Privatret er den juridiske kategori, som omfatter de retsområder, der beskæftiger sig med forhold mellem borgere.[1] Inden for privatrettens område behandles konflikter imellem private personer, grupper af personer, organisationer og virksomheder. Privatrettens område er betydeligt større end den offentlige rets, eftersom det vedrører alle konflikter af ikke-kriminel karakter, der opstår imellem personer. Privatretten kaldes nogle steder for civilretten for at skabe en kontrast til kriminalretten. Denne benævnelse har dog intet med den civilretlige tradition at gøre.

Inden for den internationale privatret (engelsk: private international law) behandles konflikter som de ovenfor nævnte, omend med den modifikation, at hver af parterne befinder sig i forskellige stater. Selvom en række traktater behandler konflikter af denne karakter, er området præget af en betydelig mængde uskreven ret.

Privatret omfatter især formueret, da det vedrører retsforholdene for fysiske aktiver såvel som for krav, der opstår i eller udenfor kontraktforhold. Familie- og arveret (herunder skilsmisseret) hører også til privatretten.[2] Endvidere hører konkursret, kreditsikring (kaution og pantsætning) og finansret (bankjura);[3] foruden erhvervsjura også til kategorien privatret.[4] Ligesom arbejdsret og ansættelsesret er privatretlige discipliner.[5] Byggeret er også placeret i denne kategori.[6]

Markedsføringsret og konkurrenceret samt kapitalmarkedsret hører også til kategorien privatret.[7]

I Danmark inddeler man typisk formueret i to kategorier:

Kategorien privatret omfatter også konkursret.[10] Privatret indeholder dog også anden (og mere speciel) regulering, eksempelvis selskabsret. Immaterialret er vanskelig at placere i denne kategorisering.

Procesret redigér

Procesret er det retsområde, der omhandler juridiske processer ved domstolene. Det er såvel et forvaltningsområde, der forvaltes jævnfør retsplejeloven, men kan også anskues som noget mellem offentlig ret og privatret befindende, specielt som relationen mellem offentlige myndigheder og borgere. Procesretten inddeles typisk i:

Videre læsning redigér

Bjarke Tinten (red.) (2023): Erhvervsjura for de finansielle uddannelser. 8. udgave. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-02-39439-9

Referencer redigér

  1. ^ privatret på ordnet.dk
  2. ^ side 166 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  3. ^ Linda Nielsen (2019): Finansret på jurabibliotek.dk
  4. ^ ERHVERVSJURA på uninets.dk
  5. ^ siderne 176-187 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  6. ^ Jeppe Uldall Thomsen (2010): Kompendium i Byggeret. Kompendieforlaget Aspiri. ISBN 978-87-92678-01-0
  7. ^ Kardo Filip Georgiev (2012): Kompendium i Konkurrence- og Markedsføringsret. Kompedieforlaget Aspiri. ISBN 978-87-92678-26-3
  8. ^ siderne 191-213 i Sebina Harder & Sofie Jensen (2011): Kompendium i formueret I – erstatningsret, aftaleret, køberet og tingsret. 2. udgave. Kompendieforlaget Aspiri. ISBN 978-87-9267-824-9
  9. ^ Jeppe Uldall Thomsen (2010): Kompendium i Byggeret. Kompedieforlaget Aspiri. ISBN 978-87-92678-01-0
  10. ^ Hans Henrik Edlund m.fl. (2020): Dansk Privatret. 21. udgave på jurabibliotek.dk
 Spire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.