Preussens ministerpræsidenter

Ministerpræsident (tysk: Ministerpräsident) var titlen på regeringslederen i Preussen fra 1848 til 1945.

Fra 1935 mistede delstaterne deres betydning, og dermed blev embedet som ministerpræsident reduceret til en ceremoniel post.

Fra 1702 til 1848 havde indehaveren af et tilsvarende embede titlen: ledende minister (tysk: leitenden Minister).

Fra 1807 til 1850 brugte førsteministeren også titlen statskansler (tysk: Staatskanzler).

Preussiske ministerpræsidenter 1848 – 1894

redigér
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Preussiske ministerpræsidenter og tyske rigskanslere 1894 – 1918

redigér

Preussiske ministerpræsidenter 1918 – 1945

redigér
  • 1918 – 1919: Paul Hirsch (SPD) (1. periode) og Heinrich Ströbel (USPD)
  • 1919 – 1920: Paul Hirsch (SPD) (2. periode)
  • 1920 – 1921: Otto Braun (SPD) (1. periode)
  • april – november 1921: Adam Stegerwald (Zentrum)
  • 1921 – 1925: Otto Braun (2. periode)
  • 18. – 20. februar 1925: Wilhelm Marx (Zentrum), rigskansler fire gange i 1923 – 1928
  • 1925 – 1932: Otto Braun (3. periode)
  • 20. juli – 29. oktober 1932: Franz von Papen konstitueret ministerpræsident (1. periode), (1921 – 1932 Zentrum, derefter partiløs), rigskansler juni - november 1932
  • 29. oktober – 3. december 1932: Franz von Papen, konstitueret ministerpræsident (2. periode)
  • 3. december 1932 – 28. januar 1933: Kurt von Schleicher, konstitueret ministerpræsident, rigskansler i samme periode
  • 30. januar – 7. april 1933: Franz von Papen, konstitueret ministerpræsident (3. periode) med Hermann Göring som konstitueret indenrigsminister
  • 11. april 1933 – 1945: Hermann Göring

Forgængere 1702 – 1848

redigér

Fra 1702 til 1848 havde regeringens leder titlen: ledende minister (tysk: leitenden Minister).

Fra 1807 til 1850 brugte førsteministeren også titlen statskansler (tysk: Staatskanzler).

Under Napoleonskrigene var de ledende ministre: