Åbn hovedmenuen

Preben Meulengracht Sørensen

dansk litteraturforsker, forfatter og lektor

Preben Meulengracht Sørensen (1. marts 194021. december 2001) var en dansk litteraturforsker, forfatter og lektor ved Aarhus Universitet. I 1994 til 1999 var han professor i norrøn filologi ved Oslo Universitet. Han var i den egenskab forfatter til en række betydningsfulde værker om den ældste nordiske litteratur, heriblandt Saga og samfund (1977) og disputatsen Fortælling og ære (1993).[1] I otte år (1990-1998) var han Danmarks repræsentant i komiteen for Nordisk Råds litteraturpris.

Preben Meulengracht Sørensen
Født 1. marts 1940Rediger på Wikidata
Død 21. december 2001 (61 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse LitteraturkritikerRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Aarhus UniversitetRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Preben Meulengracht Sørensen var lektor ved Islands universitet i fire år fra 1966 før han tog embedseksamen ved universitetet i Århus, her blev han lektor i 1970. På Island lærte han sig perfekt islandsk, hvilket lagde grundlaget for hans livslange studier indenfor sagalitteraturen. Fra 1994 og til 1999 arbejdede han i Oslo som professor ved Institutt for nordistikk og litteraturvitenskap – og indenfor nordiske middelalderstudier i videre forstand, som leder for Senter for middelalderstudier. Sideløbende fungerede han som litteraturanmelder i Jyllandsposten. Kort før sin død i december 2001, blev han udnævnt til æresdoktor ved Islands Universitet.

Han blev især anerkendt som banebrydende, fordi han, som en af de første, i tværfaglige studier kombinerede norrøn filologi med litteraturhistorie og historie.[1] Han nød også anerkendelse formidlingsmæssigt. Prof. Jon Gunnar Jørgensen skrev ved hans bortgang: Det fruktbare samarbeidet mellom ham og religionshistorikeren Gro Steinsland resulterte i flere fine bøker, der forfatterne også viser en sjelden evne til å formidle stoff på høyt faglig nivå til et bredt publikum.[2]

Publikationer i udvalgRediger

  • Kapitler af Nordens litteratur i oldtid og middelalder (2006) udgivet posthumt
  • At fortælle historien (2001)
  • Den Nordiske renessansen i høymiddelalderen (2000)
  • Vølvens Spådom, sammen med Gro Steinsland (1999)
  • Nye tilbakeblikk: artikler om litteraturhistoriske hovedbegreper (1998)
  • The Waking of Angantyr : the Scandinavian past in European culture (1996)
  • Fortælling og ære: studier i islænding (1995)
  • Menneske og makter i vikingenes verden, sammen med Gro Steinsland (1994)
  • Saga and society: an introduction to Old Norse literature (1993)
  • Fortælling og ære: studier i islændingesagaerne (1993)
  • Før kristendommen: digtning og livssyn i vikingetiden (1990)
  • The unmanly man: concepts of sexual defamation in early Northern society (1983)
  • Norrønt nid: forestillingen om den umandige mand i de islandske sagaer (1980)
  • Saga og samfund: en indføring i oldislandsk litteratur (1977)

ReferencerRediger

Eksterne linkRediger