Prinds Christian Frederik (linjeskib)

dansk linjeskib

Prinds Christian Frederik var et linjeskib i den dansk-norske marine. Skibet blev bygget af Frantz HohlenbergOrlogsværftetNyholm i København og blev søsat 6. oktober 1804.

  Prinds Christian Frederik
Linjeskibet Prinds Christian Frederik i midten. Motiv fra slaget ved Sjællands Odde
Linjeskibet Prinds Christian Frederik i midten.
Motiv fra slaget ved Sjællands Odde
Klasse
Type Linjeskib
Historie
Værft Orlogsværftet, Nyholm
Påbegyndt 1803
Søsat 6. oktober 1804
Udgået 22. marts 1808
Skæbne Sprængt i luften 23. marts 1808
Tekniske data
Deplacement ca 2325 ton
Længde 53,6 meter
Bredde 13,9 meter
Dybgang 6,35 meter
Besætning 625 mand
Artilleri Nederste kanondæk:
28 stk. 24-punds kanoner
Øverste kanondæk:
30 stk. 18-punds kanoner
Andre:
6 stk. 18-punds karronader
2 stk. 8-punds kanoner

I 1806 og periodevis det efterfølgende år fungerede skibet som et skoleskib og foretog flere kadettogter i både Nordsøen og Østersøen. I andet halvår 1807 var det på sejlads og patrulje i dansk-norsk farvand sammen med linjeskibet Lovise Augusta. 18. september forsøgte Royal Navy at trænge ind i Østre Havn i Kristiansand for at bemægtige sig skibet, men blev slået tilbage af kanonild fra Christiansholm fæstning.

I begyndelsen af 1808 var Prinds Christian Frederik i Norge og leverede blandt andet forsyninger til Hæren der kæmpede mod svenske styrker. I marts samme år blev skibet beordret til at beskytte troppetransporterne mellem landsdelene over Storebælt mod britiske flådestyrker.

21. marts kom skibet i ildkamp med en britisk eskadre under slaget ved Sjællands Odde. Under kampen blev skibet hårdt beskadiget og kaptajn C.W. Jessen blev tvunget til at stryge orlogsflaget og overgive skibet til overmagten. Det lykkedes dog kaptajn Jessen at sætte skibet på grund inden overgivelsen. Det lykkedes ikke briterne at bringe skibet flot, de stak derfor skibet i brand den 23. marts og da ilden nåede skibets krudtdepot, sprang det i luften.

Under slaget omkom 69 søfolk, herunder den 24-årige Peter Willemoes, og 132 andre blev såret.[a]

Sømændene som omkom blev begravet i en fællesgrav ved Odden Kirke. Senere blev der rejst et mindesmærke over de faldne.

Andet redigér

 
Mindesmærke over de faldne under slaget i 1808

Prinds Christian Frederik var opkaldt efter prins Christian Frederik, den senere kong Christian 8.

Skibet er ofte benyttet som model til kirkeskibe i Folkekirken.

Noter redigér

  1. ^ Andre kilder melder om 64 sårede og 126 sårede. Denne opgørelse er baseret på mindetavlen ved Odden Kirke (commons.wikimedia.org/wiki/File:Odden_Kirkegård_mindetavle.jpg)

Eksterne henvisninger redigér