.
- ^ "www.regeringen.dk, poul-nyrup-rasmussen-iii". Hentet 11. juni 2019.
- ^ "www.regeringen.dk, poul-nyrup-rasmussen-iv". Hentet 11. juni 2019.
- ^ a b c "Søren Hein Rasmussen: Nyrup Rasmussen bliver statsminister i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005". Hentet 11. juni 2019.
- ^ a b c d e f g h i "Johnny Laursen, danmarkshistorien.dk". Hentet 11. juni 2019.
- ^ "kristeligt-dagblad.dk, morgenstund-har-uld-i-mund". Hentet 11. juni 2019.
- ^ "politiken.dk, Socialdemokratiet-skifter-navn". Hentet 11. juni 2019.
- ^ "www.a4job.dk, lykketoft-blev-sformand-af-pligt". Hentet 11. juni 2019.
- ^ "berlingske.dk, nyrup-nr.-fem-paa-finans-hitliste". Hentet 11. juni 2019.
- ^ "www.b.dk, nyrup afviser EU kandidatur". Hentet 11. juni 2019.
- ^ Psykisk Sårbars hjemmeside Hentet d. 24. januar 2010.
- ^ Af en statsministers bekendelser
- ^ September nyheder fra Internet Archives Wayback Machine (arkiveret 26. september 2009)
- ^ "jyllands-posten.dk". Hentet 11. juni 2019.
- ^ "politiken.dk". Hentet 11. juni 2019.