Rødkløver

urteart hvor stammen er lige

Rødkløver (Trifolium pratense), ofte skrevet rød-kløver, er en 15-50 centimeter høj og i Danmark meget almindelig urtenge, skrænter og overdrev. Rødkløver bestøves af honningbier og humlebier og er en god biplante.

Rødkløver
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenFabales (Ærteblomst-ordenen)
FamilieFabaceae (Ærteblomst-familien)
SlægtTrifolium (Kløver)
ArtT. pratense
Videnskabeligt artsnavn
Trifolium pratense
L.
Hjælp til læsning af taksobokse
Rødkløver med insekt.

Planten har samliv med kvælstofsamlende bakterier, hvilket betyder, at den er usædvanligt proteinrig, hvad der også gør den til en god foderplante.

Beskrivelse

redigér

Rødkløver er en flerårig urt med en opstigende eller helt opret vækst. Stænglerne er fint hårede og let furede. Bladene sidder spredt og er trekoblede med elliptiske småblade, der har hel rand. Oversiden er grågrøn med lyse aftegninger, mens undersiden er ensartet grågrøn. Hvert blad har to lysegrønne fodflige, der er pludseligt børsteformet tilspidsede.

Blomstringen sker i maj-september, og den består af lyserøde til karminrøde, smalle ærteblomster, der sidder samlet i endestillede hoveder. Frugterne er rette bælge med et til tre frø.

Rodnettet er dybtgående og kraftigt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,35 meter (50 x 35 centimeter pr. år).

Voksested

redigér

Rødkløver formodes oprindeligt at stamme fra den Frugtbare halvmåne. Den dag i dag vokser den i tyrkiske lavlandsområder sammen med eksempelvis Aegilops triuncialis (en gedeøjeart), agernigella, agerranunkel, agersnerle, almindelig brunelle, bulmeurt, cikorie, hyrdetaske, klinte, almindelig kællingetand, almindelig rajgræs, almindelig sar, bibernelle, bitter bakkestjerne, farvegåseurt, græsk ene, gul snerre, gærdevalmue, hvidkløver, hvidmelet gåsefod, knoldet storkenæb, kruset skræppe, lucerne, markstenkløver, middelhavsene, musevikke, plettet arum, Quercus infectoria (en egeart), rank potentil, rød arve, rødknæ, sort rævehale, strandkrageklo, sølvbladet pære, vild gulerod, vild hør, våriris og weichseltræ [1].

Arten er dog naturaliseret overalt i Europa – især efter fysiokraternes anbefaling af den som jordforbedringsmiddel. Den er i Danmark meget almindelig over hele landet på skrænter, overdrev og enge.

Danmarks nationalblomst

redigér

Danmark har ikke en egentlig nationalblomst, men rødkløveren blev af Udenrigsministeriet udnævnt til dette i 1936, da den på det tidspunkt var dansk landbrugs vigtigste foderplante. I de følgende årtier blev denne udnævnelse glemt, og sidenhen har andre blomster ligeledes fået betegnelsen, eksempelvis marguerit og mælkebøtte.[2]



 Søsterprojekter med yderligere information:



  1. ^ İsmail TÜRKOĞLU, Şemsettin CİVELEK og Murat KURŞAT: Flora i Gözeli- og Kavaklavlandet Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine (tyrkisk)
  2. ^ "Nationalsymboler i Naturstyrelsens artsleksikon". Arkiveret fra originalen 15. marts 2015. Hentet 2. november 2015.
  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger

redigér