Rådet for Den Europæiske Union

Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med Det Europæiske Råd og Europarådet.

Rådet for Den Europæiske Union, Ministerrådet, EU-Rådet eller Rådet er det lovgivende organ i EU, som består af ministre, der repræsenterer nationalstaterne inden for hver sit område.

I Ministerrådet mødes medlemslandenes landbrugsministre i landbrugsrådet, transportministrene i transportrådet og så videre.

Rådet beslutter procedurespørgsmål med et flertal af dets medlemmer. Rådet tager beslutninger på de fleste politiske områder ved hjælp af direktiver og forordninger med vægtet og kvalificeret flertal. Hvert land har et fastsat antal stemmer.

Visse vigtige beslutninger tages med enstemmighed, for eksempel optagelsen af nye medlemslande, skattespørgsmål samt større udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål. Ministrene bliver nogle gange repræsenteret ved rådsmøder af medlemslandets ambassadør eller andre embedsmænd.

Ministre mødes også til mere uformelle møder, ofte frokostmøder, hvor der kan forhandles mere frit, men hvor der ikke formelt kan vedtages beslutninger.

EU's lovgivende myndighed er delt mellem Rådet og Parlamentet. Disse institutioner har udviklet forskellige lovgivningsprocedurer blevet oprettet for vedtage love. Langt hovedparten af lovene er underlagt den almindelige lovgivningsprocedure, der arbejder efter det princip, at samtykke fra både Rådet og Parlamentet skal udfyldes, før en lov kan vedtages.

Under denne procedure fremlægger Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet. Efter førstebehandlingen Parlamentet kan foreslå ændringer. Hvis Rådet accepterer disse ændringer er lovgivningen er godkendt. Hvis det ikke så det vedtager en "fælles holdning", og har anført, at nye version til Europa-Parlamentet. Ved andenbehandlingen, at Parlamentet, hvis godkender den tekst eller ikke handler, er den vedtagne tekst, ellers kan Parlamentet foreslå yderligere ændringsforslag til Rådets forslag. Det kan blive afvist ud til højre med et absolut flertal af medlemmerne. Hvis Rådet endnu ikke godkender Parlamentets holdning, så teksten er taget til en "forligsudvalg", der består af Rådets medlemmer plus et tilsvarende antal medlemmer. Hvis et udvalg formår at vedtage et fælles udkast, er det stadig skal godkendes af både Rådet og Parlamentet eller forslaget er opgivet.

De få andre områder, der opererer de særlige lovgivningsprocedurer er retlige og indre anliggender, budget og beskatning og visse aspekter af andre politiske områder: såsom skattemæssige aspekter af miljøpolitikken. I disse områder, beslutter Rådet eller Parlamentet ret alene. Proceduren anvendes også afhænger af, hvilken type institutionel retsakt bliver brugt. Den stærkeste handling er en forordning, en handling eller lov, som er direkte anvendelig i sin helhed. Så er der direktiver, som binder medlemmerne til bestemte mål, som de skal nå. De gør dette gennem deres egne love og dermed have plads til at manøvrere i at træffe afgørelse om dem. En beslutning er et instrument, som er fokuseret på en bestemt person eller gruppe, og er direkte anvendelig. Institutioner kan også udstede henstillinger og udtalelser, som blot er uforpligtende erklæringer.

Indholdsfortegnelse

StemmesystemRediger

Rådet stemmer på en af tre måder: Enstemmighed, simpelt flertal, eller kvalificeret flertal. I de fleste tilfælde stemmer Rådet om spørgsmål med kvalificeret flertal, hvilket betyder, at der skal være mindst 255 stemmer ud af 345 (73,9%) og et flertal af medlemslande (nogle gange med to tredjedeles flertal). Et flertal, der repræsenterer 62% af EU's befolkning, kan også tages i betragtning. Enstemmighed anvendes næsten altid i udenrigspolitiske spørgsmål og i en række sager efter politisamarbejde og retligt samarbejde.

For at få et forslag igennem er den understøttende side nødt til at opfylde tre kriterier:

  • 50% (hvis forslaget er fremsat af Kommissionen) eller 67% (alle andre sager) af medlemsstater
  • 74% af de stemmeberettigede vægte
  • 62% af EU's befolkning (dette kriterium er kun kontrolleret efter anmodning fra et medlem af Rådet)

Nedenstående tabel er rangeret for et medlemsstats magt på Rådets beslutninger, og lister deres befolkningstal (kriterium tre) og stemmevægte (andet kriterium).

Land Befolkningstal
Stemmer
  Tyskland 81.757.595 29
  Frankrig 64.709.480 29
  Storbritannien 62.041.708 29
  Italien 60.397.353 29
  Spanien 46.087.170 27
  Polen 38.163.895 27
  Rumænien 21.466.174 14
  Holland 16.576.800 13
  Grækenland 11.125.179 12
  Belgien 10.827.519 12
  Portugal 10.636.888 12
  Tjekkiet 10.512.397 12
  Ungarn 10.013.628 12
  Sverige 9.347.899 10
  Østrig 8.372.930 10
  Bulgarien 7.576.751 10
  Danmark 5.547.088 7
  Slovakiet 5.424.057 7
  Finland 5.350.475 7
  Irland 4.450.878 7
  Litauen 3.329.227 7
  Letland 2.248.961 4
  Slovenien 2.054.119 4
  Estland 1.340.274 4
  Cypern 801.851 4
  Luxembourg 502.207 4
  Malta 416.333 3

Formandskabets rotationRediger

Periode Trio Formand Hjemmeside
1958 Jan–Jun     Belgien  
Jul–Dec   Vesttyskland
1959 Jan–Jun   Frankrig
Jul–Dec   Italien
1960 Jan–Jun   Luxembourg
Jul–Dec   Holland
1961 Jan–Jun   Belgien
Jul–Dec   Vesttyskland
1962 Jan–Jun   Frankrig
Jul–Dec   Italien
1963 Jan–Jun   Luxembourg
Jul–Dec   Holland
1964 Jan–Jun   Belgien
Jul–Dec   Vesttyskland
1965 Jan–Jun   Frankrig
Jul–Dec   Italien
1966 Jan–Jun   Luxembourg
Jul–Dec   Holland
1967 Jan–Jun   Belgien
Jul–Dec   Vesttyskland
1968 Jan–Jun   Frankrig
Jul–Dec   Italien
1969 Jan–Jun   Luxembourg
Jul–Dec   Holland
1970 Jan–Jun   Belgien
Jul–Dec   Vesttyskland
1971 Jan–Jun   Frankrig
Jul–Dec   Italien
1972 Jan–Jun   Luxembourg
Jul–Dec   Holland
1973 Jan–Jun   Belgien
Jul–Dec   Danmark
1974 Jan–Jun   Vesttyskland
Jul–Dec   Frankrig
1975 Jan–Jun   Irland
Jul–Dec   Italien
1976 Jan–Jun   Luxembourg
Jul–Dec   Holland
1977 Jan–Jun   Storbritannien
Jul–Dec   Belgien
1978 Jan–Jun   Danmark
Jul–Dec   Vesttyskland
1979 Jan–Jun   Frankrig
Jul–Dec   Irland
1980 Jan–Jun   Italien
Jul–Dec   Luxembourg
1981 Jan–Jun   Holland
Jul–Dec   Storbritannien
1982 Jan–Jun   Belgien
Jul–Dec   Danmark
1983 Jan–Jun   Vesttyskland
Jul–Dec   Grækenland
1984 Jan–Jun   Frankrig
Jul–Dec   Irland
1985 Jan–Jun   Italien
Jul–Dec   Luxembourg
1986 Jan–Jun   Holland
Jul–Dec   Storbritannien
1987 Jan–Jun   Belgien
Jul–Dec   Danmark
1988 Jan–Jun   Vesttyskland
Jul–Dec   Grækenland
1989 Jan–Jun   Spanien
Jul–Dec   Frankrig
1990 Jan–Jun   Irland
Jul–Dec   Italien
1991 Jan–Jun   Luxembourg
Jul–Dec   Holland
1992 Jan–Jun   Portugal
Jul–Dec   Storbritannien
1993 Jan–Jun   Danmark
Jul–Dec   Belgien
1994 Jan–Jun   Grækenland
Jul–Dec   Tyskland
1995 Jan–Jun   Frankrig
Jul–Dec   Spanien
1996 Jan–Jun   Italien
Jul–Dec   Irland
1997 Jan–Jun   Holland
Jul–Dec   Luxembourg
1998 Jan–Jun   Storbritannien presid.fco.gov.uk
Jul–Dec   Østrig presidency.gv.at
1999 Jan–Jun   Tyskland
Jul–Dec   Finland presidency.finland.fi
2000 Jan–Jun   Portugal
Jul–Dec   Frankrig
2001 Jan–Jun   Sverige eu2001.se
Jul–Dec   Belgien eu2001.be
2002 Jan–Jun   Spanien ue2002.es
Jul–Dec   Danmark eu2002.dk
2003 Jan–Jun   Grækenland eu2003.gr
Jul–Dec   Italien eu2003.it
2004 Jan–Jun   Irland eu2004.ie
Jul–Dec   Holland eu2004.nl
2005 Jan–Jun   Luxembourg eu2005.lu
Jul–Dec   Storbritannien eu2005.gov.uk
2006 Jan–Jun   Østrig eu2006.at
Jul–Dec   Finland1 eu2006.fi
2007 Jan–Jun T1   Tyskland eu2007.de
Jul–Dec   Portugal eu2007.pt
2008 Jan–Jun   Slovenien eu2008.si
Jul–Dec T2   Frankrig ue2008.fr
2009 Jan–Jun   Tjekkiet eu2009.cz
Jul–Dec   Sverige se2009.eu
2010 Jan–Jun T3   Spanien eu2010.es
eutrio.es
Jul–Dec   Belgien eutrio.be
2011 Jan–Jun   Ungarn eu2011.hu
Jul–Dec T4   Polen pl2011.eu
2012 Jan–Jun   Danmark eu2012.dk
Jul–Dec   Cypern cy2012.eu
2013 Jan–Jun T5   Irland eu2013.ie[1]
Jul–Dec   Litauen eu2013.lt
2014 Jan–Jun   Grækenland gr2014.eu
Jul–Dec T6   Italien italia2014.eu
2015 Jan–Jun   Letland eu2015.lv
Jul–Dec   Luxembourg eu2015lu.eu
2016 Jan–Jun T7   Holland eu2016.nl
Jul–Dec   Slovakiet eu2016.sk
2017 Jan–Jun   Malta eu2017.mt
Jul–Dec T8   Estland [Note 1] eesistumine.ee
2018 Jan–Jun   Bulgarien eu2018bg.bg
Jul–Dec   Østrig kendes ikke endnu
2019 Jan–Jun T9   Rumænien kendes ikke endnu
Jul–Dec   Finland kendes ikke endnu
2020 Jan–Jun   Kroatien kendes ikke endnu
Jul-Dec T10   Tyskland kendes ikke endnu
2021 Jan–Jun   Portugal kendes ikke endnu
Jul-Dec   Slovenien kendes ikke endnu
2022 Jan–Jun T11   Frankrig kendes ikke endnu
Jul-Dec   Tjekkiet kendes ikke endnu
2023 Jan–Jun   Sverige kendes ikke endnu
Jul-Dec T12   Spanien kendes ikke endnu
2024 Jan–Jun   Belgien kendes ikke endnu
Jul-Dec   Ungarn kendes ikke endnu
2025 Jan–Jun T13   Polen kendes ikke endnu
Jul-Dec   Danmark kendes ikke endnu
2026 Jan–Jun   Cypern kendes ikke endnu
Jul-Dec T14   Irland kendes ikke endnu
2027 Jan–Jun   Litauen kendes ikke endnu
Jul-Dec   Grækenland kendes ikke endnu
2028 Jan–Jun T15   Italien kendes ikke endnu
Jul-Dec   Letland kendes ikke endnu
2029 Jan–Jun   Luxembourg kendes ikke endnu
Jul-Dec T16   Holland kendes ikke endnu
2030 Jan–Jun   Slovakiet kendes ikke endnu
Jul-Dec   Malta kendes ikke endnu

NOTE: I august 2016 gav Storbritannien afkald på formandskabet i andet halvår af 2017. I stedet blev Kroatiens første formandskab, der skulle have fundet sted i 2021, rykket frem til første halvår af 2020.

En række andre lande fik ved samme lejlighed flyttet deres formandskaber med et halvt år.

Generalsekretærer for EU's ministerrådRediger

Ministerrådets administration ledes af en generalsekretær. Danskeren Niels Ersbøll (født 1926) havde denne post fra 1980 til 1994.

Siden Kul- og Ståunionens oprettelse i 1952 har Ministerrådet haft syv generalsekretærer:

KilderRediger

NoterRediger

  1. ^ Oprindeligt skulle Storbritannien have formandskabet fra 1. juli til 1. december 2017. Men som konsekvens af briternes stemme om Brexit i juni 2016 besluttede den britiske regering at opgive formandskabet. Estlands (og de efterfølgende lande) formandskab blev dermed fremrykket et halvt år.

Eksterne henvisningerRediger