Prinsesse Margaret, grevinde af Snowdon

Britisk prinsesse, datter af Kong George 6.

Prinsesse Margaret af Storbritannien, grevinde af Snowdon (født Margaret Rose 21. august 1930 i Skotland, død 9. februar 2002 i London) var britisk prinsesse og medlem af den britiske kongefamilie. Hun var den yngste datter af kong Georg 6. og dronning Elizabeth.

Margaret af Storbritannien

Personlig information
Født Princess Margaret Rose of York, Y Dywysoges Margaret Rose of York Rediger på Wikidata
21. august 1930 Rediger på Wikidata
Glamis Castle, Storbritannien Rediger på Wikidata
Dåbsdato 30. oktober 1930 Rediger på Wikidata
Død 9. februar 2002 (71 år) Rediger på Wikidata
King Edward VII's Hospital Sister Agnes, Storbritannien Rediger på Wikidata
Dødsårsag Slagtilfælde Rediger på Wikidata
Gravsted King George VI Memorial Chapel Rediger på Wikidata
Bopæl Piccadilly, Kensington Palace, Royal Lodge, Buckingham Palace, Clarence House Rediger på Wikidata
Far Georg 6. af Storbritannien Rediger på Wikidata
Mor Elizabeth Bowes-Lyon Rediger på Wikidata
Søskende Elizabeth 2. af Storbritannien Rediger på Wikidata
Ægtefælle Antony Armstrong-Jones, 1. jarl af Snowdon (1960-1978) Rediger på Wikidata
Partner Roddy Llewellyn Rediger på Wikidata
Børn Sarah Chatto,
David Armstrong-Jones, 2. jarl af Snowdon Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Marion Crawford Rediger på Wikidata
Medlem af British royal family Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Aristokrat, sosietetsperson[1] Rediger på Wikidata
Deltog i Brylluppet mellem Prinsesse Elizabeth og Philip Mountbatten (1947) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Honorary Fellow of the Royal College of Surgeons[2] (1963),
Den Kostbare Krones Orden,
Dame med storkors af Den Kongelige Victoriaorden (1953),
Britiske Johanniterorden,
Den Nederlandske Løves Orden med flere Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Margaret af Storbritanniens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Tidlige liv redigér

 
Prinsesse Margaret (forrest) med sin farmor Dronning Mary og søster Prinsesse Elizabeth i maj 1939.

Da Margaret blev født på Glamis-slottet en stormfuld augustaften, var hun den første kongelige baby født i Skotland efter 1600.[3] Margarets farfar, Kong Georg 5. døde, da hun var fem år gammel, og hendes fars bror blev konge som Kong Edvard 8.. Mindre end et år senere abdicerede han imidlertid, og Margarets far blev konge, mens Margaret selv blev nummer to i tronfølgen efter sin storesøster.

Den omsværmede prinsesse redigér

Margaret var køn i sine unge år, og er senere blevet beskrevet som "1950' og 1960'ernes prinsesse Diana". Men fotografen Cecil Beaton sagde senere: "Hun var ikke særlig sød i den tid, da hun var så køn og tiltrækkende. Hun afviste og overså sine venner."[4]

Kampen for kærligheden redigér

Margaret blev ikke gift med sin store kærlighed, Peter Townsend (1915-1995), fordi han var skilt. Søsteren, dronning Elizabeth, skulle give sin tilladelse efter loven om kongelige ægteskaber af 1772. Efter pres fra Winston Churchills regering og den engelske kirke, som modsatte sig ægteskab med fraskilte, sagde hun nej, men bad Margaret og Townsend om at vente i to år. Så ville Margaret være fyldt 25 og, ifølge loven, bedre skikket til at tage sine egne valg. Townsend blev forflyttet til en stilling som attache i Bryssel, hvor han boede alene på et hotelværelse; men da de to år var gået, sagde dronningen stadig nej til sin søsters ægteskabsplaner. Margaret, som nu var 25, kunne have bedt parlamentet om at omstøde dette; men det havde vakt skandale. I stedet fandt man frem til et kompromis. Regeringen var nu under Anthony Eden, som selv var gift for anden gang efter en skilsmisse; han foreslog, at man fjernede Margaret og hendes eventuelle børn fra arvefølgen. Da behøvede man slet ikke dronningens tilladelse. Det var dronning Elizabeth enig i. Hendes holdning til spørgsmålet udtrykkes i et brev fra Eden til statsministrene rundt om i det britiske commonwealth: "Hendes majestæt vil ikke stå i vejen for sin søsters lykke."[5]

Ægteskab redigér

 
Prinsesse Margaret i 1965.

I stedet blev Margaret i 1960 gift med den højst ukonventionelle fotograf Anthony Armstrong-Jones (1930 - 2017), som hun fik børnene David (1961) og Sarah (1964) med. Parret blev kendt som jarlen og grevinden af Snowdon. Deres ægteskab - præget af omgang med kunstnere, skuespillere og popstjerner, samt fester med druk og narkotika - gjorde dem til typiske repræsentanter for the swinging sixties. Til en fest i New York blev prinsessen af værtinden spurgt, hvordan dronningen havde det. "Hvem af dem?" skal Margaret have svaret med sit karakteristiske skarpe vid. "Min søster, min mor eller min mand?"[6] (Queen kan på engelsk betyde både "dronning" og "homoseksuel".)

Armstrong-Jones blev mistænkt - oven i købet også af prinsessen - for homoseksuelle tilbøjeligheder. "Jeg satte stor pris på hans selskab, men bemærkede ham ikke så meget, fordi jeg troede, han var homoseksuel." Jeremy Fry blev nødt til at trække sig fra sin rolle som Armstrong-Jones’ forlover ved brylluppet med prinsessen, efter at pressen havde fået nys om, at han var blevet arresteret i 1952 for "en mindre homoseksuel forseelse". Offentligheden fik at vide, at han havde fået et tilbagefald af gulsot. Og Camilla Fry fik datteren Polly i maj 1960, kun få uger efter, at Armstrong-Jones giftede sig med Margaret. I 2004 tog Polly Fry en DNA-test, der bekræftede, at Snowdon faktisk var hendes far.[7]

Fraskilt redigér

 
Prinsesse Margaret som ældre.

I lang tid var Margaret kæreste med den 17 år yngre Roddy Llewellyn, som hun mødte i 1973,[8] hvad der også bidrog til, at hun og Armstrong-Jones blev skilt i 1978. "Jeg har aldrig kendt en mere ulykkelig kvinde," sagde forfatteren John Julius Norwich, som en gang var hendes ven, men blev træt af hendes livsstil. [4] Margaret var det første medlem af den engelske kongefamilie til at skilles efter at Henrik 8. skilte sig fra Katharina af Aragonien.[9]

Dronning Elizabeth skal have fortvivlet over sin søsters "rendestensliv", som det blev fremstillet i pressen. Llewellyn, som prinsessen en gang kaldte "min sidste store kærlighed", bevarede venskabet med hende længe efter at affæren var over; også efter, at han havde giftet sig med Tania Soskin i 1981. Margaret var en hyppig gæst i parrets hjem. Llewellyn forholdt sig tavs om sin og prinsessens affære, der varede i otte år; selv om det i 2017 forlød, at han skrev sine memoirer.[10]

Børn redigér

Margaret og Snowdon fik to børn:

Anetavle redigér

 
 
 
 
8. Edvard 7. af Storbritannien
 
 
4. Georg 5. af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
9. Alexandra af Danmark
 
 
2. Georg 6. af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
10. Frans, Hertug af Teck
 
 
5. Mary af Teck
 
 
 
 
 
 
11. Prinsesse Mary Adelaide af Cambridge
 
1. Prinsesse Margaret
 
 
 
 
 
12. Claude Bowes-Lyon, 13. jarl af Strathmore og Kingshorne
 
 
6. Claude Bowes-Lyon 14. jarl af Strathmore og Kingshorne
 
 
 
 
 
 
13. Frances Dora Smith
 
 
3. Elizabeth Bowes-Lyon
 
 
 
 
 
 
14. Charles Cavendish-Bentinck
 
 
7. Cecilia Bowes-Lyon
 
 
 
 
 
 
15. Carolina Burnaby
 

Noter redigér

  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ https://www.glamis-castle.co.uk/the-castle/the-queen-mother/
  4. ^ a b A very contrary Princess - why did the charming Margaret turn into the most unpopular royal? | Daily Mail Online
  5. ^ Did the Queen stop Princess Margaret marrying Peter Townsend? - BBC News
  6. ^ Lord Snowdon, his women, and his love child - Telegraph
  7. ^ https://www.vanityfair.com/hollywood/2017/12/princess-margaret-the-crown-true-story
  8. ^ https://www.mirror.co.uk/news/real-life-stories/40-years-ago-relationship-man-12303707
  9. ^ https://www.walesonline.co.uk/news/wales-news/roddy-blames-breakdown-love-princess-2414671
  10. ^ Adam Helliker: Margaret’s lover pens account of royal affair | Adam Helliker | Columnists | Comment | Express.co.uk
  11. ^ Viscount Linley
  12. ^ Margarets børn

Eksterne henvisninger redigér

 
Se citater fra
Prinsesse Margaret, grevinde af Snowdon
i engelsk Wikiquote.